Hvornår er utroskab OK?

[Guest Aros]

• 
• 
• 

Jernsvinet skrev, for 15 minutter siden:

 

Begrebet om utroskab er formentlig opstået samtidigt med overgangen fra jæger- til agrarsamfund, hvor ejendomsretten til jord, kreaturer og kvinder skulle håndhæves.

 

Det er i hvert fald i menneskets natur, det er ikke mig, der har spillet det religiøse kort først i tråden her. 

[Guest Aros]

MickeyM skrev, for 35 minutter siden:

- Så dét at være utro er altid et svaghedstegn, det kan ikke være en styrke?  

Det kan måske være styrke, hvis man tør stå ved det man gør. Jeg skriver jo netop tidligere at ingen er perfekt. Men så må man også erkende, at det er man ikke selv. Kan man erkende det, så kan det måske godt være en styrke.

Men som udgangspunkt er løgn og at man ikke holder det man har lovet til den man elsker, ikke noget jeg opfatter som værende positivt. Men igen ingen er perfekt.

Men her på EG er vi jo nogle fantastiske fyre alle sammen, vi vil gerne være det, og når vi knepper ved siden af, har årelange utroskaber, så er det da helt ok. Jeg ved ikke om du tør tænke tanken og skrive åbent hvad du ville føle, hvis du fandt ud af at din elskede flere gange om måneden betalte en mand for sex i flere år.  Ville du så trække på skulderen helt ærligt og sige nogle af de argumenter for, hvorfor det var i orden, som der har været i tråden her ? 

Er egoet og manglende selvkritik virkelig så stort herinde at man har så svært ved at sige åbent, at det måske ikke er forbilledligt at lyve overfor den man elsker ?  Måned efter måned, år efter år. 

Så lad mig sige noget. Ja. Jeg har i mit liv optrådt egoistisk og amoralsk i relation til utroskab. Og det er jeg ikke stolt af. Men jeg er ikke perfekt. Og det er ingen. Det er ingen undskyldning dog overhovedet. Ja, jeg har optrådt i situationer amoralsk omkring utroskab. Jeg tør godt skrive det, og stå ved hvem jeg er. Jeg har ikke brug for søforklaringer og dårlige undskyldninger. Men da jeg gjorde det, havde jeg alverdens dårlige undskyldninger inde i mit hovede. Ellers kunne jeg nok næppe havde gjort det heller. Men man lærer også sålænge man lever.

Redigeret 27. April, 2020 af Aros

[MickeyM 1153]

Hunting for beaver skrev, for 8 minutter siden:

Nej netop IKKE,,, derfor heller IKKE ok IMHO, 

og igen NEJ ikke OK medmindre samtykke fra ens partner,,,

Så, du siger, at hvis jeg vælger at være utro, eksempelvis ved at besøge en glædespige, så bør jeg/man altid afbryde forholdet først, uanset konsekvenser? (Børn, familie, økonomi osv)

[Bananas 17577]

Aros skrev, for 5 minutter siden:

Jeg ved ikke om du tør tænke tanken og skrive åbent hvad du ville føle, hvis du fandt ud af at dine elskede flere gange om måneden betalte en mand for sex i flere år.  Ville du så trække på skulderen helt ærligt og sige nogle af de argumenter for, hvorfor det var i orden, som der har været i tråden her ? 

 

Jeg ville i hvert fald give mig selv chansen at prøve at trække på skulderen. Jeg har ikke oplevet det - det er det nok ikke mange som har - men jeg har været i den hårde ende af utroskab og når det kom til stykket, været glad for det. Fordi det gav mig nyttige reflektioner og erfaringer. Og lærte mig noget om egne og andres løfter kontra hvad livet slynger i ens vej.

[Bananas 17577]

Aros skrev, for 34 minutter siden:

Troskab er ikke som at tage et kørekort, synes jeg, idet færdselsreglerne er bestemt af andre, men du har selv indflydelse på det forhold du vælger at indgå i, og de regler der skal gælde for forholdet. Der er en meget stor forskel.

Ellers er der en pointe i det du skriver efterfølgende, men man skal bare være bevidst om det man gør, og turde erkende også, at det man gør alt andet lige vel næppe er forbilledligt. Og hvis det var, skulle man jo netop være åben om det, og så var det jo netop ikke utroskab længere.

 

Ja, du har ret. Og alligevel ikke helt og aldeles. Jeg vil nok mene at vores definition af troskab resp utroskab er lige så fælles som hvis de kom fra noget slags "troskabsmyndighed". Det er jo ikke et spørgsmål som er åbent for ret meget definition. Desuden er det jo sådan at når jeg som 18-årig tager mit kørekort, så sidder jeg jo ikke der og planerer at bryde mod reglerne når jeg får mulighed. Ikke heller så når jeg stjerenøjet forelsket gifter mig.... alligevel sker det når årene går og man er blevet komfortabel bag rattet. Hvad jeg prøver at sige er at man indgår en aftale når man er i en særlig mode, med en specifik interesse. Når man siden bryder mod den, så har man forflyttet sig, har andre erfaringer men er derfor ikke nødvendigvis blevet et dårligt menneske.

[Guest Aros]

Bananas skrev, for 1 minut siden:

Jeg ville i hvert fald give mig selv chansen at prøve at trække på skulderen. Jeg har ikke oplevet det - det er det nok ikke mange som har - men jeg har været i den hårde ende af utroskab og når det kom til stykket, været glad for det. Fordi det gav mig nyttige reflektioner og erfaringer. Og lærte mig noget om egne og andres løfter kontra hvad livet slynger i ens vej.

Så har vi bare en forskellig etik og moral. Det er jo fair nok og en konstatering. 

[Bananas 17577]

Aros skrev, for 1 minut siden:

Så har vi bare en forskellig etik og moral. Det er jo fair nok og en konstatering. 

Ja måske.... men det interessante er når ens etik og moral udfordres og hvordan man reagerer på udfordringen. IRL mener jeg, ikke i en debat. Personligt kan jeg vidne om at min teoretiske moral kan få nogle interessante vinkler når den udfordres rent praktiskt. 

[Hunting for beaver 4207]

MickeyM skrev, for 9 minutter siden:

Så, du siger, at hvis jeg vælger at være utro, eksempelvis ved at besøge en glædespige, så bør jeg/man altid afbryde forholdet først, uanset konsekvenser? (Børn, familie, økonomi osv)

Nej slet ikke hvad du vælger at gøre er DIT valg / jeg ville personligt IKKE fortælle herom,,, men moralsk set er det jo utroskab, når ens partner IKKE er indforstået,,,vi er sku da flere herinde som besøger GP`ere UDEN at fortælle baglandet herom,,,

Og ja selvf. er jeg da dobbelt moralsk,, siger en ting og gør det stikmodsatte, jeg forholder mig bare lige til præmissen i tråden her...

[MickeyM 1153]

Aros skrev, for 15 minutter siden:

Jeg ved ikke om du tør tænke tanken og skrive åbent hvad du ville føle, hvis du fandt ud af at din elskede flere gange om måneden betalte en mand for sex i flere år.  Ville du så trække på skulderen helt ærligt og sige nogle af de argumenter for, hvorfor det var i orden, som der har været i tråden her ? 

Jeg ville i den grad være lykkelig, seriøst - så var der håb!  

[Guest Aros]

Bananas skrev, for 8 minutter siden:

Ja, du har ret. Og alligevel ikke helt og aldeles. Jeg vil nok mene at vores definition af troskab resp utroskab er lige så fælles som hvis de kom fra noget slags "troskabsmyndighed". Det er jo ikke et spørgsmål som er åbent for ret meget definition. Desuden er det jo sådan at når jeg som 18-årig tager mit kørekort, så sidder jeg jo ikke der og planerer at bryde mod reglerne når jeg får mulighed. Ikke heller så når jeg stjerenøjet forelsket gifter mig.... alligevel sker det når årene går og man er blevet komfortabel bag rattet. Hvad jeg prøver at sige er at man indgår en aftale når man er i en særlig mode, med en specifik interesse. Når man siden bryder mod den, så har man forflyttet sig, har andre erfaringer men er derfor ikke nødvendigvis blevet et dårligt menneske.

Nu skriver jeg min opfattelse. 

Hvorfor dog ikke være ærlig overfor din elskede om din udvikling ?

Bananas, det er ikke i orden at lyve. Helt grundlæggende. Det er det ikke. Du er sikkert et godt menneske, men det du gør i de konkret er ikke forbilledligt på nogen måder. 

Hos mig er der nogle ting som ikke er postive. Et af dem er falskhed og løgnagitighed.

Du kan komme med alle dine søforklaringer men tilbage står der stadig, at du lyver overfor den du elsker, og det er ikke postivt.

Jeg skriver tidligere 

Aros skrev, for 20 minutter siden:

Jeg har i mit liv optrådt egoistisk og amoralsk i relation til utroskab. Og det er jeg ikke stolt af. Men jeg er ikke perfekt. Og det er ingen. Det er ingen undskyldning dog overhovedet. Ja, jeg har optrådt i situationer amoralsk omkring utroskab. Jeg tør godt skrive det, og stå ved hvem jeg er. Jeg har ikke brug for søforklaringer og dårlige undskyldninger. Men da jeg gjorde det, havde jeg alverdens dårlige undskyldninger inde i mit hovede. Ellers kunne jeg nok næppe havde gjort det heller. Men man lærer også sålænge man lever.

 
Så jeg er ikke ude efter dig personligt, men jeg går i rette med, det jeg opfatter som enten værende en anden moral end mig eller manglende mod til at stå til ansvar for det man, du og jeg gør.

Redigeret 27. April, 2020 af Aros

[Guest Aros]

Bananas skrev, for 8 minutter siden:

Ja måske.... men det interessante er når ens etik og moral udfordres og hvordan man reagerer på udfordringen. IRL mener jeg, ikke i en debat. Personligt kan jeg vidne om at min teoretiske moral kan få nogle interessante vinkler når den udfordres rent praktiskt. 

Ja det er netop interessant hvordan den udfordres IRL og ens reaktion derpå. Jeg fandt på dårlige undskyldninger og søforklaringer IRL overfor mig selv, senere udfordrede jeg mig selv også kritisk med hvad jeg havde gjort kontra min moral og etik.

Men der er intet galt i at konstatere at vi har en forskellig moral og etik. 

[Bananas 17577]

Aros skrev, for 1 minut siden:

Nu skriver jeg min opfattelse. 

Hvorfor dog ikke være ærlig overfor din elskede om din udvikling ?

Bananas, det er ikke i orden at lyve. Helt grundlæggende. Det er det ikke. Du er sikkert et godt menneske, men det du gør i de konkret er ikke forbilledligt på nogen måder. 

Hos mig er der nogle ting som ikke er postive. Et af dem er falskhed og løgnagitighed.

Du kan komme med alle dine søforklaringer men tilbage står der stadig, at du lyver overfor den du elsker, og det er ikke postivt.

Jeg skriver tidligere 

 
Så jeg er ikke ude efter dig personligt, men jeg går i rette med, det jeg opfatter som enten værende en anden moral end mig eller manglende mod til at stå til ansvar for det man, du og jeg gør.

Hvem har sagt at jeg lyver? Det er din egen predisponering. Jeg løj måske når vi indgik vores aftale. Ligesom hun. Men vi troede begge på at det var sandt. Det er jo sådan det er, man mener det bedste og tror på det. Når så utroskab skete så løj hun ikke. Heller ikke jeg når det var mig. 

Jeg lyver heller ikke for tiden. Lover simpelt hen ikke noget. Orker ikke at lyve med så få år kvar i livet. 

[Guest Aros]

MickeyM skrev, for 9 minutter siden:

Jeg ville i den grad være lykkelig, seriøst - så var der håb!  

Så forstår jeg ikke, at du ikke snakker med din elskede ? Går ud fra du elsker hende. Synes du ikke selv, det er det rigtige at gøre ? Et lidt åbent forhold er der altså også nogen der har,

[Bananas 17577]

Aros skrev, for 1 minut siden:

Men der er intet galt i at konstatere at vi har en forskellig moral og etik. 

Overhoved ikke. 

[TheVoice 9405]

Aros skrev, for 29 minutter siden:

Står du så ved det overfor en evt partner hvad du mener ? Ville det ikke være mest reelt ? 

Jeg er ligesom @Bananas  for længst holdt op med at give dette troskabsløfte.  Hvad har jeg så gjort konkret ?  Jeg begyndte at sige, når snakke faldt på emnet,  Jeg vil på ingen måde forlange evig troskab fra dig. Håber du har det på samme måde.   Det kunne selvfølgelig sagtens skabe lidt kedelig stemning.  Typisk som spørgsmål som "har du tid været utro" eller er du bare sådan en skørtejæger.  Jeg har nok svaret på forskellig vis, men essensen har været to ting

• Hvis du træder ved siden af, så fortæl det kun vist det er noget der betyder noget for vort forhold. Hvis du vælger at sige det, er jeg nødt til at forholde mig til det, så grunden skal ikke være dårlig samvittighed.
• Jeg har oplevet utroskab flere gange, og jeg har reageret meget forskelligt. Og.... ja, uden at det noget jeg går og praler med, har jeg såmænd også trådt ved siden af, uden at det er en livsstil.

Og…. nej, det er blevet slugt rådt, når jeg har svaret således, men typisk efter en uges tænkepause, så har modparten også sagt at personen vel i bund og grund har det lidt på samme måde.

I øvrigt som er jeg nok speciel omkring utroskab og kærlighed.  Mit mest sårbare punkt er ikke utroskab, men derimod hvis jeg tror/føler at min partner elsker mig, og det så viser sig ikke at holde stik.  Det gør mere nas 

[MickeyM 1153]

Aros skrev, for 1 minut siden:

Så forstår jeg ikke, at du ikke snakker med din elskede ? Går ud fra du elsker hende. Synes du ikke selv, det er det rigtige at gøre ? Et lidt åbent forhold er der altså også nogen der har,

Jeg er helt klar over at dine tanker er velment, tak for det! 

[Guest Aros]

TheVoice skrev, for 8 minutter siden:

Jeg er ligesom @Bananas  for længst holdt op med at give dette troskabsløfte.  Hvad har jeg så gjort konkret ?  Jeg begyndte at sige, når snakke faldt på emnet,  Jeg vil på ingen måde forlange evig troskab fra dig. Håber du har det på samme måde.   Det kunne selvfølgelig sagtens skabe lidt kedelig stemning.  Typisk som spørgsmål som "har du tid været utro" eller er du bare sådan en skørtejæger.  Jeg har nok svaret på forskellig vis, men essensen har været to ting

• Hvis du træder ved siden af, så fortæl det kun vist det er noget der betyder noget for vort forhold. Hvis du vælger at sige det, er jeg nødt til at forholde mig til det, så grunden skal ikke være dårlig samvittighed.
• Jeg har oplevet utroskab flere gange, og jeg har reageret meget forskelligt. Og.... ja, uden at det noget jeg går og praler med, har jeg såmænd også trådt ved siden af, uden at det er en livsstil.

Og…. nej, det er blevet slugt rådt, når jeg har svaret således, men typisk efter en uges tænkepause, så har modparten også sagt at personen vel i bund og grund har det lidt på samme måde.

I øvrigt som er jeg nok speciel omkring utroskab og kærlighed.  Mit mest sårbare punkt er ikke utroskab, men derimod hvis jeg tror/føler at min partner elsker mig, og det så viser sig ikke at holde stik.  Det gør mere nas 

Så spiller du jo også med åbne kort, som jeg lige læser det. Det er jo primært det jeg har argumenteret for at gøre netop.

Jeg forsvarer ikke og argumenterer ikke for troskab i sig selv, jeg argumenterer for og forsvarer ærlighed overfor den man elsker og overfor en selv, og at man tør stå ved den man er overfor sig selv og sine omgivelser, på godt og ondt. Ingen er perfekt. Jeg har selv fejlet, og indrømmer det gerne overfor mig selv og her på forummet. Kun ved at lære af sine fejl, tør indrømme dem, har man en mulighed for at blive et bedre menneske.

Redigeret 27. April, 2020 af Aros

[MickeyM 1153]

Bananas skrev, for 33 minutter siden:

Personligt kan jeg vidne om at min teoretiske moral kan få nogle interessante vinkler når den udfordres rent praktiskt. 

Dette er kanske essensen af at være menneske... ?

[Pinkman 1107]

Det vigtigste i et forhold er tillid, for hvis man er sammen med en kvinde, og man ikke kan stole 100% på hende, hvordan kan man så være sikker på, at hun ikke siger noget til ens kone... 

(frit efter Jimmy Carr)

[oros 490]

MickeyM skrev, for 8 timer siden:

- Og kan utroskab overhovedet, sommetider være OK?

Med utroskab mener jeg: En person, som lever i et parforhold, hvor partneren mener at forholdet er monogamt, men hvor personen alligevel har sex/flirt mv. med andre personer end omtalte partner.

Jeg ved at det er et noget "flyvsk" spørgsmål - men vi prøver: Findes der overhovedet situationer hvor utroskab, moralsk set, er helt i orden? 

Hvad tænker I?

Hvornår er det i orden, at din kone er dig utro?

[Guest Aarhuselsker]

Bananas skrev, for 8 timer siden:

Utroskab er en kristenmoralsk opfindelse. Du kan aldrig være utro nogen anden end dig selv - men det er på den anden side det værste du kan være.... en dødssynd som Bibelen glemte.

Helt enig. 

 

Utroskab er et begreb der slet ikke burde findes i et oplyst samfund. 

Begrebet bunder udelukkende i præsteskabets ønske om at have total kontrol over folket. 
I samfund der ikke er funderet i religion ekstisterer begrebet ikke. 

[Elprebsi 1698]

I mine øjne er det aldrig i orden. det betyder så ikke, at det ikke kan tilgives og at et ægteskab/forhold ikke godt kan overleve det.

Der er en ikke en sort og hvid skala for hvornår jeg ville forlade en partner, men umiddelbart tror jeg at at jeg ville acceptere gentagne gange med utroskab. 
 

[Lykkelige Dan 30]

Utroskab er som udgangspunkt en fallit handling. Og kan på ingen måder retfærdiggøres. Opfattelsen af hvornår noget er utroskab opfattes sikkert forskelligt hvilket køn man spørger. 
Mange mænd ser det sikkert ikke som utroskab at kneppe en for penge da det er lysten der driver og ikke følelser. 
Hvorimod kvinder ofte tænker utroskab med afsæt i følelser og mistillid. Når det så er sagt afspejler det er usundt forhold hvor den ene synes noget er ok.  Og gør noget bag den anses ryg. Sjældent noget som er aftalt og ok man gør det. 
En man kan få afløb for sin liderlighed med en anden kvinde for så at vende hjem og være den elskende familie far. Men spørg kvinden i det forhold om hun synes det samme er ok. 
Som sagt skal det 2 til en tango. For kvinden gælder det ofte at manden ikke begære hende. Elller er opmærksom på hende. Ja måske fordi han knepper et andet sted ! Og det gør så kvinden søger det begær og opmærksomhed et andet sted. Og mange gange med kærlighed til følge. 
Og hvad er værst ! Utroskab med afsæt i liderlighed og drift. Eller manglende begær og opmærksomhed ? 
Utroskab er og bliver en kile i et forhold. Manglende på respekt for sin partner. 

[Elprebsi 1698]

Elprebsi skrev, for 1 time siden:

I mine øjne er det aldrig i orden. det betyder så ikke, at det ikke kan tilgives og at et ægteskab/forhold ikke godt kan overleve det.

Der er en ikke en sort og hvid skala for hvornår jeg ville forlade en partner, men umiddelbart tror jeg at at jeg ville acceptere gentagne gange med utroskab. 
 

Hov, lige en præcisering til mit eget indlæg. Jeg tror IKKE jeg ville acceptere gentagne gange med utroskab. 

[Guest Nannas Hjørne]

MickeyM skrev, for 10 timer siden:

- Og kan utroskab overhovedet, sommetider være OK?

Med utroskab mener jeg: En person, som lever i et parforhold, hvor partneren mener at forholdet er monogamt, men hvor personen alligevel har sex/flirt mv. med andre personer end omtalte partner.

Jeg ved at det er et noget "flyvsk" spørgsmål - men vi prøver: Findes der overhovedet situationer hvor utroskab, moralsk set, er helt i orden? 

Hvad tænker I?

Moralsk? Nej... den holder ikke. Men der er så meget mere mellem himmel og jord end moraler. 

Ægteskaber og partnerskaber er ofte indgået på visse præmisser, ikke som sådan kontraktbaserede på lige det punkt (længere), men man starter ud på ét sted og lover sig selv til den anden, baseret på det man ved om personen på det tidspunkt. Så sker det måske, at 10 år senere er sexen lige så stille og roligt gledet ud af forholdet. Var det mig, ville jeg altid ønske, at min partner ville snakke med mig om det, så jeg kunne give lov til sidespring hvis jeg ikke selv ville dele ud, men der er jo nogen hvor det koncept slet ikke eksisterer som mener, at bare det at have snakken, ville sætte forholdet over styr (eller den mindre fine: det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse). 
I det tilfælde tror jeg ikke nødvendigvis, at de fleste partnere ville mene at utroskab var OK, men på den anden side har den anden part også ændret præmissen for forholdet, ved at tage den fysiske del ud af forholdet. I så fald kan jeg i hvert fald godt forstå hvordan det sker, og differentierer selv den utroskab fra utroskab med partnere hvor lidenskaben stadig er til stede. 
 
Men, var det mig selv, ville jeg lige fra forholdets begyndelse have opfordret min partner til at komme til mig og sige det, hvis den trang opstod, eller hvis det skete spontant. For mig er det ikke sidespringet, men bedraget som gør det - og sådan er det hos de fleste, men ikke alle de kvinder jeg har vendt emnet med. Utroskab: Kan man arbejde med. Bedrag: Deal-breaker. Sat op lidt sort-hvidt.