... fra et besøg hos Nikita Darling

[Borende X 25042]

• 
• 
• 

Spillende blå øjne

lokkende som lyse Lorelei,

velkomstkys

fyrige som foråret af Vivaldi,

et smut med det ene øje

et kast med det blonde hår:

bestig med mig

mit høje grønne leje!

Hænders og læbers drillende dans

i nysgerrig leg

på kroppenes spændte strenge,

glidende langsomt ind

i vågnende ursansers vold

Urolige kroppe i ét

dybe suk

høje lyde

naturens skoldhede hilsen

Rolige givende hænder

på kroppenes nyforløste strenge,

velværestrøG

stille som eFtEråret af Vivaldi;

fire øjnes intense møde

dybt fortrolige ord, alvor og spøg

– alt forbliver i dette rum!

Ude presser verden

snart er det tid!

det grønne leje slipper ikke let!

et sidste, fortroligt klem

et sidste tærskelkys

et løfterigt

”vi ses igen!”

En helt usædvanlig pige, derfor også en usædvanlig anmeldelse.

Tusind tak for alt det, du gav mig i formiddags, Nikita Darling.

[Guest Aarhuselsker]

Aldrig, aldrig har jeg set det beskrevet så smukt.

[bager 92]

som at være der selv

godt skivet broder x

Det bedste vi har set længe

[Plaskeren 3625]

Aldrig, aldrig har jeg set det beskrevet så smukt.

Ska vi nu ikke lige spise brød til. ;)

[Gæst]

Hej X!

Du har til dato leveret den bedste anmeldelse her på Eroguide... Pigen fortjener hver et vers, hver en strofe.

En anmeldelse, der beviser, at der kun findes én Darling!

Igen efterlyser jeg "Syntes godt om knappen"..Den fortjener Nikita's nye signatur..

VH Ludvig

[Nikita Darling 11507]

Kære X, din lille poet.

Sådan har jeg aldrig fået den før...

Tusind tak.

[Gæst]

Dejligt med lidt nytænkning X.

God og kreativ anmeldelse!!

Og Nikita.. jeg troede du var alt for ung til at huske Susanne Bjerrehus' berømte ord:

Sådan har jeg aldrig fået den før...

http://www.youtube.com/watch?v=PXkbXLTI0vM

[Nikita Darling 11507]

Og Nikita.. jeg troede du var alt for ung til at huske Susanne Bjerrehus' berømte ord: Sådan har jeg aldrig fået den før...

Hæ! Jeg er da heller ikke gammel nok til at have levet under boer-krigen, men dén har jeg da osse hørt om...

[Filosoffen 2257]

Hæ! Jeg er da heller ikke gammel nok til at have levet under boer-krigen, men dén har jeg da osse hørt om...

Jeg vil alt ærbødigst gøre opmærksom op, at der på din "profil" på sexyclub.dk fremgår, at du rent faktisk er "Gammel nok ;-)"

:lol:

[Nikita Darling 11507]

Jeg vil alt ærbødigst gøre opmærksom op, at der på din "profil" på sexyclub.dk fremgår, at du rent faktisk er "Gammel nok ;-)"

Haha... Man kan da heller ikke slippe afsted med noget som helst!

[Gæst]

Hæ! Jeg er da heller ikke gammel nok til at have levet under boer-krigen, men dén har jeg da osse hørt om...

hæ, hæ

[Borende X 25042]

Nej, Nikita, du er jo en "offentlig person"

Drlske hilsener

[anders 53]

må tage mig sammen, og besøge denne lækker/skønne kvinde...

det kribler volsomt i min krop for nærkontakt med hende:-) oxxo A.

[FKK4Ever 672]

Dejlig anmeldelse - nu er jeg et skridt tættere på at mande mig op til et besøg hos Nikita ;)

[bager 92]

Dejlig anmeldelse - nu er jeg et skridt tættere på at mande mig op til et besøg hos Nikita

fkk4Ever kom du bare af sted ,jeg troer også jeg skal besøge NIKITA i dene uge

vh bager

[Borende X 25042]

En ekstraordinær helkropsoplevelse i Vandtårnsvejens Velværecenter.

Jeg sad i den gammelkendte, brune læderlænestol i det halvmørke rum på Vandtårnsvej.

Siden mit første besøg her den 7. september sidste år havde jeg efterhånden prøvet det en del gange, mens jeg spændt ventede på dét, der skulle ske den næste halvanden time, og som erfaringsmæssigt altid var en super oplevelse.

Det burde altså være en velkendt situation nogenlunde under kontrol, men alligevel var det denne gang lidt anderledes. Ikke så lidt endda.

Jeg var nemlig ikke kun naturligt spændt, som jeg plejer, men faktisk også nervøs. Mit hjerte sad et helt forkert sted, og det glas vand, jeg havde fået ind ved min ankomst, var for længst forsvundet ned i mit Saharalignende svælg.

Jeg havde været nervøs første gang, jeg skulle besøge Nikita Darling med det næsten skræmmende store ry. Alt havde været nyt og ukendt, og der havde selvfølgelig været flere spørgsmål, som kun selve besøget ville kunne besvare.

Denne ellers for længst glemte nervøsitet var vendt tilbage i formiddags og kulminerede nu i en nærmest parkinsonlignende tilstand, mens jeg sad og ventede på den søde velværeassistent.

Mentalt havde jeg nu i et par uger været sat under en næsten permanent højspænding, og jeg, et normalt meget behersket og kontrolleret menneske, kunne næsten ikke genkende mig selv.

Men jeg var jo også på vej ud i noget ukendt, og ganske som for et år siden sad jeg nu med nogle spørgsmål, som kun selve besøget ville kunne besvare. Men denne gang havde jeg dog ikke helt overblik over dem eller nogen anelse om, hvor svarene kunne føre hen.

Her i læderlænestolens ventetid fløj tankerne på langfart i alle mulige retninger, og når jeg nu befandt mig i denne nervøsspændte tilstand, skal årsagen søges et par uger tidligere.

Her havde Århuselskeren i et bragende indlæg berettet om en helt ny og mere kinky side af Nikita, som han tilsyneladende havde fået gravet frem, og som jeg slet, slet ikke kendte.

Jeg skrev i min anmeldelse af besøget i Slaglille viewtopic.php?f=10&t=7317&hilit=Slaglille, at jeg til stadighed opdager nye facetter af Nikita, når jeg er på besøg, og i hvor høj grad dette udsagn atter skulle ramme plet, vil fremgå af det følgende.

Jeg kan dog allerede nu sige så meget, at hvis nogen har troet, at Nikita kun var naboens bly, blonde datter, der trods sit lyse hoved ikke engang kunne stave til ”kinky”, så kan de godt tro eftertrykkeligt og grundigt om igen.

At læse Elskerens anmeldelse var som at få en løbsk bom i baghovedet under en skarp stagvending, og af uransagelige årsager blev jeg straks fyr og flamme. Ukendte tanker fyldte mit hoved og lod sig ikke sådan uden videre affeje.

Jeg forstod det ikke helt, men nåede efter nogen overvejelse frem til, at jeg måske i virkeligheden – uden selv at være bevidst om det – havde gået rundt med lignende slumrende lyster, der nu blev manet op til overfladen af anmeldelsen af besøget i Randers?

Jeg skulle komme til at ligge og spekulere over dette det meste af natten!

Jeg havde allerede en tid hos Nikita 8. november.

Vi havde aftalt, at vi her skulle afprøve noget nyt, og faktisk havde jeg under mit sidste besøg bevæget mig lidt ind på ukendt område. Der syntes altså i øjeblikket at være et vist skred i de vante ting.

Der gik ikke uden et par timer, før jeg havde skrevet til Nikita og spurgt, om ikke jeg kunne få lagt ”Århuselskerpakken” ned i kurven til det andet, vi skulle afprøve.

Der gik et par for mig meget lange dage, før der indløb et svar, og heldigvis var det positivt.

Nikita skrev, at hun mægtig gerne ville inddrage Århuselskerpakken i løjerne, men at det krævede et par tekniske ændringer af boreplatformen i Gladsaxe. Det ville hun imidlertid se at få ordnet i den efterfølgende uge, således at alt var parat til mit besøg den 8. november.

Og nu sad jeg altså her og var godt spændingsnervøs for det relativt ukendte, der nu skulle ske. Nikita havde fået forberedelserne på plads, idet jeg jo tydeligt kunne se, at boreplatformen nu også var indrettet til diverse bindelege. Og skulle jeg have været i mindste tvivl, lå der fire manchetter og nærmest grinede ad mig. Et lille drilsk gys sneg ned ad ryggen på mig.

Før jeg begyndte at komme på Vandtårnsvej, havde jeg flirtet en hel del med tantramassage hos forskellige piger. Jeg ville frygteligt gerne prøve at opleve de tørre, meget kraftige og langvarige orgasmer, som tantraen efter sigende kan frembringe.

Et særligt indtryk på mig havde Jeanette gjort, da jeg besøgte hende i Brønshøj i april 2012. Hun fortalte efter massagen, der desværre ikke havde ført mig blot i nærheden af det eftertragtede højdepunkt, at hun sammen med sin tantriske elsker kunne få orgasme i næsten én uendelighed i løbet af en nat – alt imens jeg altså stadig lå underligt uforløst på hendes madras. Surt, surt. Min misundelse var bestemt til at tage og føle på.

Mindre end en hel nat kunne nu også gøre det for mit vedkommende, men kendsgerningen er desværre, at jeg aldrig er blevet smidt ud over kanten af de kvinder, jeg prøvede tantra med, hvorfor det altid, på min begæring, endte med en våd trøstesvensker, og det var jo ikke lige dét, jeg havde sat næsen op efter.

Forklaringen ligger formentlig i, at det var mig, der havde svært ved at slippe kontrollen over mig selv, være passiv og slappe af på den rigtige måde. I hvert fald gav tantraen mig ikke det, jeg gerne ville have.

Jeg havde derfor i stedet, bl.a. hos Cecilie L, bevæget mig over i retning af noget tantrapirring samt pirringsbondage, som er en mere direkte stimulation, og de to gange, jeg prøvede, fandt jeg det faktisk lidt spændende, selvom kontrolmennesket i mig alligevel havde svært ved at forlige sig helt med situationen.

Disse spirende interesser trådte dog i baggrunden, da jeg begyndte at frekventere Vandtårnsvej, for Nikita havde dem ikke på sit repertoire. Men der var da også så rigeligt andet at beskæftige sig med under mine besøg, så det tænkte jeg ikke videre over, og jeg har da også altid forladt stedet som en på flere måder yderst tilfreds mand.

Nu sad jeg altså her på Vandtårnsvej i en spændingstilstand, der var helt anderledes end den, jeg normalt oplever før et besøg hos Nikita, og mine håndflader blev ikke mindre fugtige af at skæve til en kasse, der var forsøgt stillet lidt af vejen. Jeg havde mine ideer om, hvad den kunne indeholde, men syntes ikke, at jeg bare kunne liste hen og lukke den op. Den nye indretning af boreplatformen var imidlertid anderledes åbenlys med det udstyr, der allerede lå parat dér og blinkede frækt og udfordrende til mig.

Tingene på boreplatformen var for mig det første helt håndgribelige udtryk for, at et nyt blad skulle vendes, og jeg fik en udefinerlig fornemmelse af, jeg at skulle ud på en ukendt rejse. Ganske som da Columbus i sin tid satte sejl mod det ukendte i vest, skulle jeg nu ud på en opdagelsesrejse i de ukendte dybder af mit eget sexuelle ocean, og hvor langt den mon førte ud i afkrogene af min nyopdagede lyst, var ikke godt at vide.

Ja, Gudhjælpemig om ikke jeg nu sad her ved boreplatformen og lidt genert tilstod over for mig selv, at jeg havde rigtigt, rigtigt megen lyst til det her? Og at lysten, som ventetiden skred frem, jo blot voksede i takt med min anspændthed??

Jeg havde ærlig talt svært ved at genkende mig selv i alt dette.

Endelig. Endelig kom Nikita ind.

Jeg har altid følt ventetiden lang, men i dag syntes den endnu længere end ellers. Jeg var godt klar over, at det var psyken, der spillede mig et drilsk puds, men adrenalinens tsunami igennem kroppen var nu reel nok, da jeg fik kæmpet mig op af læderlænestolen for at tage pænt imod min rejseledsager ind i det endnu ukendte.

Før mit besøg havde Nikita og jeg udvekslet nogle mails med tanker om det nye, vi sammen skulle ud i, så hun kendte til min spænding og nysgerrighed ved disse ting. Heldigvis var hun som sædvanlig situationens herre, og efter et spørgsmål, om jeg var nervøs, fik jeg et ordentligt velkomstkys samt en kæmpekrammer, der var velegnet til at få drevet pulsen lidt ned.

Min varme kropstemperatur, som Nikita kommenterede, skyldtes nu også, at jeg grundet et forsinket S-tog havde måttet haste fra Buddinge station for at nå den aftalte tid.

Jeg havde – og her var jeg dog på hjemmebane – lettet proppen på en medbragt Petit Chablis og skænkede nu med let rystende hånd op i de to glas, som allerede var blevet bragt ind.

Efter et par sip fik jeg langsomt pakket den drilsk og underfundigt smilende Nikita ud – og min egen sidste bastion faldt også. Herved kunne det konstateres, at boret ikke var helt upåvirket af situationen.

Således som skabt af Vorherre selv satte vi os og begyndte, ledsaget af kropsgenkendende berøringer, at sludre, bl. a. om noget af det, der skulle ske den næste halvanden time.

Jeg kunne ikke lade være med at skæve lidt genert til de ting, der lå parat lige ved siden af os, og jeg vidste fra en mail, at Nikita før mit besøg endda havde anskaffet nye ting til legetøjssamlingen. Der var altså flere end dem, jeg umiddelbart kunne se, så der skulle jo nok komme nogle overraskelser undervejs.

Da Nikita og jeg havde hyggesludret, satte vi glassene ned på bordet. Hendes plan var nu, at hun skulle spænde mig fast, men i stedet væltede jeg hende om, og efter en lille kærlig brydekamp på skrømt med pjat og fnis i puderne lykkedes det hende at fixere mig i det nyanskaffede udstyr. Jeg gjorde nu heller ikke overdrevent megen modstand.

Jeg forsøgte lidt prøvende at bevæge mig, men kunne kun konstatere dét, jeg egentlig godt vidste i forvejen: Bevægelsesfriheden var stærkt indskrænket, og jeg var helt i den søde Nikitas vold.

Nu skulle det for alvor vise sig, om hun var den blonde engel, den sorte djævel eller noget helt tredie. Jeg kendte hende kun fra den førstnævnte side, men fornemmede nu tydeligt, at der i hvert fald kunne være lidt sort på den ene vinge.

At jeg var spændt på det videre forløb kunne tydeligt ses på mig. Aldrig, aldrig har boret været så slagparat på så kort tid. Men i min magtesløse tilstand kunne kun Nikita bestemme, hvordan og hvornår – hvis overhovedet – det skulle udfries fra sin sprængspændte tilstand.

Så fik jeg et bind for øjnene, og de andre sanser måtte nu på overarbejde for at kompensere for det manglende syn. Jeg måtte anstrenge hørelsen til det yderste for at følge med i rummets forskellige lyde og tolke, hvad de mon kom til at betyde for mig inden for det næste øjeblik eller to. Alt lå i hænderne på Nikita, og jeg vidste ikke, hvad hendes næste træk ville være, hvor næste berøring ville falde, og med hvilken intensitet. Jeg var dog helt tryg ved hende også i denne situation.

Jeg vil ikke gå i enkeltheder, men Nikita tryllede.

Jeg blev pirret, drillet og ægget helt frem til tærsklen af det uudholdelige. Jeg rev og sled i manchetterne, men selvfølgelig forgæves, og jeg følte mig efterhånden drevet helt ud bag månen med det rablende vanvid som nærmeste nabo.

Lyde blandet med obskønne ord, som jeg normalt er for blufærdig til at bringe over mine læber, slyngedes ubehersket ud i rummet, og med Nikitas mellemkomst begyndte boret nu at leve sit helt eget liv og reducere mig til et passivt vedhæng. Ophavet til al denne uhæmmede ekstase, kunne jeg ikke se, men jeg både anede og hørte hendes svedne grin.

Nikita begyndte nu at interessere sig for mit udstødningsrør. Det blev godt og grundigt drillet, og det var tydeligt, at det var optakt til noget andet. Men hvad? En spuns? En drilsk udforskende finger? Eller noget helt andet. Jeg måtte vente lidt endnu i spænding.

Også det anale univers har altid været fremmed for mig, men det skyldes måske den uddøende generation, som jeg tilhører? Jeg havde således kun et par spinkle tilløb bag mig, og de var, pænt sagt, ikke mundet ud i det helt store.

Første gang var i februar 2011 under mit tantrabesøg hos Connie, der dengang havde et sted på Vigerslevvej. Hendes tantramassage var fin, og lige før lingam skulle under behandling spurgte hun, om jeg også havde lyst til at prøve prostatamasssage. Det var, selvom jeg havde hørt om det, helt ukendt for mig, så det ville jeg da frygteligt gerne.

Hun stak nu en vibrerende dims, vist nok et æg på en stang, op i udstødningen.

Det var en meget monoton og mekanisk påvirkning, og faktisk følte jeg det ubehageligt, da det i mig kun frembragte en trang til at gøre det, som denne legemsdel helt fra fødslen af er beregnet til, så jeg bad hende om at holde inde, før det ”gik galt”.

Anden gang var under mit besøg hos Gina-Faith på Nyholm Allé for lidt over et år siden. Her havde jeg bestilt hendes oliepirring på 45 minutter.

Jeg havde læst en del om hende og mente herudfra, at jeg nok forsigtigt kunne spørge, om ikke hun også kunne give noget prostatamassage. Ork, det var ikke noget problem.

Jeg havde forventet, at jeg nu atter skulle have en summende dimsedut stukket op, men til min store overraskelse brugte hun fingeren. Slet og ret. Det var ikke ubehageligt som sidst, men egentligt ganske rart uden dog at vælte mure – hvilket hendes oliepirring så til gengæld gjorde.

Da jeg af Århuselskerens anmeldelse kunne forstå, at Nikitas fingerfærdighed oppe ved prostata nærmest havde sparket ham i kredsløb om Pluto, bestemte jeg mig for at give disciplinen en chance mere.

Min hidtil manglende succes kunne måske også – ud over den manglende evne til helt at slippe kontrollen – forklares ved, at mine spæde forsøg havde været med piger, der var helt ukendte for mig.

Nikita kendte jeg imidlertid fra mere end et dusin besøg, og hende var jeg helt tryg ved, såååh skulle man da ikke lige ……...?

Min mail røg som sagt af sted samme aften som Århuselskerens anmeldelse.

Nu lå jeg så i en spændingsbue her på boreplatformen og var helt ukampdygtig, mens Nikita udforskede et næsten jomfrueligt ”terræn”. Hun brugte fingeren til at drille indgangen, og en dejlig, velværende fornemmelse bredte sig på gerningsstedet og videre op i kroppen igennem de utallige nervespidser.

Spændingen var efterhånden ikke til at holde ud. Jeg prøvede at løfte bagdelen frem mod fingeren for at ”få mere”, og pludselig røg fingeren ind og fandt langsomt vej op til prostata medbringende dét, jeg bedst kan beskrive som en ukendt, men ”varm” fornemmelse.

Så prøvede Nikita en summefidus med flere hastigheder, men den virkede ikke rigtigt på hverken prostata eller mig. Hun vendte derfor tilbage til fingeren.

Med denne oppe i bagdøren og med elevatorbevægelser på boret gjorde Nikita nu ting og sager, som jeg ikke kan sætte ord på.

Normalt har jeg nogenlunde styr på sproget og dets muligheder, men i dette tilfælde må jeg give op. Sproget rummer slet, slet ikke ord og begreber, der tilnærmelsesvis kan udtrykke den oplevelse, jeg nu fik.

Nikitas tryllekunster udløste en ildkraft, så selv Batteri Sixtus lød en våd kineser i sammenligning, da jeg skød kroppens smeltehede masser ud fra mine fixerede lænder.

Jeg har aldrig i mine livsskabte dage oplevet noget lignende, og jeg er ellers ingen vårhare.

Jeg var helt væk i nogle øjeblikke, inden svæveturen nedad begyndte. Da jeg var landet, kommet nogenlunde til koncepterne, og overbevist om, at der ikke var brug for en bedemand i denne omgang, fjernede Nikita bindet og mødte mine øjne med en smilende kompliment.

Så var det tid til et velfortjent sip Chablis på boreplatformen. Nikita aktiverede sludrechatollet, og det blev til en lang, dyb og meget privat samtale, som jeg satte den største pris på.

Tiden løb, og jeg fik desværre ikke denne gang mulighed for at gengælde Nikita noget af det gode, som hun havde givet mig. Faktisk følte jeg mig lidt flov, for min egen maskulinitet er nøje forbundet med, at pigen også får noget ud af det.

Men det må så vente til mit julebesøg.

Så skal hun til gengæld også få sådan en på nissehuen, at hun kan klare sig et par dage.

Teledamen kradsede nu for tredje gang på døren. Det lød meget ydmygt, og der var ikke skyggen af den sædvanlige afskrækkende opera for at få mig drevet ud fra Nikitas rum i betimelig tid.

Forklaringen er, at denne vennesæle kvinde allerede på mandag skal til tandlæge og allerede har påbegyndt nedtællingen. Jeg har tidligere berettet om hendes forhold til bisser og den slags. Nu håber jeg så ikke, at regningen, som sidst, falder på min næste besøgsdag.

I vor korrespondance op til besøget havde Nikita givet udtryk for, at hun ikke havde så megen erfaring i at udbyde bindelege og prostatamassage. I så fald skal jeg gerne bevidne, at hun allerede er ganske godt på vej, og i skrivende stund har jeg stadig nogle varme strejf oppe i udstødningsrøret efter hendes aktivitet. Det er da dejligt at mærke, at den del af kroppen også lever.

Jeg har i hvert fald vendt et nyt blad sammen med velværeassistenten på Vandtårnsvej, og mon ikke Nikitas julegave i år skal være 10 meter tørresnor?

En million tak til dig, søde Nikita. I dag blev renæssancemennesket i mig til fulde udfoldet, og jeg fik sammen med dig flyttet nogle grænser, som jeg ikke havde vovet for blot kort tid siden.

Jeg glæder mig til at se, hvor den videre færd vil føre hen. Jeg ser således allerede med stor glæde og spænding frem til det aftalte julebesøg.

Faktisk synes jeg også, at jeg er nødt til at sende en taknemlig tanke til den ukendte fødselshjælper fra Århus, som viste vejen.

Nikita: http://www.nikitadarling.dk

Jeanette: http://www.stillingen.dk/tantra/lidtommig.html

Cecilie L: http://www.pigevaerelset.dk

Connie: http://www.wellness-tantra.dk

Gina-Faith; http://www.gina-faith.dk

[Guest Aarhuselsker]

Hold da kaje. Det var en oplevelse af dem der får kloden til at rokke lidt. Ikke at jeg har været i tvivl om jeg skulle komme igen, men jeg vil sgu prøve mere. Tak for en fantastisk anmeldelse. Det snurrer lidt i .......

[Filosoffen 2257]

@Hr. X

På mig lyder det lidt forkert, at Nikita _kun_ får tildelt "assistent"-graden!?!

Vil en "specialist"-grad ikke være meget mere passende?? Jeg er også helt sikker på, at Nikita uden problemer vil kunne opnå en PhD-grad på mande-wellness-universitetet...

Tak for endnu et herligt skriv!

PS. Undertegnede har også selv mange gange siddet i selvsamme brune læderstol på Vandtårnsvej, og - sjovt nok - også følt at tiden gik ufatteligt langsomt. Jeg tror sku' at denne stol befinde sig i et parallelt-univers med en langsommere tidsregning :lol:

[Guest tvr]

Borende X,

Du har godt nok det skrevne ord i din magt. Jeg nyder at læse hvad du skriver, uanset hvad du skriver om.

Men når du så skriver:

quote

Normalt har jeg nogenlunde styr på sproget og dets muligheder, men i dette tilfælde må jeg give op. Sproget rummer slet, slet ikke ord og begreber, der tilnærmelsesvis kan udtrykke den oplevelse, jeg nu fik.

Unquote

Så ved vi vist alle, at der er tale om en helt exceptionel oplevelse, som man da vist må unde sig selv en gang. Uanset hvor skræmmende det så måtte forekomme.....

TVR

[Gæst]

En beruset fornemmelse, ( lettere forelskelse... )er at spore her ved dig BX . Ud over den lange flotte beskrevende beretning fra din faste gudinde, så skal du have en tak for, at have mod på at beskrive og få prostamassage frem i lyset... Det er jo desværre stadigvæk tabu og ikke mindst langt fra alle der vil stå ved de nyder en god omgang pirringsbondage... Mange af vores gæster nyder godt af de lege, men føler sig forkerte, bøsseagtige og andre ikke så rare ting helt uden grund. Punket er jo bevist som nydelse og enda for nogen eneste måde at få orgasme på, så en opfordring til fremtidige anmelder og gæster til at slip hestene løs uden flovhed... Et gennemsnit på ca 40 % af gæsterne nyder denne form for sex/ massage, så skønt at nikita også nyder legen nu . God fornøjelse fremover og varmt knus fra Line

[Guest Aarhuselsker]

En beruset fornemmelse, ( lettere forelskelse... )er at spore her ved dig BX . Ud over den lange flotte beskrevende beretning fra din faste gudinde, så skal du have en tak for, at have mod på at beskrive og få prostamassage frem i lyset... Det er jo desværre stadigvæk tabu og ikke mindst langt fra alle der vil stå ved de nyder en god omgang pirringsbondage... Mange af vores gæster nyder godt af de lege, men føler sig forkerte, bøsseagtige og andre ikke så rare ting helt uden grund. Punket er jo bevist som nydelse og enda for nogen eneste måde at få orgasme på, så en opfordring til fremtidige anmelder og gæster til at slip hestene løs uden flovhed... Et gennemsnit på ca 40 % af gæsterne nyder denne form for sex/ massage, så skønt at nikita også nyder legen nu . God fornøjelse fremover og varmt knus fra Line

Ja det eneste man kan være flov over i den forbindelse, er ikke at unde sig selv denne fantastiske ekstra dimension i nydelsen.

[Plaskeren 3625]

Ja det eneste man kan være flov over i den forbindelse, er ikke at unde sig selv denne fantastiske ekstra dimension i nydelsen.

Nu hører jeg så til dem der ikke finder nogen ekstra nydelse ved den slags.

Men godt hvis nogle af myterne bliver punkteret og at det bliver af bøsse-forskrækket.

Jeg kender godt den følelse at det intime samvær går op i en højere enhed og at man godt som gæst kan glemme alt om tid og sted.

[bager 92]

jeg har faktiske oss prøvet det som bx beskiver

oss sammen med Nikita men må være ærlige og sige at det nok ikke lige er mig da jeg gerne ville både se og røre den dejlige Darling ,, kan faktisk godt lide lidt finger i numi men så heler ikke mere

men super godt at min ven bordne x fik en god oplevelse

mvh 8-)

[Manica 707]

...

Vel vidende at ingen ord fra min mund ville kunne yde dine anmeldelser retfærdighed, bøjer jeg mig blot respektfuldt i støvet for mesteren.

Manica

[Borende X 25042]

@Hr. X

På mig lyder det lidt forkert, at Nikita _kun_ får tildelt "assistent"-graden!?!

Tusind tak for din venlige reaktion, Filosof.

Selvfølgelig har du da ret. "Assistent" er slet ikke dækkende. Det var blot en betegnelse, jeg i forbifarten tog med fra min sidste beretning fra St. Kødlyst.

Hvilken betegnelse skal vi så bruge, idet jeg omhyggeligt undgår diverse forurenende anglo-betegnelser?

"Velværekonduktør"? "Velværearkitekt"? "Cand. San."?

Måske man skulle melde sig i rækken af dem, der udskriver konkurrencer?

Ja, der har altid været noget mystisk ved den læderlænestol og tidsfaktoren.

Jeg ville ønske, at det var boreplatformen, der havde lænestolens egenskaber. Sikken en tur det kunne blive til .