Seksualmoral

[mercutio 103]

• 
• 
• 

Følgende indlæg er et alvorligt ment debatindlæg om moralsk rigtig adfærd i spørgsmål om seksualitet og kærlighed. Måske andre har haft tilsvarende oplevelser. Spørgsmålet kan defineres således: Kan man -i dette tilfælde- som mand navigere mellem to forskellige forhold af forskellig slags. Konkret: jeg deler lejlighed med en god veninde, som jeg har en godt forhold til.Hun er 20 år yngre end mig (40 år), og jeg er dybt forelsket i hende. Vi har et varmt "hjertevenskab"  og laver hver dag en masse sammen. Men hun synes altså ikke, vi skal være "kærester" i den konkret fysiske forstand. Seksuelt er hun til den store alderforskel - men desværre ikke med mig. Hun er glad for og tiltrækker unge fyre 20 år yngre end hende selv. Det giver mig naturligvis noget hjertekummer, når min bedste veninde ligger og boller med yngre fyre. Men det er altid kun engangsknald, og i hverdagen er det mig, der er hendes "partner". Tilsyneladende kan vi ikke undvære hinanden. Samtidigt er der et aspekt mere: min veninde har store psykiske problemer (bipolar; det man tidligere kaldte "maniodepressiv"), og hun er socialt og eksistentielt meget isoleret og betragter mig som den stabiliserende og vejledende figur i hendes tilværelse. Jeg kan altså ikke få mig selv til at opgive hende - hun har brug for mig, og jeg for hende. Vi er med hjertet knyttet til hinanden (føler jeg). Men naturligvis bevæger jeg mig i et minefelt af problemer her. Samtidigt har jeg da også andre muligheder - er ikke specielt uattraktiv som mand. Så hvad skal man gøre:  blive sammen med en "hjerteveninde", som ikke kan elske en, men alligevel har enormt meget brug for dig; og så måske samtidigt selv køre et "udenoms" forhold, hvor man får tilfredsstillet sit behov for sex og kærlighed. Kan man leve sådan et kynisk "dobbeltliv"?  Er det ikke ondt mod en eventuel anden kvinde at inddrage hende?  Reducerer man hende ikke bare til en "bolleveninde", hvis det i virkeligheden og primært er en anden, man elsker?

[MizzAnne 1216]

Hvis du bliver ved med at bo hos hende skal det være for din egen skyld. Men jeg spekulerer på om det ikke skader mere end det gavner - du vil jo i alle tilfælde stå i en form for forhold, hvor du ikke får det, du allerhelst vil have.. Den er svær og andre mennesker vil aldrig kunne besvare det spørgsmål for dig. Hvad angår at være sammen med en anden kvinde, hvis du bliver boende - eller rettere sagt - hvis du bliver ved med at være forelsket i din veninde - ja, det kan du men du er også nødt til at fortælle den nye kvinde det "up front" og ikke give hende forhåbninger om noget, du aldrig vil kunne give hende. Hvis det var mig ved jeg, hvad der ville være sundest for mig at gøre - at nære en forelskelse, der aldrig vil udvikle sig, er for hårdt i længden og jeg ville derfor flytte fra lejligheden, bevare venskabet og huske, at man godt kan være venner og bo adskilt - og så se, om den gengældte kærlighed ikke dukker op... men det er bare mig og ikke nødvendigvis det bedste for dig knus og håber det løser sig på bedste måde for dig

[Line c 1254]

Ja den er svær men som udgangspunkt ville jeg tænke på mine egne følelser og behov frem for fantasien og håbet om at hun en dag får øjnene op for dig.

Jeg tror ikke det er sundt i bor sammen men kan sagtens se hvor svært det er at bede hende finde et nyt sted, men pas nu på du ikke bliver udnyttet for dit gode hjerte.

Jeg syntes helt sikkert du skal følge din lyst og behov for nærvær og omsorg og hvem ved måske møder du en der faktisk giver dig præcis det du søger 

 

[mercutio 103]

MizzAnne skrev, for 27 minutter siden:

Hvis du bliver ved med at bo hos hende skal det være for din egen skyld. Men jeg spekulerer på om det ikke skader mere end det gavner - du vil jo i alle tilfælde stå i en form for forhold, hvor du ikke får det, du allerhelst vil have.. Den er svær og andre mennesker vil aldrig kunne besvare det spørgsmål for dig. Hvad angår at være sammen med en anden kvinde, hvis du bliver boende - eller rettere sagt - hvis du bliver ved med at være forelsket i din veninde - ja, det kan du men du er også nødt til at fortælle den nye kvinde det "up front" og ikke give hende forhåbninger om noget, du aldrig vil kunne give hende. Hvis det var mig ved jeg, hvad der ville være sundest for mig at gøre - at nære en forelskelse, der aldrig vil udvikle sig, er for hårdt i længden og jeg ville derfor flytte fra lejligheden, bevare venskabet og huske, at man godt kan være venner og bo adskilt - og så se, om den gengældte kærlighed ikke dukker op... men det er bare mig og ikke nødvendigvis det bedste for dig knus og håber det løser sig på bedste måde for dig

Tak for venligt og tænksomt svar. Du er en klog glædespige. Der er selvfølgelig også den mulighed, som jeg har tænkt på, og som står åben for mænd: at få tilfredsstillet de rent seksuelle behov hos en såkaldt "glædespige". Det ville fritage mig som mand for en del problemer, idet en "glædespige" ikke er en sexpartner eller bolleveninde, overfor hvem man skal undskylde, at man har sine følelser et andet sted. "Glædespiger" sælger den fysiske kontakt, og nogle gange kan der vel også være tale om, at de involverer sig lidt i deres kunder og snakker med dem om kærlighed og deres følelsesliv og eksistentielle problemer; men det vil være tåbeligt for en kunde/klient at tro, at der er følelser på spil. Glædespiger sælger sex, ikke kærlighed.

 

[Guest Nemtøs]

Jeg  kender  dig  ikke eller  din  veninde, men når  jeg  læser  dit  skriv  får  jeg  en  oplevelse  af  at  din  veninde  udnytter  dig (nok  ganske  ubevidst fra  hendes  side) og  du  fungere  som  hendes  mentor/milepæl  i hendes  svære  liv.  

Du  bliver  ked  af  det  når  hun  er  sammen  med  de  unge  mænd.  Måske en  god  ide  at  lave  regler  for  om  der  må  slæbes  "bollevenner" med  "hjem". Hvordan  ville hun  reagere  hvis  du  havde  én  smuk  kvinde  med  hjem  som  du  hyggede  dig  med?

Du  kan  ikke  fremtvinge en  forelskelse  hos  hende,  mit  bedste  råd  er  at  du  skal  følelsesmæssigt  videre  i dit  liv.  

Held  og  lykke  med  dine  fravalg  og  tilvalg 

[Guest Christina ssbbw]

Hvis hun er til mænd der er 40 år yngre end dig, så må du indse at det aldrig bliver jer 2. Du er ulykkelig forelsket i hende, og hun bruger dig (nok ubevidst) som en gratis fuldtids støttepædagog. Måske har hun slet ikke så meget brug for dig som du tror, hvis hun blev tvunget til at stå på egne ben? 

Prøv at tænke på det udefra. Hvis det var en ven der oplevede det, hvad ville du så råde ham til? At sætte hans eget kærlighedsliv på standby og være hendes fuldtidsstøtte, indtil den dag hvor hun måske møder den rette og forlader ham, eller indse at det var nok, og det, måske for dem begge, var bedst at flytte hvert til sit, fortsætte venskabet/støtten på nedsat tid, hele hans hjerte og måske finde sit livs kærlighed? Jeg ved hvad jeg havde rådet min ven til. 

[Guest Carsten Jensen]

mercutio skrev, for 5 timer siden:

Tak for venligt og tænksomt svar. Du er en klog glædespige. Der er selvfølgelig også den mulighed, som jeg har tænkt på, og som står åben for mænd: at få tilfredsstillet de rent seksuelle behov hos en såkaldt "glædespige". Det ville fritage mig som mand for en del problemer, idet en "glædespige" ikke er en sexpartner eller bolleveninde, overfor hvem man skal undskylde, at man har sine følelser et andet sted. "Glædespiger" sælger den fysiske kontakt, og nogle gange kan der vel også være tale om, at de involverer sig lidt i deres kunder og snakker med dem om kærlighed og deres følelsesliv og eksistentielle problemer; men det vil være tåbeligt for en kunde/klient at tro, at der er følelser på spil. Glædespiger sælger sex, ikke kærlighed.

 

Du er faktisk inde på noget rigtigt hér... Følg dit hjerte og bliv ved med at støtte din veninde, sålænge det er muligt, og få så sideløbende tilfredsstillet dit behov for nærhed og sex hos en glædespige.

Rigtig mange af dem er gode at tale med, men vær omhyggelig med, hvem du evt udvælger. 
 

Det ville jeg gøre i dit sted 

[TheVoice 9405]

Ulykkelig kærlighed eller ikke gengæld er kærlighed er selvpineri.   De fleste som har prøvet at være der, og som senere er kommet videre livet, når frem til denne enkle konklusion

At din veninde har store psykiske problemer, øger ikke oddsene for at jeres forhold nogensinde vil blive som du ønsker.   Følelser er en svær størrelse - Du kender godt både svar og løsning, men håber at alligevel at noget fortæller dig "jo kan sagtens både blæse og have mel i munden"