Om Utroskab

[Guest Aros]

• 
• 
• 

Det er meget svært. Det mest optimale er nok, at man er ærlig og argumenterer med ens partner for et åbent forhold. Et ægteskab er pr almen definiton i vort samfund forbundet med troskab. Det har ikke noget med kristendom at gøre, men er mere en kulturnorm, som ses i mange kulturer, også dem der ikke er kristne. 

Det kan være udfordrende at tage en snak med ens partner om etåbent forhold og de fleste partnere ønsker det ikke. 

At være utro (have sex med en anden end ens partner) mod ens partners vidende, som jeg også selv har været, er i princippet ikke i orden, mener jeg. 

Jeg har nok den holdning at jeg prøvede at forlige mig med det, da jeg gjord det.  Det er bare stadig ikke i orden, at jeg har været utro. Ja jeg kan finde på alverdens forklaringer på hvorfor, også udmærkede forklaringer som i denne tråd osv, men når alt kommer til alt, så er det i min verden stadigvæk uærlig optræden overfor ens partner og det er ikke i orden principielt. 

Den måde jeg tacklede det på, var, også at bruge flere af de udmærkede argumenter som nogen kommer i denne tråd. Men jeg bildte mig aldrig ind, at det var i orden, og jeg var aldrig stolt af mig selv, men jeg levede med det. 

Ingen mennesker er perfekte mennesker, det skal og bør man også som menneske selv erkende. Ingen partner er heller den perfekte partner. Ja man kan gøre noget der er forkert med utroskab, ens partner kan også gøre noget forkert. Så kan vi tale om hvor vi er på alvorlighedsskalaen med utroskab, og er der ingen følelser med, men blot menneskets dyriske drifter er det i min verden mindre alvorligt.

Er der stærke følelser med, er det alvorligt, og så mener jeg, at man faktisk bør lade partneren gå. De mænd herinde som er småforelskede i pigerne, åbent skriver de tror/mener lidt naivt at de giver og får rigtig kærlighed hos pigerne og det er det de søger, de mænd som tydeligvis ønsker at have de varme følelser med overfor den pige de besøger, der mener jeg faktisk at de holder partneren for nar på et niveau der er ud over det tilladelige rent moralsk som jeg selv kan leve med som menneske.  (Ved godt at man over mange besøg hos en GP kan komme til at holde af mennesket, men det er ikke det jeg mener). 

Så det kan vel koges ned til, er du utro grundet drifter synes jeg, at der kan leves med det, selvom det principielt ikke er i orden. Men er du utro både grundet drifter og på det følelsesmæssige plan, så hiv dig op i nakken og lad partneren gå. Mener jeg. Tænker ikke negativt om andre der mener noget andet. 

[Bananas 17610]

Aros skrev, for 31 minutter siden:

 

Jeg har nok den holdning at jeg prøvede at forlige mig med det, da jeg gjord det.  Det er bare stadig ikke i orden, at jeg har været utro. Ja jeg kan finde på alverdens forklaringer på hvorfor, også udmærkede forklaringer som i denne tråd osv, men når alt kommer til alt, så er det i min verden stadigvæk uærlig optræden overfor ens partner og det er ikke i orden principielt. 

Det der kan jeg genkende. Den dag idag kan jeg stadig føle smerte når jeg tænker på at jeg gjorde det mod et menneske jeg elskede. Og det lindrer ikke et dyt at hun havde gjort det samme mod mig. Når alt kommer til alt, så er det på nogen måde sværere at håndtere sine egne misgerninger, end dem man bliver udsat for. For mig i hvert fald.

[Guest Aros]

Bananas skrev, for 10 minutter siden:

Det der kan jeg genkende. Den dag idag kan jeg stadig føle smerte når jeg tænker på at jeg gjorde det mod et menneske jeg elskede. Og det lindrer ikke et dyt at hun havde gjort det samme mod mig. Når alt kommer til alt, så er det på nogen måde sværere at håndtere sine egne misgerninger, end dem man bliver udsat for. For mig i hvert fald.

Det kan jeg godt nikke genkendende til. 

[Mesterjacob 390]

Aarhuselsker skrev, for 6 timer siden:

Ofte er det nok ikke en bevist beslutning. Det er noget der sker og den ene erotikløse uge afløser den anden, uden at man lægger særligt mærke til det. Pludselig er situationen den at kan virke akavet at skulle igang med sexen igen. Lykkepiller, som jo blev uddelt som karameller på sidste skoledag, engang fratog sexlysten. Det tager som regel år at få udfaset bla disse piller, og når året er gået ja så ligger der noget tilbage som ikke kan genoplives. 
 

Det er meget fint formuleret med den glidende overgang, der sker helt umærkeligt, og at det til sidst bliver decideret akavet at prøve at kravle op af det erotikløse hul. 

[Guest N10Ah]

Bananas skrev, 1 time siden:

Den dag idag kan jeg stadig føle smerte når jeg tænker på at jeg gjorde det mod et menneske jeg elskede

Jeg må sige jeg tager hatten af for din ærlighed. Men det viser jo at du har haft en samvittighed, og det viser at du godt kan se at det du har gjort nok ikke var det rigtige at gøre. Jeg vil lige sige jeg sidder ikke og opmuntre andre til at være deres partner utro, og jeg synes heller ikke det er det rigtige at gøre, men det du skriver der viser at du har haft en samvittighed. Jeg vil også sige at det som @AB455 skriver viser at han stadig elsker sin kone, jeg tager sgu også hatten af for hans ærlighed, og det han skriver viser også at der er en samvittighed i ham efter min mening.

Lad mig komme med et eksempel, jeg gik sammen med en Svend engang, og han havde været gift med sin kone i 2 år, han gik konstant og pralede med at han skulle ud og være konen utro med jeg ved ikke hvor mange piger, fordi han ikke fik  noget af konen fordi de havde 3 børn og hun var træt konstant . Han skulle altid prale med at han var konen utro, og til sidst blev jeg ret træt af at høre på at han skulle være sin kone utro. Jeg tænkte inde i mit hoved “sig mig lige har du ingen samvittighed overfor din kone ?” Altså det med at han ville være sin kone utro måtte han jo om, men at man skal sidde og prale med det og med vilje skal sidde og vise overfor andre at han ville være sin kone utro og være fuldstændig ligeglad det kunne jeg ikke snuppe.

der var en her i tråden der skrev om at savne nærheden og nærkontakten med et andet menneske eller sådan noget, og det gjorde jeg i den grad i det forhold jeg havde. Selvom da jeg havde min daværende kæreste så savnede jeg hende når jeg kom hjem og vi lå og sov for eksempel, fordi når jeg kom hjem så var vi så fjerne fra hinanden, og hun havde det på samme måde med mig. Jeg vil godt erkende at jeg måske heller ikke havde værdsat hende nok, men som @Nannas Hjørne siger der skal to til en tango, og jeg var selv lige så dårlig til at værdsætte hende. Jeg skrev at jeg også havde tanken og lysten til at have sex med en anden i al hemmelighed blot for at mærke hvordan sex føltes igen for når jeg  ikke fik det af min partner så tænkte jeg på en anden og jeg ville heller ikke blame min eks hvis hun havde den samme tanke eller hvis hun ønsket at have sex med en anden for vi forsømte hinanden og værdsatte ikke hinanden overhovedet. En måned efter vores brud fandt hun  en anden, og han giver det til hende som jeg ikke kunne give hende, selvom vi dr gode venner og jeg har lagt det bag mig og er kommet videre, så kan det sgu godt stadig gøre lidt ondt når jeg tænker på om han måske har været der lige siden vores forhold var på nippet til at stoppe, havde hun måske fået nærheden fra ham da jeg ikke kunne give det imens vi var sammen ? Det finder jeg nok aldrig ud af, og jeg tror ikke hun ville fortælle mig det og det vil hun nok heller ikke indrømme og jeg kan heller ikke bruge det til noget

Jeg har lært en ting af det forhold jeg er kommet ud af, det er at man fra start af snakker med sin kæreste on hvad man har af forventninger i et forhold, fordi mig og min eks snakkede ikke ordentligt om hvad vi forventede af hinanden og hvordan et forhold bør være og lave en form for forventningsafstemning også Selvom man er nyforelsket og alt det. Fordi at være kærester i lang tid nok kan jo ende ud i at man bliver gift, og jeg har så ikke af gode grunde ikke prøvet at være gift endnu, men jeg tror at det kan holde et ægteskab ved lige er at sex, nærhed, opmærksomhed fra begge parter i forholdet, kys kram og alt det man nu gør når man er kærester eller gift.

Når jeg nu selv har prøvet at været i et forhold hvor ikke engang et kys på kinden fandte sted, så  føler jeg at jeg godt kan sætte mig ind i dem som søger nærheden et andet sted’s situation. For hvis jeg skal være ærlig, så gør det virkelig ondt ikke at få noget nærhed af sin partner. Og jeg var på nippet til at blive sindssyg, det er sgu ikke rart at glemme hvordan sex føltes. Jeg siger ikke utroskab er okay, jeg opfordre ikke andre til det og jeg klapper heller ikke i mine hænder over folk der gør der, men jeg dømmer heller ikke og det vil jeg heller ikke. Jeg har selv haft tanken om at få nærheden et andet sted, da jeg var i et forhold med min daværende kæreste, om jeg så skulle oprette en datingprofil og finde en anden elsker ved siden af uden min eks vidste det, eller om jeg så skulle betale for sex men jeg gjorde det ikke for det kunne jeg ikke få mig selv til, men jeg havde det så skidt over at jeg havde den tanke. 
 

nogle gange er forhold ikke let og en dans på roser og det skal det heller ikke være. Utroskab er i sidste ende ikke okay, det kan vi godt blive enige om, men jeg synes heller ikke vi skal dømme dem der gør det, hvad får man ud af at dømme dem ?. Så længe der er en samvittighed når man gør det så må det vel være straf nok uden at nogen behøver at sidde og minde en om hvor kujon agtig man synes de er for i sidste ende så tror jeg den pågældende person der gør det i sidste ende godt ved det, og derfor dømmer jeg ikke eller peger fingre.

[Den_glade_amatør 4651]

Et spørgsmål til dig, @Svendsenaalborg: Er al utroskab for dig ligestillet, dvs omstændighederne (ikke-planlagt engangsknald i forlængelse af en bytur, længerevarende elskerindeforhold, tilbagevendende GP-besøg hos den samme GP eller hos varierende GPer) er ligegyldige? 

[Svendsenaalborg 911]

Den_glade_amatør skrev, for 43 minutter siden:

Et spørgsmål til dig, @Svendsenaalborg: Er al utroskab for dig ligestillet, dvs omstændighederne (ikke-planlagt engangsknald i forlængelse af en bytur, længerevarende elskerindeforhold, tilbagevendende GP-besøg hos den samme GP eller hos varierende GPer) er ligegyldige? 

Nej. Jo længere du kommer ind i noget, der ligner et forhold, eller jo mere omfattende fortielserne og løgnene bliver, jo sværere bliver det at forstå og tilgive. Både fsva selve handlingen og den efterfølgende fortielse og løgn.  

Jeg kan sagtens følge den med, at man kan “falde i”; man falder bare ikke i igen og igen… Især ikke, hvis det kræver forudgående planlægning, som fx elskerindeforholdet eller den faste GP ctr et ikke-planlagt engangsknald efter en bytur  

Så?…

[Gloa 5]

Når man er den part der opdager utroskaben, bliver hele ens liv revet op med rode. Alt hvad man troede på var rigtigt går bare op for en er en stor lang løgn.

jeg er den part der opdagede utroskab af flere omgange både fysisk utroskab og mental utroskab. Lange samtaler med gp. En mand som løj og løj fordi hvad. Fordi hans selvværd er meget lavt. Fordi han søgte spænding bekræftigelse.

Blev han en bedre mand nej han blev sur hidsig og opfarende. Han var fraværende ingen intimitet mellem os. Han er nedladende overfor andre. En mand der normalt er kærlig og omsorgsfuld en god far.

hvad gør mest ondt den fysiske del, nej sex er sex det kan man havde uden følelser. Det var løgnen overfor mig og løgnen omkring hvilke kvinde jeg var.

løgnen om jeg ikke gad sex var psykotisk osv osv osv. løgnen om at det stoppede han aldrig ville gøre det igen. Og ikke mindst at han nærmest havde så mange historier at han selv troede på hans egen version. Han havde i 11 år bygget en løgn op omkring forhold som ikke var sande.

vi er igen igang med at reperere vores forhold. Det er denne gang en mand der må til erkendelse af alt hvad der er sket som ligger ned som vil gå økonomisk konkurs hvis jeg ville være en kælling. Vi har ikke børn sammen vi har kun den kærlighed som binder os sammen. Tilgiver jeg ham igen tja det må tiden vise. I den proces vi er i nu vise. Og hvis jeg tilgiver er det for min egen skyld. Jeg har ikke udstillet ham. Han vil gerne os og vores forhold. Men hvis det skal lykkes kræver det enormt meget af ham og selvfølgelig af mig.

Når man læser både hun og han køn der retfærdig gør utroskab. Som ikke er aftalt så gør det ondt. Til jer mænd der er utro som retfærdiggør det med konen gider ikke sex eller behovet er er andet, vær sød at kigge på jer selv hvordan i er derhjemme hvilke opmærksomhed giver i jeres kone trækker hun sig fordi hun mærker noget helt inde i som man bare ikke kan sætte ord på?

til gp i min verden er i lige så uærlige som mændene. En del af at blive respekteret handler om ærlighed og at man som menneske kan mærke andres mennesker transparenthed. At leve i verden hvor en del af jer ikke er ærlige overfor de mennesker i holder af er en del af utroskab . Hvis i selv var ærlige ville min respekt for jer være en helt anden. Men løgn er på ingen måde godt for nogle medmindre man tilhøre en gruppe hvor samvittighed ikke er eksisterende. Når man deltager i løgnen retfærdiggør man sin egen deltagelse uanset om man skal leve af det eller ej. 
respekt til de gp der står frem og ved det de gør til dem som siger til den grådkvalte kone ja han kommer her betaler går igen og der er ikke mere. 
 

hos os kæmper vi videre nogle timer er gode andre er lort.

tanker som jeg er ikke god nok jeg er smuk nok hvorfor gjorde han det tanker om hævn udstilling af ham og dem fylder men heldigvis læger tiden sårene og jeg har ligesom ham et aktivt valg om hvilke liv jeg vil leve. Og det skal være et liv med ærlighed omsorg intimitet og glæde.

 

 

[Den lille frøken 1402]

Til @Gloa

Jeg har takket dit indlæg fordi jeg synes det er meget stærkt og modigt at stå frem og fordi tråden også trængte til et indspark fra en kvinde der er blevet bedraget og som - som jeg læser det - stadig står midt i det. Og jeg synes det var stærk læsning. 

Der er så mange facetter i det her. Men du har jo ret. Den utroskab du beskriver er en af de værste af slagsen. 

At blive bedraget systematisk  i 11 år sætter dybe spor i sjælen. 

Jeg håber ikke du så mit indlæg som et forsvar mod utroskab. For det var det ikke. 

Men at komme sig over at blive svigtet og bedraget er en proces som tager tid. At være vred og bitter sluger meget energi. Dog kan vrede også bruges ganske konstruktivt, men på et tidspunkt skal man - for sin egen skyld - slippe den vrede og bruge energien på nyorientering. 

Jeg kunne godt. Og jeg kunne godt tilgive. Men det tog tid. Og tilgivelse var for mig muligt fordi jeg frigjorde mig fra ham der havde svigtet og skabte et nyt og rigt liv sammen med en anden. Jeg endte faktisk med at se på hans utroskab som noget, der hjalp mig videre i mit liv. For da jeg opdagede utroskaben fik jeg endelig samlet kræftet til at søge skilsmisse. Noget der skulle være sket meget tidligere men som jeg ikke havde haft energi til. Da utroskaben så skete, blev jeg så vred så vred og den vrede gav mig uanede kræfter. Vreden gjorde mig meget handlekraftig. Og handlekraften gjorde at jeg kunne udføre de ting jeg ikke tidligere havde haft energi til. 

Men alt hvad der skete dengang er nu tilgivet. Men jeg blev selvfølgelig heller ikke bedraget i 11 år. 

Alle forhold, relationer og dynamikker er forskellige. 

Det der dog indimellem springer mig i øjnene herinde i visse tråde er når man ligefrem praler med at være sin kone utro. Eller kommer med gode råd til hvordan man kan lyve overfor sin partner så hun ikke opdager noget. Husker også en tråd hvor der var en der havde fået en køns sygdom hos en GP og nu ville have gode råd til hvordan han kunne undgå at sige sandheden til konen derhjemme. Her var der sørme flere brugere der gav råd om at han skulle lyve og give konen skylden.  Sige at hun jo så måtte have været utro og få hende til at tvivle på om hun måske havde fået sygdommen ved at sidde på et toilet bræt. (eller måske var man så " heldig" at hun havde været utro for så var muligheden for at hun var den" skyldige") Når det sker, så synes jeg godt nok " broder rådene" bliver taget til kvalmende højder. 

 

 

 

 

Redigeret 1. Februar, 2022 af Den lille frøken

[Den_glade_amatør 4651]

Svendsenaalborg skrev, for 2 timer siden:

Nej. Jo længere du kommer ind i noget, der ligner et forhold, eller jo mere omfattende fortielserne og løgnene bliver, jo sværere bliver det at forstå og tilgive. Både fsva selve handlingen og den efterfølgende fortielse og løgn.  

Jeg kan sagtens følge den med, at man kan “falde i”; man falder bare ikke i igen og igen… Især ikke, hvis det kræver forudgående planlægning, som fx elskerindeforholdet eller den faste GP ctr et ikke-planlagt engangsknald efter en bytur  

Så?…

Jeg er med på, at vi nok er enige om, at i den ideelle situation var utroskaben slet ikke opstået. Hvis utroskaben nu HAR fundet sted, i hvilke situationer mener du så, at man skal være ærlig og bringe det på bane for sin bedre halvdel og søge tilgivelse:

1) Efter en tur i byen, hvor en tilfældig flirt udviklede sig til et engangsknald?

2) Efter et besøg hos en thaiklinik, hvor ekstraydelsen endte i sex i stedet for det forventede håndjob?

3) Efter det første planlagte besøg hos en GP er gennemført?

4) Efter at man har erkendt, at man nu i et stykke tid har besøgt forskellige GP’er og at det nok vil fortsætte?

5) Efter at man har fundet en fast GP, som man bliver ved med at komme tilbage til?

6) Efter at man har afsluttet et forhold til en elskerinde?

7) Efter at man har en elskerinde og fortsat gerne vil “spille på to heste”, fordi de to kvinder udfylder forskellige typer behov?

Dem alle syv? Jeg er med på, at du nok vil mene, at det aldrig burde nå helt til de sidste punkter, men jeg er oprigtigt interesseret i din mening, hvis nu det rent faktisk var den situation, der var gældende.

[Svendsenaalborg 911]

Den_glade_amatør skrev, for 45 minutter siden:

Jeg er med på, at vi nok er enige om, at i den ideelle situation var utroskaben slet ikke opstået. Hvis utroskaben nu HAR fundet sted, i hvilke situationer mener du så, at man skal være ærlig og bringe det på bane for sin bedre halvdel og søge tilgivelse:

1) Efter en tur i byen, hvor en tilfældig flirt udviklede sig til et engangsknald?

2) Efter et besøg hos en thaiklinik, hvor ekstraydelsen endte i sex i stedet for det forventede håndjob?

3) Efter det første planlagte besøg hos en GP er gennemført?

4) Efter at man har erkendt, at man nu i et stykke tid har besøgt forskellige GP’er og at det nok vil fortsætte?

5) Efter at man har fundet en fast GP, som man bliver ved med at komme tilbage til?

6) Efter at man har afsluttet et forhold til en elskerinde?

7) Efter at man har en elskerinde og fortsat gerne vil “spille på to heste”, fordi de to kvinder udfylder forskellige typer behov?

Dem alle syv? Jeg er med på, at du nok vil mene, at det aldrig burde nå helt til de sidste punkter, men jeg er oprigtigt interesseret i din mening, hvis nu det rent faktisk var den situation, der var gældende.

Uanset hvad jeg nu svarer, så kan det konkrete tilfælde ændres og omstændighederne gøres lidt anderledes, så hvis det handler om at pille min argumentation fra hinanden ved at drukne det i detaljer, så melder jeg fra med det samme; det håber jeg, du forstår

Jeg ønsker heller ikke, at mit svar skal stå som nogen form for vejledning i, hvad den enkelte person skal gøre; du spørger til min mening, og den får du så.

Men konkret så ideelt set i alle tilfælde. De to første situationer er selvfølgelig nemmere at forstå, og jeg kan da godt forstå, hvis du vælger at tie stille, hvis det er noget, du fortryder. Men hvis det nu er noget, der gentager sig, så er situationen en anden (og som sagt vil jeg ikke tage stilling til, om “gentager sig” er som “nogensinde” eller med hvor mange års mellemrum, der er acceptabelt osv…).

Hvis du planlægger et besøg hos en GP, så synes jeg jo, at du går klart over stregen. Igen; vi er mennesker osv. osv., men et planlagt besøg? Har du så gjort en løgn klar, hvis du bliver spurgt, hvor du har været?… Den situation forudsætter en del overvejelser.

4,5 og 7 giver sig selv i mine øjne. 

Den med at have afsluttet et forhold til en elskerinde passer ikke rigtig ind, tænker jeg. Der har du vel været ude i en af de andre situationer? Er det den situation, hvor du pludselig har fået en moralsk åbenbaring og nu fortryder og vil være bonus pater kæreste/ægtefælle?

[Den_glade_amatør 4651]

Tak for svaret, @Svendsenaalborg. Meningen er ikke at forsøge at jorde dig, men at blive lidt klogere på dit svar. Jeg forstår dig derhen, at uanset hvor på skalaen, man måtte være, så mener du man bør krybe til korset overfor sin partner snarest muligt, er det korrekt forstået?

Eksempel 6 er medtaget for at få den vinkel på, om du også mener, at man bør være 100% ærlig og indvi sin partner i viden om forhold, som ER afsluttet (“gammel utroskab” mod den partner, man stadig har) eller om det er anderledes, fordi ikke er aktuelt længere.

Personligt hælder jeg nok til, at uanset hvilken af de syv eksempler der er tale om, så vil reaktionen fra den forsmåede part udover raseri/tristhed m.m. også være “hvorfor har du dog ikke fortalt mig noget, inden det kom dertil?” Og det er jo ikke så nemt at svare på. Mange, og også mig selv inklusive, vil nok hævde, at det er forsøgt i den ene eller anden form, men næppe helt direkte.

Det kan lyde meget rigtigt, at inden det kommer til utroskabet, bør man tage snakken med sin partner om problemet med, at den ene har meget større sexlyst end den anden. Jeg har stor respekt for dem, som lykkes med den samtale og finder en god løsning. For mange af os andre vil det med overvejende sandsynlighed ende i et ultimatum i stil med “hvis du skal have sex med alle mulige andre, så bliver det uden mig”. I praksis må den sexsøgende part gøre op med sig selv, om man vil leve videre i et næsten sexløst forhold, lade det komme til ovennævnte ultimatum, eller holde fast i et ellers velfungerende partnerskab/ægteskab og få tilfredsstillet sin sexlyst på anden vis.

Jeg valgte i mange år det første, men skiftede for nogle år siden til det sidste. Den midterste løsning, som for nogen kan virke som den moralsk mest rigtige, er ofte den, som bliver fremhævet af dem, som aktuelt ikke er i et forhold, forekommer det mig. For dem som ER i forhold, er det dog nok den sværeste, både at tale om og at få landet et fornuftigt sted.

[Svendsenaalborg 911]

Den_glade_amatør skrev, for 4 minutter siden:

Tak for svaret, @Svendsenaalborg. Meningen er ikke at forsøge at jorde dig, men at blive lidt klogere på dit svar. Jeg forstår dig derhen, at uanset hvor på skalaen, man måtte være, så mener du man bør krybe til korset overfor sin partner snarest muligt, er det korrekt forstået?

Eksempel 6 er medtaget for at få den vinkel på, om du også mener, at man bør være 100% ærlig og indvi sin partner i viden om forhold, som ER afsluttet (“gammel utroskab” mod den partner, man stadig har) eller om det er anderledes, fordi ikke er aktuelt længere.

Personligt hælder jeg nok til, at uanset hvilken af de syv eksempler der er tale om, så vil reaktionen fra den forsmåede part udover raseri/tristhed m.m. også være “hvorfor har du dog ikke fortalt mig noget, inden det kom dertil?” Og det er jo ikke så nemt at svare på. Mange, og også mig selv inklusive, vil nok hævde, at det er forsøgt i den ene eller anden form, men næppe helt direkte.

Det kan lyde meget rigtigt, at inden det kommer til utroskabet, bør man tage snakken med sin partner om problemet med, at den ene har meget større sexlyst end den anden. Jeg har stor respekt for dem, som lykkes med den samtale og finder en god løsning. For mange af os andre vil det med overvejende sandsynlighed ende i et ultimatum i stil med “hvis du skal have sex med alle mulige andre, så bliver det uden mig”. I praksis må den sexsøgende part gøre op med sig selv, om man vil leve videre i et næsten sexløst forhold, lade det komme til ovennævnte ultimatum, eller holde fast i et ellers velfungerende partnerskab/ægteskab og få tilfredsstillet sin sexlyst på anden vis.

Jeg valgte i mange år det første, men skiftede for nogle år siden til det sidste. Den midterste løsning, som for nogen kan virke som den moralsk mest rigtige, er ofte den, som bliver fremhævet af dem, som aktuelt ikke er i et forhold, forekommer det mig. For dem som ER i forhold, er det dog nok den sværeste, både at tale om og at få landet et fornuftigt sted.

“Gammel utroskab”?… det begreb giver ikke rigtig mening, synes jeg. Du har jo været i situationen dengang. 

Der, hvor vi er meget uenige, er, når du siger, at den sexsøgende part må gøre op med sig selv og holde fast i et ellers velfungerende ægteskab.

Mener du virkelig, at det er den ene parts ret at bestemme, at nu skal begge parter leve på en så stor løgn? Det er det bedrag, og den fratagelse af selvbestemmelse for partneren, der er hele problemet. Jeg tvivler meget på, at alle de partnere, der bliver bedraget, er enige i, at der er tale om et ellers velfungerende ægteskab!… Hjis de altså kendte sandheden!… Det er så egoistisk og selvcentreret, at det går over min forstand

Hvad i alverden giver dig den ret?

 

[Mesterjacob 390]

Den_glade_amatør skrev, for 24 minutter siden:

Personligt hælder jeg nok til, at uanset hvilken af de syv eksempler der er tale om, så vil reaktionen fra den forsmåede part udover raseri/tristhed m.m. også være “hvorfor har du dog ikke fortalt mig noget, inden det kom dertil?” Og det er jo ikke så nemt at svare på. Mange, og også mig selv inklusive, vil nok hævde, at det er forsøgt i den ene eller anden form, men næppe helt direkte.

Bingo!

[Mesterjacob 390]

Den_glade_amatør skrev, for 26 minutter siden:

Det kan lyde meget rigtigt, at inden det kommer til utroskabet, bør man tage snakken med sin partner om problemet med, at den ene har meget større sexlyst end den anden. Jeg har stor respekt for dem, som lykkes med den samtale og finder en god løsning. For mange af os andre vil det med overvejende sandsynlighed ende i et ultimatum i stil med “hvis du skal have sex med alle mulige andre, så bliver det uden mig”. I praksis må den sexsøgende part gøre op med sig selv, om man vil leve videre i et næsten sexløst forhold, lade det komme til ovennævnte ultimatum, eller holde fast i et ellers velfungerende partnerskab/ægteskab og få tilfredsstillet sin sexlyst på anden vis.

... og banko!

[Den_glade_amatør 4651]

Svendsenaalborg skrev, for 6 minutter siden:

“Gammel utroskab”?… det begreb giver ikke rigtig mening, synes jeg. Du har jo været i situationen dengang.

Jaja, men hvordan bør man så agere nu, synes du? Hvad ville du råde din ven til, hvis han fortalte dig, at han for et par år siden havde været utro, men at det nu var overstået? Skal han fortælle det til sin kone nu? Beklager, hvis jeg virker pedantisk, men jeg er nysgerrig på din holdning til det spørgsmål.

Svendsenaalborg skrev, for 12 minutter siden:

Det er så egoistisk og selvcentreret

Ja, det er det, og det er jeg ikke stolt af.

Hvad mener du så om, at den ene part i forholdet mister sexlysten og samtidig forventer, at den anden part så nødvendigvis også må se bort fra et aktivt sexliv? Er det også egoistisk og selvcentreret? Igen: Jeg er ikke ude på at være Rasmus Modsat, og denne situation er ikke det samme som utroskab, men jeg er nysgerrig på, hvordan du ser på det. Det er måske lidt anderledes, end hvad jeg selv tænker.

[Den lille frøken 1402]

Hvad ville der egentlig ske ved at man en rolig aften satte sig ned i sofaen og stillede sin kone følgende spørgsmål :

Kære hustru. Jeg mangler intimitet og sex i mit liv. Jeg ved det ikke fylder så meget for dig. Men det gør det hos mig. Det betyder faktisk så meget for mig at jeg tænker på det hver dag. Det er et behov jeg ikke længere kan ignorere. Jeg er bange for at miste dig og det vi har sammen for jeg frygter at mit behov kommer til at fylde mere og mere. Hvad ville du gøre hvis du var mig? Jeg har brug for dit råd og for at vi to løser det her samnen. 

Hvad ville der ske ved at man sagde sådan? Det værste ville måske være at hun fnysende rejste sig op og afviste at tale om det. Men det er så hendes valg. Og man har da i det mindste prøvet at indlede en dialog. 

Det bedste der kunne ske er jo at hun tager del i det ansvar man er fælles om. Nemlig at få ens samliv til at fungere

Redigeret 1. Februar, 2022 af Den lille frøken

[Guest Den flittige]

Den lille frøken skrev, for 24 minutter siden:

Det værste ville måske være at hun fnysende rejste sig op og afviste at tale om det

Det vil så medføre at manden er under mistanke, for at gå i byen efter sex, hver gang han gik ud af døren.

[Den lille frøken 1402]

Den flittige skrev, for 49 minutter siden:

Det vil så medføre at manden er under mistanke, for at gå i byen efter sex, hver gang han gik ud af døren.

Måske måske ikke. Men jeg tror du misser min pointe

[Bananas 17610]

Den lille frøken skrev, 1 time siden:

Hvad ville der egentlig ske ved at man en rolig aften satte sig ned i sofaen og stillede sin kone følgende spørgsmål :

Kære hustru. Jeg mangler intimitet og sex i mit liv. Jeg ved det ikke fylder så meget for dig. Men det gør det hos mig. Det betyder faktisk så meget for mig at jeg tænker på det hver dag. Det er et behov jeg ikke længere kan ignorere. Jeg er bange for at miste dig og det vi har sammen for jeg frygter at mit behov kommer til at fylde mere og mere. Hvad ville du gøre hvis du var mig? Jeg har brug for dit råd og for at vi to løser det her samnen. 

Hvad ville der ske ved at man sagde sådan? Det værste ville måske være at hun fnysende rejste sig op og afviste at tale om det. Men det er så hendes valg. Og man har da i det mindste prøvet at indlede en dialog. 

Det bedste der kunne ske er jo at hun tager del i det ansvar man er fælles om. Nemlig at få ens samliv til at fungere

Hvad ville ske hvis man en rolig aften satte sig ned med konen og forklarede følgende:

"Elskede hustru, du betyder uhyre meget for mig og alle vores år sammen har været himmel, helvede og alt derimellem.
Men jeg tænder ikke mere på dig. Du har valgt at blive alt for ulækker kropsligt og alt for ubehagelig i din måde at være på. Ja, det er et valg og personligt tror jeg det hænger sammen, du er ikke tilfreds med din krop, og det projicerer du på dem som elsker dig - i særdeleshed mig. Du ved at jeg gør alt for dig og hvis du endelig beslutter dig for at finde tilbage til en krop som fungerer, så går jeg ved din side og støtter dig døgnet rundt. Jeg vil gerne leve og dø med dig.
 

Men jeg kan ikke komme hjem hver dag og være angst for hvad små uvæsentlige detaljer du skal finde på at skændes om. Jeg kan ikke gå rundt og savne at have sex med en kvinde som faktiskt også har krop og kondi nok for at orke mere end 3 minutter.
Jeg ved du elsker sex - formentlig mere end mig - men du skal altså også selv gøre noget for det. Du kan ikke bare sidde der og forvente dig noget slags rettighed. Jeg gør alt for dig, men min pik kan jeg ikke kommandere desværre. I særdeleshed ikke i min alder.
 

Du har været mig utro mange gange, den gang du var fit og lækker. Den gang var det nemt at finde kandidater. Jeg ved at du ikke havde det godt med det, men at dit bekræftelsebehov lavede ballade med dig. Du var utro på trods af at vi havde det bedste sexliv man kunne ønske; det var ikke sex du manglede, det var bekræftelse på at du var attraktiv. Hvad du også var. Det tog lidt tid, men jeg blev afklaret med det. Jeg var også attraktiv nemlig, men var ikke interesseret i andre kvinder end dig. Så det var mit valg at standse. Det var ikke en gang svært. Dit bekræftelsebehov var dit problem at håndtere, ikke mit.
 

Idag er det ikke lige så nemt mere. Du har stadig det samme behov for bekræftelse, men hvis du skal finde en elsker, så skal det være en med en fetish for store overvægtige kvinder som ikke orker gå 100 m uden at standse og hvile, og som tænder på din nedladende og overlegne attitude. Som jeg sagde, jeg er overbevist om at det ene hænger sammen med det andet - men jeg har altså ikke den fetish.
Derinde noget sted findes du stadig, dig som jeg stadig elsker. Men hvis du bare sidder på røven og venter på at jeg skal levere dine ægteskablige rettigheder, uden at du gør noget som helst for mig, så kommer jeg at finde andre. Ikke at elske, men at nyde sex med.
 

Jeg kan ikke gøre mere nu. Enten så beslutter du dig for at gøre noget ved dig selv, og i det fald støtter jeg dig 100 procent. Eller så gider du ikke, og nogen gang kommer jeg at være dig utro. Du har et valg.

[Svendsenaalborg 911]

Den_glade_amatør skrev, for 4 timer siden:

Jaja, men hvordan bør man så agere nu, synes du? Hvad ville du råde din ven til, hvis han fortalte dig, at han for et par år siden havde været utro, men at det nu var overstået? Skal han fortælle det til sin kone nu? Beklager, hvis jeg virker pedantisk, men jeg er nysgerrig på din holdning til det spørgsmål.

Ja, det er det, og det er jeg ikke stolt af.

Hvad mener du så om, at den ene part i forholdet mister sexlysten og samtidig forventer, at den anden part så nødvendigvis også må se bort fra et aktivt sexliv? Er det også egoistisk og selvcentreret? Igen: Jeg er ikke ude på at være Rasmus Modsat, og denne situation er ikke det samme som utroskab, men jeg er nysgerrig på, hvordan du ser på det. Det er måske lidt anderledes, end hvad jeg selv tænker.

Det ville jeg da lade være op til hans egen samvittighed. Jeg kan sagtens se argumentet for at lade fortiden ligge, hvis det hele går godt nu; altså hvis han ikke har været utro længe. Omvendt så er det stadig at lade hende leve på en løgn. 
Og jeg vil ikke risikere, at jeg nu bliver taget til indtægt for, at man bare skal lade tiden gå ud fra sådan en “det er nok for hårdt for hende at høre nu, så jeg venter med at fortælle det”-tilgang; det er sgu for sølle, og det narrer vist ikke engang en selv. 

Nu er der kommet et par andre indlæg med forslag til, hvordan man kunne indlede snakken. Jeg tror, at den bedste løsning nok ligger et sted midt i mellem, men fælles for dem er jo, at man i det mindste tager en ærlig snak. 
Tonen i samtalen må afhænge af partnernes omgangstone, men uanset hvad så bliver det et fælles projekt. Ingen part har krav på bare at kunne vælge sin egen løsning på et fælles problem.

Og kan man ikke mødes et sted, så er forholdet tydeligvis ikke så godt og stærkt, at det kan bære. Den, der vælger at være utro, tror jo, at vedkommende kan få det hele på sin måde, men der må desværre vælges: sex eller ægteskabet; eller utroskab…

 

[Guest Nannas Hjørne]

Aarhuselsker skrev, den 31.1.2022 at 16:13:

Ofte er det nok ikke en bevist beslutning. Det er noget der sker og den ene erotikløse uge afløser den anden, uden at man lægger særligt mærke til det. Pludselig er situationen den at kan virke akavet at skulle igang med sexen igen

@Aarhuselsker og @AB455 siden i kom med samme pointe lige efter hinanden

Nej, det vil nok være for meget at kalde det en bevidst beslutning, men ind imellem må tanken da strejfe en, hvis man for 117. gang afviser sin partner, eller bare en dag tænker "så for søren, nu er der også gået 6 måneder siden sidst". Desværre kunne jeg forestille mig (rent gætværk), at mange forleder sig selv med tanken: "h*n prøver jo heller ikke rigtigt mere, så vi har det sikkert begge sådan at sex ikke længere er vigtigt". 

En del af mig kan sagtens forstå hvordan det sker og over tid bare glider i baggrunden, og en anden del af mig begriber ikke, at det ikke giver anledning til en lang ærlig snak. 

@Aarhuselsker jeg vil nu stadig kalde det bedrag, men det er måske en definitionssag som vi ikke nødvendigvis behøver at nå til enighed om. Jeg forstår i hvert fald godt, hvorfor du måske ikke ser det sådan i det beskrevne tilfælde, jeg er bare af en anden mening. 

[AB455 3114]

Nannas Hjørne skrev, for 1 time siden:

En del af mig kan sagtens forstå hvordan det sker og over tid bare glider i baggrunden, og en anden del af mig begriber ikke, at det ikke giver anledning til en lang ærlig snak. 

Jeg kan godt forstå at det virker underligt ikke at gøre mere ved det. Give op. 

På et tidspunkt tror jeg simpelt hen bare ikke det giver mening mere. Det er talt ihjel. Alle synspunkter er vendt og drejet igen og igen. Professionelle har bidraget, givet øvelser og hjemmearbejde og spurgt om vi selv mener at vi er de rette for hinanden. Bortset fra et helt klart svar fra os begge omkring det at blive sammen, så er der på dette punkt ikke flere input, der giver nye vinkler.

Jeg har ikke blandet mig så meget i debatten efter mit indlæg. Primært fordi det ikke var min interesse at behandle vores liv her på EG, men blot for at give indsigt i hvordan det kan se ud. Ikke (bort)forklare, men bare udstille det dilemma jeg står i, til fri fortolkning. Tak i øvrigt til alle for at bruge det konstruktivt, uanset om man nu mener det ene eller det andet om mig og utroskabens væsen. Det har været godt for mig at læse og giver mig mange gode overvejelser.

Men nej, jeg har nu ikke givet op. Det har min samlever heller ikke. Det vidner de uendeligt mange og meget lange snakke om. Men vi kan ikke blive ved - ikke hele tiden. Der må pauser til, hvor tårerne skal have lov til at tørre ud, hvor vi skal give plads til hinanden og finde hinanden igen på det platoniske plan. En hverdag hvor vi glædes sammen over de små ting og sammen har overskud til at kæmpe den spandfuld kampe som livet så rundhåndet har foræret os og som altså ikke handler om vores samliv.

Vi skal nok tage snakken igen, for fortielse om elefanten i rummet gavner aldrig, men den lette løsning er det ikke. Det er bare ikke altid at beslutte at "nu taler vi ud og finder den skide løsning". Derfor tager vi det også op igen, igen, som vi nu har gjort det i mere end to årtier (snart tre, nu jeg tænker efter). Ikke lige med det samme, men naturligvis igen, når overskuddet bliver til det. For når vi gør, så ved vi også godt begge to at det kommer til at gøre ondt på en selv og på den anden. Og ingen af os har lyst til at nogen af os skal have ondt, men vi kan ikke undgå følelser som at svigte, ikke være der (nok) for hinanden, usikkerhed om sig selv og den anden, misforståelser (åh gud dem kan vi begge levere rummeter af) og overfortolkninger (det er vi også gode til).

Men giv os lidt tid Nanna, så skal vi tage den lange snak. Igen. Også selvom vi har haft snakken i 20-30 år. On/off forstås 

Redigeret 1. Februar, 2022 af AB455

[Kajakfisker 263]

Nannas Hjørne skrev, for 15 timer siden:

@Aarhuselsker og @AB455 siden i kom med samme pointe lige efter hinanden

Nej, det vil nok være for meget at kalde det en bevidst beslutning, men ind imellem må tanken da strejfe en, hvis man for 117. gang afviser sin partner, eller bare en dag tænker "så for søren, nu er der også gået 6 måneder siden sidst". Desværre kunne jeg forestille mig (rent gætværk), at mange forleder sig selv med tanken: "h*n prøver jo heller ikke rigtigt mere, så vi har det sikkert begge sådan at sex ikke længere er vigtigt". 

En del af mig kan sagtens forstå hvordan det sker og over tid bare glider i baggrunden, og en anden del af mig begriber ikke, at det ikke giver anledning til en lang ærlig snak. 

@Aarhuselsker jeg vil nu stadig kalde det bedrag, men det er måske en definitionssag som vi ikke nødvendigvis behøver at nå til enighed om. Jeg forstår i hvert fald godt, hvorfor du måske ikke ser det sådan i det beskrevne tilfælde, jeg er bare af en anden mening. 

Øv hvor er du bare skarp og altid med velovervejede indslag/indspark. Følger med langt hen af vejen og ser meget af mig selv i starts opslaget. 
Når det er sagt er der jo så meget mere i et forhold der spiller ind end det sexuelle og nej dette mener jeg ikke bare er en undskyldning for at retfærdiggøre at vi er nogen der bliver i et forhold der mere eller mindre er gået sexuelt i stå.
Har det meget som AB455 men har heller ikke lyst til at tage forholdet/livet op her, andet end, at det selvfølgelig er interessant at der er så mange med samme problem og så at der er en der altid lige kan ramme en med sit (dine) indslag igen og igen. Intet negativt i det tværtimod har jeg da mange gange reflekteret over det, og det er jo altid sundt, så bottom Line tak for det! 

[Guest Aarhuselsker]

Nannas Hjørne skrev, for 16 timer siden:

anledning til en lang ærlig snak. 

Sådan en kan kun tages såfremt begge parter har lyst. Mange har det sådan at så længe tingene er usagte er de ikke et problem - konfliktsky. 
 

 

Kajakfisker skrev, for 59 minutter siden:

jeg vil nu stadig kalde det bedrag, men det er måske en definitionssag som vi ikke nødvendigvis behøver at nå til enighed om. Jeg forstår i hvert fald godt, hvorfor du måske ikke ser det sådan i det beskrevne tilfælde, jeg er bare af en anden mening. 

Det bliver vi nok enige om - men vi kunne måske enes om at kalde det motiveret bedrag? 
Men generelt accepterer jeg ikke begrebet bedrag, da et bedrag kun opstår i det øjeblik man ikke overholder indgåede aftaler.