Hop til indhold
Rejsenetværk

Kan man være prostitueret uden at få ar på sjælen?

Recommended Posts

Guest Aros

Ligesom fagforeningen ville kunne give objektiv information om erhvervet til de piger der måtte ønske at starte i erhvervet.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Nu skriver vi jo begge med et glimt i øjet, så mon ikke julefreden hersker lidt endnu trods det, at det er Hellig Tre Kongers aften? ;)

Anerkendelse og fagforstening er vi i princippet ikke uenige om, men der er dog et par knaster, der skal høvles i den forbindelse.

Med anerkendelse og fagforening følger som bekendt også dagpengeret, og de er jo fint, men bagsiden af medaljen er, at hvis man er dagpengeberettiget, så skal man også stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og så støder vi jo ind i det fænomen, at man efter 9 måneders ledighed skal aktiveres, og hvis prostitution bliver anerkendt på linie med butiks- og kontorassistentjobbet, så kan man også blive sendt i aktivering som sådan.

Nu ved jeg ikke, hvorvidt du er gift eller ej, ejheller om du har en datter i passende alder, men for en dobbeltmoralsk gammel støder som mig ville det nok være mere end svært at forlige sig med, at én af mine døtre i tilfælde af ledighed skulle betjene mænd som mig.

Ingen nemme løsninger, vel?

Og til dine mange undersøgelser, som du mener dokumenterer, at mange tager skade af erhvervet!

Mig bekendt er der ingen undersøgelser, der borer i pigernes intelligens- og følelsesmæssige habitus, inden de betræder de strøgne lagner.

Jo jo, man bruger da masser af kræfter på at analysere, om pigerne har været udsat for incest og vanrøgt, og det er da et vægtigt argument at tage i betragtning, men et forbud vil f. eks. aldrig blive andet end symptomsbekæmpelse, hvor man i stedet for at straffe de mennesker (mænd?), som har forårsaget skaden, finder det betimeligt at straffe en helt anden gruppe (mænd).

Den bager græd gudsjammerligt, da de ham førte bort!

Hvis man virkeligt ønskede at gøre noget for de piger og kvinder, som, folkene på bjerget mener, tager og har taget skade på sjæl og sind, så burde man snarere prøve at lave en psykologisk profil på disse, så man i fremtiden kan fange disse ulykkelige skæbner, inden skaden er sket.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aros

Pigerne et at betragte som selvstændige erhvervsdrivende så jeg tror ikke det holder det du skriver. Sådan bliver de i hvert fald betragtet nu af det offentlige. Derudover ville man nok kunne komme uden om at sende piger i prostitution, hvis man ville det, det tror jeg godt politikerne i en betænkning ville kunne gøre og endelig så ville de kræve at der var nogle klinikker der ville modtage en pige som blev sendt ud fra a kassen og det er nok heller ikke videre realistisk, så jeg mener ikke at det bør være argumentet fo r ikke at realisere ideen. Mht undersøgelser så er der bl.a. nogen der viser at nogle piger får pst efter de er startet i erhvervet, men hvor meget det skyldes erhvervet eller deres baggrund ved jeg ikke men måske det er en kombination af begge dele. Hvis man kunne forbedre deres forhold i erhvervet, sikre bedre hjælp til dem samt en mere objektiv information til pigerne om erhvervet inden de starter, gerne fra pigernes egen fagforening, så er det også det vigtigste for mig. :) Og det vil jo i alle tilfælde kun være til gavn for dem, synes jeg.

Og så er vi heller ikke så langt fra hinanden endda, jeg er helt enig i dit sidste afsnit i hvert fald ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg

Det er ved at være sengetid, så ganske kort!

Uanset om man er selvstændig eller lønmodtager, så skal man ved ledighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Og hvis du vil lave en undtagelse fra aktiveringsreglerne, er du egentlig ikke bare med til yderligere at stigmatisere pigerne? :roll:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aros

Ja men du kan ikke blive sendt ud i et erhverv hvis dem der i erhvervet er selvstændige erhvervs drivende, du kan jo ikke udsendes eller tvinges til at være selvstændig erhvervsdrivende. Mht om en evt undtagelse måtte medføre yderligere stigmatisering så har du en pointe, men jeg mener ikke at en undtagelse måske er nødvendig jvf det jeg har skrevet men hvis dem er så vil det jo stadig blive mere end opvejet af alle de fordele en lovliggørelse af erhvervet vil give plus mine andre forslag.

Vi er jo også enige et langt stykke af vejen, der er bare lidt detaljer og lidt omkring erhvervet som vi ser forskelligt på.

Nu er det ikke op til mig at udarbejde detaljeret planer for hvordan forholdende kan blive bedre, jeg kastede nogle overordnede betragtninger på bordet, udførslen af disse og hvordan det skal udarbejdes detaljeret er op til politikerne og deres embedsmænd og jurister, nogle af forslagene kommer også fra sio som jeg har taget til mig fordi jeg synes de var gode. Hvis andre har andre forslag så kom endelig med dem.

Om vi så nogensinde kommer så langt at noget af det bliver en realitet og politikerne vil arbejde på at bedre forholdene for pigerne markant kan jeg tvivle lidt på men man kan jo håbe.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst

Fordi erhvervet ikke betragtes som lovligt, kan man kun drive virksomheden som selvstændig erhvervsdrivende. Gøres erhvervet lovligt, vil det, alt andet lige, være muligt, at organisere sig som andre erhverv, og dermed kan erhvervet også udøves som ansat, med dertil hørende rettigheder og forpligtelser.

Jeg forstår ikke helt sammenligningerne med rengøringsbranchen m. fl. Hver branche har sin risikoprofil, der kræver specifik forebyggende indsats og behandling af skader. Det gælder vel også denne branche. Derfor skal branchen undersøges, så man effektivt kan tilbyde hjælp til dem, der har et behov. Og jeg mener ikke hjælp under tvang. Initiativer der på nogle punkter ligner, er allerede igangsat.

Så mangler vi bare lovliggørelsen af erhvervet. Og det er som bekendt en politisk beslutning, hvor risikoprofilen helt sikkert spiller en rolle.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aros

Du har ret starson, de vil kunne ansættes som lønmodtager, det erkender jeg, og det giver en masse rettigheder som du skriver og det er positivt synes jeg. Jeg er meget enig i det du ellers skriver, essensen af det du skriver har sådan set også været en af mine pointer, bare skrevet med nogle andre ord. Det med rengøringsbranchen nævner jeg jo netop for at vise at der er mange erhverv der har en risikoprofil, ikke kun massageerhvervet, så der ligger vi helt på linje.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Starson45!

Aros og undertegnede er blevet enige om at være uenige, selv om vi er enige langt hen ad vejen.

Jeg håber, at du og jeg kan træffe en lignende overenskomst uden de store problemer. :)

Din genoptagelse af debatten tyder jeg forhåbentlig korrekt også som om, at du anerkender, at jeg ikke er ude på at generalisere noget overhovedet, blot at tilføre debatten nye facetter.

Det, du skriver, er ikke rigtigt, prostitution betragtes som et lovligt erhverv, i hvert fald er der intet i gældende lovgivning, der forbyder prostitution, og det her er jo ikke Sverige!

Det er derimod forbudt at ernære sig ved andres prostitution (alfonseri og rufferi), og jeg garanterer dig, at der på den fløj, hvor politikere og vælgere pr. definition ikke er stuerene og har et dårligt menneskesyn, er en stor vilje til at sikre normale og de bedste forhold for de aktive piger og kvinder i branchen, men man støder sig på det faktum, at siger man A, så er man også nødt til at sige B.

Hvis prostitution skal blive anerkendt som erhverv med gængse rettigheder, så er man også tvunget til at anerkende rufferi og (måske) alfonseri.

Jeg har det virkeligt skidt med især det sidste.

Anerkendelse og dermed pligter og retteigheder medfører automatisk også, at man underlægger branchen resten af samfundets regler med hensyn til jobtilbud og aktivering, og for en dobbeltmoralsk stodder som mig er den kamel svær at sluge.

God mandag

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst

Det, du skriver, er ikke rigtigt, prostitution betragtes som et lovligt erhverv, i hvert fald er der intet i gældende lovgivning, der forbyder prostitution, og det her er jo ikke Sverige!

Vil bare lige korrigere dig på et punkt. Jo det er rigtigt det jeg skriver. Afkriminaliseringsloven fra 1999 betød, at man ikke længere kunne straffes for at være prostitueret. Hvis du har tid og lyst, skal du læse bemærkningerne til lovforslaget, og så vil du erfare, at det ikke med loven er hensigten at gøre erhvervet lovligt. Derfor har prostituerede ikke samme rettigheder som alle andre erhvervsdrivende. Og det er det nogle af os gerne vil have ændret på. :-)

Også fortsat god mandag til dig og alle andre.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Anerkendelse og dermed pligter og retteigheder medfører automatisk også, at man underlægger branchen resten af samfundets regler med hensyn til jobtilbud og aktivering

Hej Onslow. :)

Ovenstående argument er noget, der virkelig får det til at krible i mig. Det er et billigt skud, som ikke har hold i nogen som helst form for realisme. Der er da mange jobbeskrivelser som aldrig nogensinde vil komme på bordet under en samtale om jobtilbud/aktivering.

En person i aktivering bliver ikke bare sendt ud som eksempelvis jægersoldat, dykker, ambulanceredder, hjernekirurg, ægteskabsrådgiver, vægtkonsulent, og mange, mange andre jobs. Jeg har heller aldrig hørt om nogen, som er blevet tilbudt et job som stripper eller pornofilmsskuespiller gennem arbejdsformidlingen.

Tror du virkelig, sådan helt seriøst, at ordnede forhold i vores branche ville betyde, at mænd og kvinder kunne tvinges ud i prostitution? Det lyder da ikke meget som "ordnede forhold", vel?

Mvh,

/Gina.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Starson45,

det virker lidt, som om vi strides om noget ikke eksisterende, så vi er nok ikke så langt fra hinanden. :)

Gina,

forstår ikke helt, at det kribler i dig, det er er da andre måder, jeg meget hellere ville anvende til at fremkalde den effekt.

Du piller mit sidste indlæg ud af sammenhængen med de andre indlæg, jeg har skrevet, jeg ser positivt på ethvert tiltag, der kan forbedre situationen for de piger/kvinder, der arbejder i branchen og i øvrigt mange andre brancher. Dog advarer jeg mod "skal bare" løsninger, da specielt denne problematik skal gennemtænkes endog meget nøje, inden man skrider til handling, ikke at det skal opfattes som et alibi for politikere og andet godtfolk for at sidde på hænderne.

Der er behov for, at ansvarlige kræfter sætter sig sammen og fordomsfrit finder løsninger uden politisk korrekthed og hypning af ditto kartofler.

Og lige til tesen om, at man ikke bliver aktiveret som jægersoldat m. v.

Man skal , hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet, påtage sig et hvert job, man kan bestride, og jeg kan nemt forestille mig det svære for en ledig i at argumentere for, at man godt kan rense lokummer og/eller tørre røv på plejehjemsbeboere, men ikke lægge sig på ryggen og sprede benene.

Jeg tror faktisk, at vi taler forbi hinanden, hverken mere eller mindre.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst

Starson45,

det virker lidt, som om vi strides om noget ikke eksisterende, så vi er nok ikke så langt fra hinanden. :)

Jeg mener bestemt ikke jeg strides med nogen. Jeg er bare interesseret i, at debatterne føres på et korrekt og oplyst grundlag, og ikke ud fra hvad folk tror, de mener at vide. Det er jo lidt pinligt at finde ud af, at det man argumenterer ud fra, viser sig at være forkert. ;-)

Andet er der ikke i det. :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg

Stadig en strid om kejserens skæg, eller ordkløveri, om du vil. :)

Med afkriminaliseringen, hvis du hellere vil bruge det ord, gik man bort fra, at det skulle være kriminelt, altså ulovligt at prostituere sig og ejheller benytte sig af en prostituerets ydelser.

Det var erhvervet som sådan, man afstod fra at lovliggøre. Altså det at nedsætte sig som ludermester, eller hvad man nu skal kalde det, med alt det dertil hørende, såsom lærlinge.

At mange, såvel piger som kunder mener, at denne formelle lovliggørelse som erhverv er det bedste for pigerne, er i min optik helt OK!

Jeg håber, at det stadig er mig tilladt at være skeptisk uden at skulle have skubbet suspekte motiver i skoene, for jeg er skeptisk, hvad det angår.

Men lad os antage, at det sker. Når armene så er kommet ned, mon så specielt pigerne er rustet til, at nu er det ikke længere bare politiet, der kommer forbi, men også arbejdstilsynet? Og så fremdeles, lad mig i flæng nævne følgende.:

Smileyordning.

Arbejdspladsvurdering.

Forbrugerombudsmanden (fint for os kunder)

Danmarks Statistik

Nogle er måske, andre ikke, og da det nok stadig i vid udstrækning vil dreje sig om enmandsfirmaer, vil man stadig befinde sig i en gråzone mere i forholdet til myndighederne.

Hvad der gør mig yderligere skeptisk, er, at ved fuld lovliggørelse som erhverv vil entreprenante herrer nok i endnu større grad øjne muligheden for at drive bordeller på akkordbasis med ansatte medarbejdere, altså lovliggøre en forening af rufferi og alfonseri, er det i pigernes interesse?

Jeg kan hverken spå eller have patent på de rigtige meninger herom, bare udtrykke min, synes jeg, velbegrundede skepsis.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst

Det var erhvervet som sådan, man afstod fra at lovliggøre. Altså det at nedsætte sig som ludermester, eller hvad man nu skal kalde det, med alt det dertil hørende, såsom lærlinge.

Ved ikke om du fik læst lovbemærkningerne. Tror det ikke. Men mener du nævnte et sted, at du har gået på uni, så jeg tror godt du kan klare at læse og forstå den korte og præcise tekst. Prøv det.

Bortset fra det, så synes jeg da du har nogle fine synspunkter omkring de forpligtelser, der følger med en lovliggørelse. Bureaukrati er en bitch og er pigerne klar til det? Det gælder i alle erhverv i varierende grad. Nu vil jeg ikke røbe mit erhverv, men jeg har på fornemmelsen, at du ville løbe skrigende bort, hvis du vidste hvor meget kontrol og inspektion mit fag er underlagt. Det pigerne vil blive mødt med vil i mine øjne være vand ved siden af, og jeg er ikke i tvivl om, at de sagtens kan klare det.

Men det kunne være interessant at høre om pigerne har gjort sig nogle overvejelser i den retning. Er man parat til at påtage sig disse forpligtelser for at få rettigheder og anerkendelse og dermed bedre og sundere arbejdsvilkår. Eller hvad mener andre tilhængere af lovliggørelse om denne problemstilling.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg forstår ikke helt meningen med din ironisering omkring mine evner til at læse og forstå, og jeg skal undlade at give et bud herpå. :)

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2.

Loven medfører ikke, at spil, prostitution og understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved prostitution, anses som lovlige erhverv.

Dette er lovteksten, og den forholder jeg mig til!

Fra "Redens" udlægning af sagen.:

Indtil 1999 havde det i århundrede været ulovligt at være i prostitution, og kvinder i prostitution på gaden blev regelmæssigt anholdt, fængslet og idømt bøder. Dette ophørte i 1999, idet det blev anerkendt, at prostitution ikke er et erhverv, men et socialt problem, og at kvinderne i forvejen er marginaliserede og derfor ikke yderligere skal straffes.

I Danmark har lovgiver valgt at opfatte prostitution som et udtryk for, og en årsag til sociale problemer, og da prostitution i 1999 blev afkriminaliseret, gav lovgiver udtryk for, at prostitution fortsat skulle bekæmpes, og ikke kunne sidestilles med et ”almindeligt” erhverv.

En afkriminalisering er altså ikke det samme som en legalisering. Det er således ikke strafbart at være prostitueret, men det er heller ikke legalt. At prostitution ikke er legalt bunder i, at der ikke er tale om et legalt erhverv i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen og/eller anden lovgivning. Prostitution bliver betragtet som et socialt problem.

Fra Bemærkninger til lovforslaget.:

For det første

foreslås det at afkriminalisere prostitution m.v. I tilknytning hertil foreslås det, at det ikke længere skal være strafbart at lade sig underholde af eller dele bolig med en prostitueret kvinde, når der ikke er tale om udnyttelse af den prostituerede.

Straffelovens bestemmelse om straf for at overtræde et påbud om at søge lovligt erhverv anvendes ikke længere i praksis. Den foreslåede afkriminalisering af prostitution m.v. har således alene til formål at markere, at prostitution i sig selv ikke bør anses som en kriminel aktivitet. Prostitution er derimod både et udtryk for og årsag til sociale problemer, som bedst løses i det socialpolitiske regi. Afkriminaliseringen skal ikke indebære, at prostitution i øvrigt anses som et lovligt erhverv. Det præciseres derfor i lovforslaget, at afkriminaliseringen ikke ændrer ved de prostitueredes stilling i henhold til anden lovgivning.

I min optik understøtter bemærkningerne i høj grad også de af mig fremførte påstande om, at afkriminaliseringen i højere grad end en egentlig lovliggørelse af erhvervet som sådant beskytter de udøvende kvinder, men det er som sagt kun min synspunkt, og det har jeg vist tidligere gjort rede for.

Jeg tror, jeg stopper her!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst

Fordi erhvervet ikke betragtes som lovligt, kan man kun drive virksomheden som selvstændig erhvervsdrivende.

Det, du skriver, er ikke rigtigt, prostitution betragtes som et lovligt erhverv, i hvert fald er der intet i gældende lovgivning, der forbyder prostitution, og det her er jo ikke Sverige!

Stk. 2.

Loven medfører ikke, at, spil, prostitution og understøttelse fra kvinder, der ernærer sig ved prostitution, anses som lovlige erhverv.

Dette er lovteksten, og den forholder jeg mig til!

Det var sådan set lovteksten jeg gengav, og som du skrev var forkert. (i øvrigt er prostitution i Sverige ikke ulovligt, så vidt jeg ved, er det kunderne, der er kriminaliseret)

Og

Det var erhvervet som sådan, man afstod fra at lovliggøre. Altså det at nedsætte sig som ludermester, eller hvad man nu skal kalde det, med alt det dertil hørende, såsom lærlinge.

er ikke korrekt. Det er alle former for prostitution, der ikke anses som lovligt erhverv, både virksomhed som "ludermester" og de enkelte pigers virksomhed.

Enig, vi stopper her. :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg

Interessant at en streng om hvis prostituerede får ar på sjælen, udvikles til en essaysamling om straffeloven, fagforeninger, forbrugerombudsmænd og en hel masse andet der handler om hvis erhvervet kan fungere som andre erhverv rent bureaukratiskt. En diskussion som i øvrigt giver mig ar på sjælen.

Personlig synes jeg pigerne skal have alle muligheder at fungere i vores samfund. Hvordan det skal ske, aner jeg ikke. Men jeg vil aldrig kunne sammenligne købesex ved køberengøring ved købejuridik ved ..... Hvis jeg var i stand til det, så skulle jeg helt holde op med dette univers.

Hvorfor? Fordi det ikke fungerer for mig. Og jeg kan ikke forstå hvorfor vi er nødt til at rationalisere hele vores verden. Købesex er specielt. Ja men ordne så lidt specielle regler for udøverne så de kan fungere godt, trygt og økonomiskt.

Vi er jo ikke alle nødt at svømme på den samme måde i samme dam vel?

Eller er det selve definitionen på demokrati?

B

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aros

Ja men ordne så lidt specielle regler for udøverne så de kan fungere godt, trygt og økonomiskt.

B

Enig, helt enig.

Men B nu da du har så travlt med at kritisere andre for deres holdninger og løsningsforslag kunne du i det mindste komme med et eget bud i stedet, målet er vi jo enige om, men når du på den måde er efter andres vej til målet, så oplys os om hvordan målet nås ifølge dig. Det andet er for nemt B.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg tror ikke det vil ændre så meget på "ar på sjælen" eller ej, hvorvidt prostitution bliver et såkaldt lovligt erhverv.

Der skal jo ikke så meget til for at blive prostitueret, mange ville nok kører uden om "systemet".

Det er jo heller ikke sikkert at branchen som helhed ønsker det fuldstændig lovliggjort.

Jeg bemærkede Charlotte for noget tid siden udtalte:

Der er så meget fokus på branchen p.t. det er både godt og skidt, det er ikke så rosenrøde forhold, som mange fortalere, vil gøre det til, men altså heller ikke det modsatte. Personligt ville jeg gerne have, at forholdene skal være som i andre erhverv, hvis vi vil have samme rettigheder. Spørgsmålet er, om branchen som helhed rent faktisk ønsker at ændre de interne forhold.

En grundlæggende ting, som politiet er gået op i, det er hvem styrer pigernes regnskaber, tlfdamen må ikke, da det er mellemandsvirksomhed og dermed rufferi. Jeg er faktisk enig i, at pigerne selv skal styre deres penge på vagten, de arbejder jo rent faktisk for dem.

Det jeg rent faktisk skriver er, at skal rettighederne ligne andre erhverv, så skal ALLE registreres, stederne skal være ærlige omkring huslejen m.v. Lejekontrakter, ansættelseskontrakter, pigerne skal selv bestemme over deres forretning, herunder priser.

-OD

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aros

Seksualpolitisk Forum har nogle forslag til hvordan man kan gøre branchen bedre.

http://www.seksualpolitik.dk/lovgivningsforslag.html

Jeg synes også de har nogle rigtig rigtig gode pointer !, men det fremgår vist også af mine tidligere indlæg, hvor jeg er inde på noget af det de også mener.

Forslag til lovgivning og sociale tiltag vedr. prostitution

På denne side kan du læse om Seksualpolitisk Forums forslag til afkriminalisering og sociale tiltag på prostitutionsområdet.

Nederst på siden finder du desuden uddybning af forslaget om skærpede krav og kontrol overfor bordeller ved en særlig branchevejledning.

Disse enkle, lovmæssige tiltag vil sikre både frivillighed, rådgivning, sociale tiltag og gode arbejdsforhold uden udnyttelse, og politi og myndigheder nemt kan tjekke om reglerne bliver overholdt.

Afkriminalisering er ikke et moralsk budskab. Forslaget handler ikke om at være "for" eller "imod" prostitution. Det handler om sociale tiltag. Det handler om at forbedre forholdene for sexarbejderne, give dem rettigheder, respekt og værdighed og gode og trygge arbejdsvilkår. For prostitutionen forsvinder ikke, og både forbud og gråzoner går ud over mennesker.

Derfor lyder vor opfordring til politikerne: Tænk nyt! Drop fordommene og forbudstankerne. Læs vort forslag med et åbent sind, tag sexarbejderne med på råd, og fjern al diskriminerende lovgivning. Lad os sikre gode, værdige og trygge arbejdsforhold - og gøre tingene bedre for dem, vi vil hjælpe!

Seksualpolitisk Forum foreslår:

1. En fuld afkriminalisering og anerkendelse af sexarbejde som lovligt erhverv. Oprettelse af fagforening, A-kasse og faglige rettigheder. En stærk fagforening og A-Kasse vil kunne støtte de, som har problemer, rense ud i evt. kriminalitet, samt øge selvværdet hos arbejderne.

(Dette er selvfølgelig ikke enkelt, og kræver faglige særordninger - f.eks. bør man selvfølgelig ikke kunne komme i erhvervspraktik eller jobtræning på massageklinik, det kan diskuteres om der skal tilbydes en "frit lejde"-ordning, osv.)

2. Der skal være statslig kontrol ved bordeldrift, så arbejdet sker under ordentlige forhold. Lige nu er bordellerne halvt ulovlige, men Arbejdsmiljølovens bestemmelser, herunder bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bør være gældende på bordeller, og der skal udarbejdes der en særlig, skærpet branchevejledning vedr. arbejdsmiljømæssig indretning og drift, således at arbejdet i alle led kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Branchevejledningen kan f.eks. indeholde bestemmelser vedr.:

•Sikkerheds- og sundhedsforholdene på bordellet.

•Velfærdsforanstaltninger m.v. f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter og baderum.

•at arbejdspladsen er forpligtiget til synligt at videregive tilbud om rådgivning til sexarbejdere, f.eks. fagligt, psykologisk, og sexologisk.

•at arbejdspladsen er forpligtiget til synligt at videregive vejledende råd om sikker sex.

•at arbejdspladsen er forpligtiget til synligt at oplyse om branchevejledningen og dens krav til arbejdspladsen - også på engelsk.

Dette indebærer bl.a. at der ikke arbejder mindreårige og at der ikke arbejder personer, som ikke har dansk arbejdstilladelse, eller som er der under tvang eller som følge af menneskehandel. Arbejdstilsynet skal jævnligt foretage godkendelse og kontrol af disse forhold.

Ordnede og afkriminaliserede forhold for bordeller og escortbureauer vil være et incitament for gadeprostituerede til at vælge at arbejde indendørs sammen med andre, hvilket dels vil give disse prostituerede større tryghed og dels vil medvirke til at mindske gadeprostitutionen. Samtidig vil de nu lovlige bordeller have yderligere motivation til at hjælpe med at bekæmpe bordel-baseret trafficking.

En mere detaljeret beskrivelse af forslaget kan læses nedenfor.

3. Traffickingofre bør hjælpes bedre og mere hensigtsmæssigt end det er tilfældet nu. Ved mistanke om trafficking, bør myndighederne kunne give tilbud om midlertidig arbejdstilladelse eller opholdstilladelse, hvis personen samarbejder med at få afsløret evt. bagmænd. I særlige tilfælde bør der kunne gives permanent opholdstilladelse, hvis et offer for trafficking bevisligt ikke kan vende tilbage til sit hjemland fordi truende bagmænd venter der. For at undgå misbrug af ordningen, må disse forhold kunne bevises gennem politimæssig efterforskning.

Vi anbefaler, at Danmark overvejer at følge den Belgiske lovgivning;

•Her tilbydes ofre for trafficking i første omgang krisehjælp og bliver orienteret om deres rettigheder. I specialiserede centre tilbydes de psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling.

•Ved samarbejde med politiet om at afsløre bagmændene udløses en opholdstilladelse på tre måneder og ofret bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse.

•Hvis bagmanden bliver afsløret og dømt og en række andre forhold er på plads, kan der udstedes en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges for et halvt år ad gangen.

•I Belgien forstærker lovgivningen beskyttelsen mod “bolighajer”. Lovgivningen opfatter ikke bolighajer som menneskehandlere, men det er ulovligt, at udnytte en persons sårbare position til at kræve ågerpriser for udlejning eller ved salg af bolig.

4. Dannelsen af sociale netværk for de forskellige grupperinger af sexarbejdere - ikke mindst de udenlandske (f.eks. sexarbejdere fra Thailand/Asien, Østeuropa/Rusland, Afrika). Derved kan sexarbejderne selv komme til orde, finde sammenhold og styrke deres selvværd, livskvalitet og kultur. (Dette kræver selvfølgelig en afkriminalisering.)

5. Mere og nytænkende socialt arbejde, herunder tilbud om psykologisk, social, faglig, retslig og sundhedsmæssig rådgivning og støtte. Nemmere adgang til sundhedstjek og rådgivning om sundhed og sikkerhed. Effektive handlingsplaner for individer som ønsker at forlade branchen.

6. Let adgang til flere og bedre former for behandlingstilbud for stof- og alkoholafhængige.

7. Udenlandske (migrerende) sexarbejdere som ønsker at arbejde i Danmark, må søge arbejdstilladelse - på samme måde som udenlandske håndværkere. Trafficking skal bekæmpes fuldstændigt, hvilket er nemmere når erhvervet er afkriminaliseret og dermed blevet mere gennemskueligt.

8. Yderligere ressourcer til politiets efterforskning af trafficking og bagmænd. Politiet bør ikke længere skulle spilde ressourcer på at kontrollere klinikker med ordnende forhold. Dette vil efterfølgende kunne varetages af Arbejdstilsynet på linje med praksis på alle andre arbejdspladser i Danmark.

9. Kampagner imod diskrimination af sexarbejdere, herunder stigmatisering som ofre, ’ludere’, misbrugte, umyndige eller syndige. Sexarbejderne fortæller ofte, at denne stigmatisering er deres største problem, med svære sociale og psykiske skader til følge. Den offentlige nedgørelse kan bl.a. føre til lavt selvværd, skam, hemmeligholdelse og udstødelse fra samfundet, og påtvinge/fastholde sexarbejderen i en selvforståelse som "offer".

10. Oprettelse af nøgterne, ikke-moraliserende støttecentre som ikke optræder stigmatiserende, fordømmende eller umyndiggørende overfor sexarbejderne, heller ikke offentligt. Både de udsatte og sexarbejdere generelt bør kunne få hjælp, støtte og rådgivning uden at skulle indprentes eller underlægges forskellige missioners religiøse, moralske og/eller kønspolitiske holdninger.

11. Mere uvildig forskning og viden om sexarbejde i Danmark, og færre urigtige, moraliserende, fordomsfulde og tendentiøse postulater. Det er vigtigt, at der lovgives ud fra den bedst mulige viden om realiteterne.

Seksualpolitisk Forum er et bredt netværk af forfattere, akademikere, journalister, antropologer, jurister mm. Vi hjælper gerne med at konkretisere ovenstående

Del dette indlæg


Link til indlæg

Men B nu da du har så travlt med at kritisere andre for deres holdninger og løsningsforslag kunne du i det mindste komme med et eget bud i stedet, målet er vi jo enige om, men når du på den måde er efter andres vej til målet, så oplys os om hvordan målet nås ifølge dig. Det andet er for nemt B.

Travlt med at kritisere andre? Har jeg det? Travlt? Med at kritisere andre? For deres holdninger og løsningsforslag? Vedrørende ar på sjælen? Og så er jeg altså også efter andres vej til målet?

Overhovedet ikke. Jeg gider ikke en gang læse om holdningerne, end mindre kritisere dem.

Hvad jeg prøvede at sige er at strengen oprindeligt handlede om ar på sjælen og nu har skiftet spor til noget andet: diskussioner om strafloven og lignende. Jeg synes altid det er trist når en debat skifter spor, især hvis det oprindelige emne er interessant nok for mig at deltage i.

Hvorfor ikke oprette en ny streng om muligheder og problemer med at gøre prostitution ligestillet med andre erhverv? Så lover jeg dig at du ikke skal behøve se mig der. Tror jeg....

Jeg siger desuden at jeg ikke aner hvordan man skal gøre for at give prostituerede samme rettigheder som andre UDEN at afkræve dem den bureaukrati der ikke vil fungere i dette sammenhæng. Når jeg nu siger at jeg ikke aner det, skal jeg då ligevel lade som at jeg har synspunkter jeg ikke har?

Skulle ikke det være ret dumt?

B

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aros

B, Jeg opfordrede dig til at tænke tanker, i stedet bare for at have travlt kritisere andres løsningsforslag og tanker. Det mener jeg ikke er dumt at opfordre til, selvom du skrev at du ikke havde de store tanker selv til emnet, det kunne jo være at du ved nærmere eftertanke havde noget fornuftigt at sige. Lidt overordnede ukonkrekte løse tanker havde du dog om emnet, og derved bidrager du også selv til det emne der pt. er i debatstrengen. Du mener at debatten er kørt af sporet i forhold til det oprindelige udgangspunkt. Jeg mener at debatten har taget en udvikling inden for det oprindelige udgangspunkt, og du har selv kommet med en slags holdning til emnet i denne udvikling. Derudover så gider jeg ikke at deltage i noget yderligere ordkløveri med dig som i den grad vil køre debatstrengen off topic, dertil er emnet for alvorligt og for vigtigt.

Del dette indlæg


Link til indlæg

Derudover så gider jeg ikke at deltage i noget ordkløveri med dig som i den grad vil køre debatstrengen off topic, dertil er emnet for alvorligt og for vigtigt.

Hørt!

B

Del dette indlæg


Link til indlæg

Sikke da en lang og kedeligt personlig debat...

Denne tråd er stærtk domineret af mænd, der i sagens natur ikke kan vide hvordan det er at være glædespige AF LYST!

Det er vi heldigvis rigtig mange der er... :)

Der er da også mange der IKKE er det... Handlede kvinder, eller på anden måde tvunget af det ene eller et andet behov... Men hav dog lidt respekt for os der virkelig nyder vores servie-job.. :)

... Det kommer først senere... det kommer for alle... alle er tvunget af et eller andet... Sikke noget vås!

Vi er faktisk en del der har denne bi-beskæftigelse fordi vi NYDER det! Vær dog lige rare at lade være med at have en holdning på vores vegne??

Hav gerne jeres egen.. Men lad være med at på tvinge os jeres ideer om hvad der må røre sig i en glædes pige.. :)

JEG vil vove den påstand, at "den lykkelige luder" findes... Og du læser ligenu et indlæg af en af dem, nemlig mig!

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...