Det med elskerinder og glædespiger og ens hustru...

[Heine 1644]

• 
• 
• 

foranlediget af Århuselsker i tråden om følelser for pigerne (hvor jeg kom ud af en tangent) har jeg valgt at flytte mit svar til ham over i en separat tråd...

Jeg tror nok at spørgsmålet var omkring hvordan jeg har arrangeret mit liv - med de forskellige partnere

- jeg vælger så at opfatte det som reel interesse - også selv om selve spørgsmålet jo godt kunne tolkes på en anden måde

Først og fremmest skal jeg jo nok lige starte med at sige, at jeg er i gang med en livsstilsændring, den er gradvis og der er tilbagefald - men jeg har taget en beslutning om - at jeg vil være bedre til at fokusere på de muligheder mit civile liv (altså det at være gift - og far) byder/kræver/giver. Det er i det lange løb (og det har været et meget langt lø emotionelt utilfredsstillende at være "here, there and everywhere" og udover at jeg skylder mig selv at justere på hvor min følelsesmæssige energi kanaliseres hen - så er der så sandelig også et hensyn til omgivelserne (de nærmeste) - faktisk kan man vel uden at lyde rørstrømsk sige - at det er det ALLERvigtigste.

En række begivenheder med uheldige skilsmisser i vores nærmest omgangskreds har ihvertfald også belyst overfor mig at det jo ikke kun er de umiddelbare parter (mand/hustru) der lider...også langt tid efter - den næstvigtigste er min selvrespekt !.

Men tilbage til dit spørgsmål ÅE - hvordan ? En meget stor del handler om HELD - og faktisk også UHELD.

Jeg er så heldig at have en hustru der selv om hun ikke selv er overdrevent initiativrig seksuelt - så i det mindste er let at tænde, let at tilfredsstille og samtidig så attraktiv at jeg ikke af den grund har været nødsaget til at gå anderswo. Så der er jeg heldig. Vi har stadigt sex (naturligvis/desværre noget rutinepræget) med hinanden et par gange eller 3 om ugen efter 20 års samliv. Vi ved begge hvilke knapper der skal trykkes på - så det er måske en del af forklaringen hvorfor vi stadigt har sex så relativt tit.

Og det næste kommer givetvis til i nogles ører at lyde både pralende arrogant og dumt - selvom det faktisk - hvis man læser det til ende - ikke nødvendighed er en "gave" - mere om det senere.

Jeg læste en gang en artikel af Lykke Nielsen (Jesper Kleins hustru) om den ulykke det var for hende at være smuk - (ikke at jeg på nogen måde er det - så langt fra) - og det tog mig faktisk et stykke tid før jeg forstod hvad hun også kunne mene (det var nok ikke hendes primære tanke) - det kræver karakter ikke at springe over hvor gærdet er lavest, og ikke hæmningsløst at udnytte ALLE de muligheder livet byder en - især når man er en fæl nacissist (som mig !)

Jeg er nok heldig med, at have ret let ved (et åbent sind) at komme i god dialog med mange mennesker - og så er jeg måske god til at fange signaler og flirte - sådan uden at det virker klistret. Jeg har ingen opskrift jeg følger - det er nok mest et resultat af mange års fejlagtige forsøg og så har jeg ubevidst brugt trial and error metodikken. På et eller andet tidspunkt må jeg jo have ramt noget der virker. Fra naturens hånd er jeg ret extrovert (i perioder ihverfald)- men alligevel med den kvalitet de fleste piger mangler i deres mænd - god til at være empatisk lyttende og opmærksom/galant. Når man så har en nogenlunde fornuftig højde/drøjde og rimelig fysisk fremtræden (uden at Markus Schenkenberg så behøver at føle sig truet ) - og meget uformel - og har let ved at grine af mig selv - så er det ikke nødvendigt at opføre sig som Alpha-han...

Men det "held" er sådan set samtidig også det uheld - for det har jo OGSÅ betydet at jeg relativt kom let i kontakt med piger via arbejde, sport eller fester der bød på fristelser - som jeg så ikke har været særlig god til at modstå.

Og hvis man har let til at tiltrække fristelser - og tilsvarende svært ved at modstå dem - så ender man nemt i situationer med (dengang) faste elskerinder der naturligvis og helt berettiget har en række forventninger til en - som man så vanskelig kan opfylde - det være sig mærkedage, akutsamtaler, højtider, forlængede weekends og så videre. Fordi man jo trods alt ikke er lavet af sten - så er der selvfølgelig pgså en følelsesmæssig involvering - som tager energi væk fra dit primære interesseområde - nemlig din familie.

Det er faktisk ikke altid så let - umiddelbart kan man jo bare tage en beslutning om at holde pikken i bukserne - Jeg havde en opvækst hvor jeg hverken var vellidt, attraktiv, udadvendt, veltalende eller på nogen anden måde charmerende - faktisk var jeg en ensom lille mager dreng uden sociale kompetencer.

Så jeg tror at jeg har overkompenseret for den manglende kvindelige opmærksomhed i mit voksne liv.

Min teenagetid brugte jeg på at fantasere om smukke kvinder der end ikke værdigede mit kraftigt bumsede, kejtede, ranglede og generte åsyn et blik. Så det blev den højre hånd der klarede det. Om det er den overdrevne onani - eller bare et andet svigt der gør at sex så har fyldt umanerligt meget i mit liv ved jeg ikke. Men det kom det ihvert fald til - altså at fylde umanerligt meget. Så bottomline er - at jeg har søgt bekræftelse hele mit liv for den bekræftelse jeg ikke fik i min opvækst (hvor patetisk det end lyder)

Og efter talløse afvisninger lærte jeg efterhånden hvad man ikke skulle gøre.

Drop praleriet (det er der alligevel ingen der tror på - selv når det er rigtigt)

drop det at nævne din social status (heller ikke selv om du er højt i hierakiet),

drop ISÆR det at tale shop/arbejde,

drop det at "buse" frem,

drop alpha-han-retorikken,

drop "negative" snak

drop gramseriet, en hånd om en albue er laaaaangt mere raffineret - end en på røven (og det er iøvrigt en overset erogen zone)

drop Karl-Smart-attituden,

drop at tale dårligt om din EX...

drop at tale dårligt om din kone !

Og måske vigtigere - her er hvad du kan gøre istedet. Start med at vide:

at langt de fleste kvinder forføres jo ikke af at du ligner Adonis - de forføres af :

at du "ser" dem -

at du lytter,

at du er opmærksom,

at du INTERESSERER dig for hvad de fortæller dig (spørg for hulen)

at du er galant (det er ikke så svært),

at du er generøs (vær tilstede... og betal )

at du taler pænt om din hustru (surprise ?)

at du er fokuseret og postiv - selv når anden smuk kvinde går forbi, og så

at du iøvrigt samtidig også virker lidt som om du ved hvad du vil med dit liv - og især

at du kan grine af dig selv (og gør det)

at du kan fortælle om dig selv uden "helte"rollen (måske tværtimod)

Som eksempel på en lille anekdote der næsten altid giver bonuspoint - jeg fortæller at min hustru og jeg har et fint samliv - og så "citerer" jeg hende - "Jeg elsker dig Skat - fordi du har en lille pik, du kommer hurtigt og gør det jo ikke ondt"... den slags er det SIDSTE kvinderne forventer man siger - langt de fleste vil jo hellere fortælle af de er bedre end Don Juan ...og vi vil jo alle gerne overraskes og smile - ikke ? (at det så delvist passer er en anden sag - suk.... )

Givet - det kan være en udfordring til et middagsselskab eller i byen med en borddame - der fortæller at hun arbejder ved kassen i Føtex - men alligevel ... Derfor - HUSK ... Jeg spørger f.eks. ALDRIG en borddame hvad hun laver - jeg spørger ALTID hvad hun interesserer sig for - simple as that (og så må man håbe det ikke er korsbroderi)

Min udfordring er - Jeg elsker sådan set alle kvinder. Og det gjorde jeg - og gør jeg - 100% i det øjeblik jeg er der. Udfordringen er - at fascinationen ikke holder - ikke på grund af pigernes manglende kvaliteter - men på grund af en karakterbrist hos mig. Men der et betegnelse for min adfærd - Peter Pan syndromet. Jeg har simpelthen manglet evnen til at blive voksen i min relationer og har kontinuerligt været på jagt efter nye oplevelser (og mangler den vel delvist stadigvæk). Peter Pan syndromet var noget jeg - for en del år siden talte med Madelaine (en gudsbenådet virtuos glædespige - som nogle kan huske fra Venuslogen) - faktisk var det vel nærmest hende der gjorde mig opmærksom på diagnosen. Her mange år efter har vi iøvrigt stadigt kontakt på rent venskabeligt plan.

På et tidspunkt var jeg så "sex-afhængig" at det ikke kun var min hustru, min elskerinde® mine købesexpiger - men også flere gange dagligt via nettet - det og simpelthen overhånd - og betød udfordringer økonomisk og karrieremæssigt (det kostede fleree millioner ialt). Men nogle af mine bedste oplevelser har jo været med professionelle piger - hvor vi på en eller anden måde har ramt en nerve hos hinanden - og etableret venskaber der rækker udover sex'en - det har bare en væsentlig udfordring DET FYLDER ! Men oplevelser der KUN er ren fysik/begær skal man jo heller ikke kimse af !

Under alle omstændigheder - Så traf jeg en beslutning om gradvist at fokusere på den GAVE jeg har herhjemme. Og starten blev, at afvikle elskerinderne og engangsknaldene (done) og så at nedtrappe onanien (done) og så er vi nu ved den - foreløbige - begrænsning af købesex (half-done). Den sidste kom utilsigtet - efter finanskrisens bragende deroute ret let i 2008/9 men i takt med bedre finansielle forhold steg forbruget igen - indtil jeg tog beslutningen i 2012 om ikke længere at ville. Jeg V I L simpelthen ikke længere være så nydelsessyg. Og det virker - iøvrigt at tage sådan en beslutning. Guderne skal vide at der er tilbagefald (alene det at læse/skrive med herinde) er et godt eksempel på det - men besøgsfrekvensen er stærkt nedsat.

Så - det der på ene side kan virke som en velsignelse er også samtidigt en forbandelse. Jeg ville inderligt ønske at jeg have haft evnen til at være trofast og stabil (selv om det andet jo er megasjovt ind imellen) - så der jo i alle de kontakter jeg har haft også en smerte - ikke kun ved skammen over ikke at være stabil - men også når der skal siges farvel til en relation.

Så derfor kom købesexen til at fylde mere - der var det ikke så meget det emotionelle der kostede - der var det "kun" ussel mammon - (for det meste)..

[Filosoffen 2258]

Fantastisk skriv du der har forfattet Heine

Hvis jeg var kvinde, ville jeg bestemt ikke have noget imod at blive forført af dig...

Og kan også i den grad genkende problemerne med at tøjle ens lyster. Ja, nogen gange kan man sku' godt blive godt og grundigt irriteret på pikken, fordi ens hjerne gerne vil lave noget andet, end at skulle bekymre sig om, hvordan (og med hvem) man kan få det næste knald.

I det hele taget er "familie" noget af et dilemma for en mand med stærk seksuel drift, idet mandens sex-lyster (gennemsnitligt set) ikke ligger specielt meget vægt på monogami, men derimod - igen gennemsnitligt set - er mere interesseret i at have sex med så mange som muligt.

.For en mand med stærk sex-lyst, kommer hjerne/hjerte på overarbejde for at denne mand kan få en velfungerende familie.

Som et alternativt, kan manden forsøge at indgå en aftale med familien om, at mandens pik også bliver serviceret ude i byen, men at mandens hjerne/hjerte ligger 100% hos familien.

[Borende X 25042]

Som et alternativt, kan manden forsøge at indgå en aftale med familien om, at mandens pik også bliver serviceret ude i byen, men at mandens hjerne/hjerte ligger 100% hos familien.

Det ville jo være den helt ideelle løsning. For manden. Men det springende punkt er, om "familien" går med til det. Mange steder ville det nok betyde familiens opløsning.

[Rejsenetværk 9627]

Er det bare mig der er tordnende naiv

Som regel er det første det bedste par gør når de rammes af amors pile vel ikke at stryge ret til alteret, men tværtimod vælger de at lade en rum tid gå for at se om forholdet er så stærkt at ægteskab udgør det næste naturlige skridt.

I den tid kan de begge læse at omtrent 50 % af alle ægteskaber ender med en skilsmisse, hvorfor mange indretter sig med ægtepagt, særejer og alskens arrangementer for at komme de potentielt mere kedelige koncekvenser i forkøbet af en eventuel skilsmisse.

Hvorfor er det så lige at det er voksne mennesker af begge køn så fremmed, også at tage højde for det faktum at både mænd og kvinder i et ganske betydeligt omfang begår utroskab på et eller andet tidspunkt, og eller gør det i et eller andet omfang.

Hvorfor ikke tage tyren ved hornene fra start under henvisning til statistikkens ubenhørlige neutrale, men faktuelle realitet, og så blive enige om fra start at udenomsægteskabelige sidespring er acceptable under forudsætning af respekt for åbenhed og gennemsigtighed.

Det være sig købesex, såvel købepiger som købefyre, kursus eskapader etc.

Hvis nu der var gjort rent bord fra start, kunne der vel også bestå nogle rene linje der gjorde det muligt at svigte det kirkelige troskabsløfte et ægteskab igennem.

Særligt i den højere middel til overklasse, hvor den økonomiske pondus gør så meget til en reel mulighed i denne her verden, som ikke er opnåeligt for mennesker med en mere jævn økonomi, forekommer det mig at man står sig bedst ved at gøre som jeg her foreslår - eller??

Venlig hilsen

Rejsenetværk

[Filosoffen 2258]

forekommer det mig at man står sig bedst ved at gøre som jeg her foreslår - eller??

Det gør man skam også, og det er det de kalder et åben forhold.

Min opfattelse er, at det ikke er så populært blandt kvinderne.... endnu....

[Gæst]

Forhold ændrer sig meget gennem tiden

Feks kunne jeg sagtens se mig selv i et åbent forhold på nuværende tidspunkt, hvor vi har en del år på bagen. Men det kunne jeg ikke i starten af forholdet er jeg sikker på.

Tror ikke vi kan skyde skylden på kvinderne, at de ikke ønsker det. Der er også forhold hvor kvinden er den udfarende og kunne ønske sig et åbent forhold. Men hvor manden slår bremsen i.

Det er en meget svær størrelse og håndtere Hvis i nu kom i åbent forhold, ville i så fortælle i gik til glædespige??? der er både tabuet om det og hvems penge bruger man på det? det er jo ikke småting man kunne få i stedet for de kære piger ;)

[Borende X 25042]

Det er en meget svær størrelse og håndtere Hvis i nu kom i åbent forhold, ville i så fortælle i gik til glædespige??? der er både tabuet om det og hvems penge bruger man på det? det er jo ikke småting man kunne få i stedet for de kære piger

Nu kan åbne forhold tilsyneladende være mange ting.

Det kan være alt fra accept af en et-natter, over en flerdages kursus"aktivitet" og til et egentligt elskerindeforhold.

Som du skriver, er den meget vanskelig at håndtere. Blot et enkelt spørgsmål i sikkert en lang række kunne være, om ikke det ville afstedkomme en asymetri i det åbne forhold, hvis nu partneren gik ud og fandt noget helt gratis, mens den anden skulle bruge penge på det?

[Gæst]

Heine, dit indlæg gav mig nærmest kuldegysninger..

Det sidder lige i skabet, og personligt ramte det, hvor sandheden sidder.

Som Filosoffen.. Et fantastisk skriv.

VH Ludvig.

[Heine 1644]

Åbne forhold er altid mest åbne den ene vej ~ altid. Selvfølgelig findes der eksempler hvor den slags fungerer - men det er ikke mange promiller det lykkes for over tid. Det er (måske heldigvis) en utopisk drøm. Og ja RN - ikke for at genere dig - i denne sammenhæng er du naiv - man kan ikke sætte ægteskaber op som en statistik - hverken via bionomialfordelingen eller poissonfordelingen ... Ingen går ind i et ægteskab med den tilgangsvinkel.

Jeg fortryder ikke mine handlinger - jeg fortryder ikke mine oplevelser - men jeg har taget et aktivt valg om - i det mindste at begrænse det - for at nå dertil at min -at afhængighed af det kick som elskerinderne og de højfrekvente pige besøg gav bliver stærkt reduceret...

Jeg tror desværre ikke jeg kommer til at ende som monogam ( selvom familien fortjener det) men jeg kommer til at være mindre eksponeret, vi kan godt bilde os selv ind at vi kan legitimere vores handlinger - men man kan jo nok med en vis rimelighed spørge om vi selv har investeret nok...

Men udover min egen moralske kvababbelse over mine eskapader - så er der jo - for nogle - en guide ind i at forstå lidt om forførelse ---- enkelte singler/ ægtemænd kunne måske have en vis glæde af den - forførelse handler OGSÅ om den måde du behandler din egen kvinde derhjemme .... Om der er via morgenkaffe på sengen en tur i skoven - et stykke tekstil, et levende lys eller massageolie - det der virker ude - nemlig opmærksomhed virker også hjemme de kvinder jeg har haft som elskerinder er jo ikke væsensforskellige fra min egen hustru - eller fra din det er jo oftest sådan at der både er to til tango og to til ikke at danse tango... Så når jeg trods alt igennem alle de over 20 år har kunnet " keep the home fire burning" så er det også fordi jeg ikke har forsømt hausfrauen - alt andet ville vel også være totalt urimeligt...

[Tip toe 1745]

Jeg har også følt identitetskrisen på det seneste. En masse lyster, forventninger brager op i hjernen, mens fruen derhjemme er udmattet, søvnig, har ondt i kroppen eller skal se en helt vildt vigtig tv-serie. Så søger antennerne, som et stykke autopilot, mod anmeldelserne på EG og annoncerne på Escortguide. Det er dyrt, men nemt. En spontan lyst indfries i et mørkt værelse i københavn. Det var godt i momentet, men bagefter....

Der vælter en skyld gennem mig, kombineret med en irritation over at være i lystens magt. Og jeg har brugt penge på noget, der egentligt bedst kan defineres som: tabt selvkontrol. Her tænker jeg: manden er det stærke køn? Fuck det. Gu' er vi ej, når jeg i den grad ikke kan styre mig pga en kvindekrop. Vi er SÅ svage. Jeg kunne have købt en fantastisk whisky for de penge, som kunne holde sig i måneder.

Tidligere var jeg euforisk, fløj hen af gaden efter et besøg, men nu er det nærmere som en kugle om min ankel.

Så jeg har også tænkt: jeg har trods alt stadig et levende ægteskab. Hun er ikke initiativtager, men hun kan tændes og jeg kan en gang i mellem rykke lidt ved hendes grænser. Måske burde jeg lægge mine penge og mit engagement mere der. Ikke 'måske' men 'skal'.

Glædespigen siger jeg nok ikke farvel til. Men hun skal være en luksus. Ikke min skam.

[Filosoffen 2258]

Her tænker jeg: manden er det stærke køn? Fuck det. Gu' er vi ej, når jeg i den grad ikke kan styre mig pga en kvindekrop. Vi er SÅ svage.

Vi er stærke som mænd, men vi bliver svage, når man beder os om ikke at være mænd.

Det svarer lidt til at bede en kvinde der er "glad for at hjælpe svage mennesker, børn ect." om at holde op med at være "glad for hjælpe..."

Når man skal undertykke den man er, bliver alle svage.

Jeg mener, at den "nye tids kvinder" har misforstået noget mht. det at holde sammen på en familie, og skulle tage og lære noget af de kvinder der siger, at man skal give sin mand et blowjob, for at holde sammen på familien.

For mit eget vedkommende, vil et blowjob hver morgen betyder væsentlig lavere risiko for en omgang købesex senere på dagen...

Jeg kunne have købt en fantastisk whisky for de penge, som kunne holde sig i måneder.

Det tager 12 år at fremstille en flaske whisky... men det tager kun måneder at nyde den.... ;)

[MissMaise 544]

Det gør man skam også, og det er det de kalder et åben forhold.

Min opfattelse er, at det ikke er så populært blandt kvinderne.... endnu....

Vi er nogle der går ind for det :)

[nylonlover 613]

Det forstår vist kun få kvinder. Som årene går falder frekvensen vist. Det hektiske og varierede samliv med frækt tøj, sjove lege mv. bliver til en gang om måneden under dynen. Den "kloge" kvinde burde give manden et blow eller handjob hver morgen. Og særligt inden kurser mv. Samtidigt burde hun love fræk sex når manden kommer hjem, og sidde klar i det frække nylon dress. Så ville bilen nok finde lidt hurtigere hjem.

Men desværre er det vist efter mange års samliv urealistisk. Jeg tolker det på den måde at kvinderne ubevidst er lidt ligeglade med om man får blowjobbet et andet sted, bare de ikke skal vide noget om det.

Til gengæld undlader jeg så at involvere mig følelsesmæssigt. Dvs. ikke noget med elskerinder, hemmelige rejser eller andet. Men ren uforpligtende sikker købesex. Jeg ville ialtfald hellere have at min kone havde et engangsknald end en fast elsker. Og prøver så iøvrigt at begrænse frekvensen. Fx. ved primært at gøre det på rejser. (dvs. anden landsdel eller udland).

[Heine 1644]

Det forstår vist kun få kvinder. Som årene går falder frekvensen vist. Det hektiske og varierede samliv med frækt tøj, sjove lege mv. bliver til en gang om måneden under dynen. Den "kloge" kvinde burde give manden et blow eller handjob hver morgen. Og særligt inden kurser mv. Samtidigt burde hun love fræk sex når manden kommer hjem, og sidde klar i det frække nylon dress. Så ville bilen nok finde lidt hurtigere hjem.

Men desværre er det vist efter mange års samliv urealistisk. Jeg tolker det på den måde at kvinderne ubevidst er lidt ligeglade med om man får blowjobbet et andet sted, bare de ikke skal vide noget om det.

Til gengæld undlader jeg så at involvere mig følelsesmæssigt. Dvs. ikke noget med elskerinder, hemmelige rejser eller andet. Men ren uforpligtende sikker købesex. Jeg ville ialtfald hellere have at min kone havde et engangsknald end en fast elsker. Og prøver så iøvrigt at begrænse frekvensen. Fx. ved primært at gøre det på rejser. (dvs. anden landsdel eller udland).

Det er ikke specielt til dig NL men jeg tager lige udgangspunkt i det du skriver....

Det hele handler om passion - den drukner nemt i madpakker og strømpevask - med mindre du selv bidrager til at holde den ved lige. Så det er det spørgsmål vi hver især kan stille os selv - hvor gode er vi til at levere den del ?

Holder vi os selv ved lige - ikke kun fysisk, men husker vi tandbørsten, eau de colognen tøjet, den fysiske form, besøgene hos frisøren, hårene i næsen - og sørger vi for ikke at lyde som en vrissen DF'er når vi kommer hjem ?

Tænder vi stearinlysene og henter Expressoen ? Er vi med på nye madtendenser eller er det kun stegt flæsk med persillesovs ? Læser vi sammen, hører vi musik sammen - eller er det kun fjernsyn ? Sørger vi for selv at udvikle os emotionelt ... Mindfullness eller ?

For ikke så længe siden var vi til en fest - i baren stod 5 voksne (slut 40"ene) mænd der tilsammen har vejet 750 kilo - alle med slanke rimeligt attraktive koner iøvrigt - og brokkede sig over Skat, politikere, banker og ISÆR at konerne ikke gad sex.... Det sidste forstod jeg dælme godt hvem fanden ville gide det ? Bare se på hvordan vis selv vælger en glædespige der er lidt rund fra (jeg gør da ihvertfald) - hvorfor skulle deres sexuelle præference være anderledes end vores er .

Op imod 300.000 danske kvinder formodes at have læst Fifty Shades, fra Skødet og andre erotiske historier det seneste år. ( heri ikke medregnet min hustru iøvrigt - hun gider ikke ) og hvor vil jeg så hen med det - jo jeg tror simpelthen ikke på "naturloven" at kvinders sexuelle kapacitet og lyst falder med årene -

jeg tror derimod rigtig meget på at vi (mændene) glemmer at holde os ved lige, at forføre og kurtisere.

Mad Men, Fifty Shades, Sex and the City sendt alle et samme budskab - kvinder ER sexuelle væsener - det er op til os selv at få det til at fungere..

Og jeg har en vis empiri at have det i - langt - langt de fleste af mine affærer igennem tiden har været med gifte kvinder ! (Og det er lige lidt over 70 som jeg kan huske)

Og en kvinde går sjældent uden for hjemmets grænser hvis hun får den opmærksomhed hjemmefra ( det er ihvertfald det jeg har fået at vide)... Vores aktivitetsniveu herhjemme - de 2-3 gange ugentligt er IKKE kommet af sig selv - det kræver ( naturligvis og heldigvis) en indsats fra begges sider...

Jeg tror virkeligt det er de allerfærreste kvinder der stiltiende sidder utroskab overhørigt udfra en betragtning om at så slipper de... Faktisk tror jeg - med salgstallene på husmorporno in mente - at de efterspørger et samme som os - intimitet, sex, varme, spænding og oplevelser...

Generelt betragtet - Hvis ikke du får det du ønsker- kan du passende starte med at kigge indad :)

[Guest tvr]

Vi er nogle der går ind for det

Spøjst svar MissMaise

Man kan selvfølgelig forvente at glædespigerne går ind for åbne forhold, idet deres indtjening vel handler om at manden kigger udenomsægteskabeligt efter oplevelser, i den kategori glædespigerne tilbyder.

På den anden side, mener vores Borende ven jo at der opstår en ubalance ved at manden bruger penge på oplevelser i den genre, hvis kvinden ikke gør. Jeg tror han har ret.

Denne ubalance forværres vel, hvis en glædes pige er i et åbent forhold, og hendes mand BRUGER penge udenomsægteskabeligt, mens hun TJENER penge udenomsægteskabeligt.

tvr

[Guest Aarhuselsker]

Tak Heine, for et ærligt svar som giver indsigt i det mange mænd kæmper med. Tak for også at bekræfte mine teorier om hvad man gør og ikke gør.

Du forstod spørgsmålet korrekt

Så er det spændende at din tråd har givet anledning til så mange spændende svar. Det er absolut læsning man bliver klog af. Det ville være så dejligt, såfremt kvinder udenfor branchen kunne læse nogle af alle disse svar - men det sker jo ikke.

[Sidespringeren 226]

Tak, Heine, for et langt, men særdeles læseværdigt indlæg, der i den grad gav mig stof til eftertanke!

Vi to har et langt stykke hen af vejen, i hvert fald i forhold til emnet det smukke køn, meget enslydende livshistorier, og dit indlæg har i den grad fået også mig til at tænke, som jeg kan fornemme det er tilfældet hos flere EG brugere.

Jeg tror, at elskerinderne og glædesgudinderne har en fælles fordel: I selskab med dem, skal man på ingen måde forholde sig til HVERDAGEN! Hvem, der handler ind, henter unger, bringer dem til dit og dat, går med hunden, støvsuger og slår græs er uvæsentlige emner i elskerinde-/gudindeverdenen, hvor det alene handler om nydelse og forkælelse!

Selv er jeg nået dertil, hvor jeg som du vil prøve på at nøjes.... Nøjes med de meget få stunder årligt, det kan blive til sammen med min unge, smukke og nysgerrige elskerinde i midten af tyverne, der utroligt nok finder jeg næsten dobbelt så gamle mand spændende og stadig sexet... Nøjes med færre besøg hos udvalgte yndlingsgudinder, der sætter en ære i at levere oplevelser med indlevelse og empati, der huskes... Nøjes med kropsmassage og antydningens kunst på thaiklinikken, og derefter gå hjem og lade min stadig smukke og søde samleverske få del i min opsparede lyst og store appetit på kvindekønnet...

Omvendt er jeg også helt sikker på, at jeg stadig får svært ved at styre det og mig selv! At flirte i selskabeligt lag kan jeg simpelthen slet ikke lade være med, det er for mig en del af det sociale samvær - Kunsten må blive at kunne trække grænsen, og lade det blive ved antydningens kunst, når tilbuddet om mere byder sig til? Heldigvis er jeg da i sammenhængen ved at nå en alder og kropsform, hvor de attraktive, unge kvinder ikke ligefrem står i kø længere, så der bliver da i det mindste færre og færre fristende øjeblikke at skulle overvinde..

Igen tak for lejligheden til selvrefleksion. Du ramte i den grad hovedet på sømmet!

Vh. Sidespringeren

[Heine 1644]

Vi har - blandt andre aktiviteter - en slags funktion med rådgivning af stressede/pressede par her i huset. selv om det sjældent er det der ligger øverst på dagsordenen - så er der uhyggeligt mange par hvor det sexuelle IKKE fungerer.

Banalt sagt (citat Rune T. Kidde) "Par der boller sammen holder sammen."

Når vi plejer at sige det - så sidder manden og nikker og hustruen ser stram ud. Når vi så til gengæld siger at det er HANS fejl - så nikker kvinden og manden ser stram ud

næh, de basale problemer starter helt andre steder - skuffede forventninger

Typisk (selvfølgelig ikke lige for dig - men for din svoger/nabo) er det således når man bliver Gift : - du står i Kirken og ser på verdens mest vidunderlige kvinde og tænker "Please don't ever change" og hun står og tænker "når jeg får rettet ham lidt til så bliver det super godt" årene går - og kvinder ændrer sig (de udvikler sig ... prioriteter ændres, så er det karriere, så er det at være mor, så er det at udvikle sig spirituelt, så er det fitness - whatever - alle Dameblade handler om UDVIKLING på den en eller anden måde). Mænd derimod - vi er de samme - som 50årige kan vi stadigt ikke se en bold uden at ville sparke til den, vores jokes er sådan set de samme, vi har de samme interesser (bare dyrere legetøj) o.s.v. - OG SÅ TROR DA FANDEN AT DET GIVER PROBLEMER ! For vi efterspørger stilstand og får udvikling, og kvinder efterspørger udvikling og får stilstand - Det skal da give problemer.

Men man bestemmer jo selv om det skal være sådan (altså ikke at kvinder skal stå stille) men om DU vil tage ansvaret styringen for din egen udvikling - det er et valg du selv kan træffe - det kan være træls at skulle bryde mønstre (eller rettere sagt - DET er træls)- men det er absolut nødvendigt hvis du stadigt vil have en spændende kvinde derhjemme - og det vil de fleste jo allerhelst :)

[Heine 1644]

Tak, Heine, for et langt, men særdeles læseværdigt indlæg, der i den grad gav mig stof til eftertanke!

Vi to har et langt stykke hen af vejen, i hvert fald i forhold til emnet det smukke køn, meget enslydende livshistorier, og dit indlæg har i den grad fået også mig til at tænke, som jeg kan fornemme det er tilfældet hos flere EG brugere.

Jeg tror, at elskerinderne og glædesgudinderne har en fælles fordel: I selskab med dem, skal man på ingen måde forholde sig til HVERDAGEN! Hvem, der handler ind, henter unger, bringer dem til dit og dat, går med hunden, støvsuger og slår græs er uvæsentlige emner i elskerinde-/gudindeverdenen, hvor det alene handler om nydelse og forkælelse!

Selv er jeg nået dertil, hvor jeg som du vil prøve på at nøjes.... Nøjes med de meget få stunder årligt, det kan blive til sammen med min unge, smukke og nysgerrige elskerinde i midten af tyverne, der utroligt nok finder jeg næsten dobbelt så gamle mand spændende og stadig sexet... Nøjes med færre besøg hos udvalgte yndlingsgudinder, der sætter en ære i at levere oplevelser med indlevelse og empati, der huskes... Nøjes med kropsmassage og antydningens kunst på thaiklinikken, og derefter gå hjem og lade min stadig smukke og søde samleverske få del i min opsparede lyst og store appetit på kvindekønnet...

Omvendt er jeg også helt sikker på, at jeg stadig får svært ved at styre det og mig selv! At flirte i selskabeligt lag kan jeg simpelthen slet ikke lade være med, det er for mig en del af det sociale samvær - Kunsten må blive at kunne trække grænsen, og lade det blive ved antydningens kunst, når tilbuddet om mere byder sig til? Heldigvis er jeg da i sammenhængen ved at nå en alder og kropsform, hvor de attraktive, unge kvinder ikke ligefrem står i kø længere, så der bliver da i det mindste færre og færre fristende øjeblikke at skulle overvinde..

Igen tak for lejligheden til selvrefleksion. Du ramte i den grad hovedet på sømmet!

Vh. Sidespringeren

tak for tankerne. Jeg synes så heldigvis at der bliver flere og flere velplejede kvinder - så for mig er antallet af fristelser (desværre) det samme jeg har til gengæld "cuttet" alt under 33 som interessant - ellers ville det gå helt galt . Og skulle jeg (Gud-forbyde-det) blive skilt vil jeg da helt sikkert prøve at finde en ny spændende hustru - der OGSÅ kan huske The Beatles, Vietnamkrigen, oliekrisen i 70'erne - Storebæltsfærgen, Byggeren, mælkedrengeis, gulerodsbukser The Sneakers, og alle de 1000'vis af andre ting der har formet os. (U)Heldigvis er de piger jo også via løb/fitness/diverse kirurgiske indgreb - lige så attraktive som de unge synes jeg - måske endda mere - fordi der også er erfaring. Så jeg flirter glad og gerne til hverdag og fest, det er godt for blodcirkulationen - men holder mig der....

Jeg har som sagt besluttet (og delvist gennemført) en gevaldig nedtrapning - og det er jeg ubetinget glad for .... men nu skal man jo heller ikke blive ren asket - s en enkelt glædespige elelr to skal der være plads til :)

[Gæst]

Nu er tråden lidt ensporet..... mænd er nogle fede dovne hunde og kvinder er nogle gudinder....

hænger det altid sådan sammen???...... næhhhhhhhh

som i beskriver mændene, kan mange kvinder også sagtens beskrives. I ligger ikke mærke til dem, fordi de har udviklet sig til den knap så attraktive mor type.

De har taget en del på...... gør ikke rigtig noget ud af sig selv længere...... tøjet GAAABBB..... romantik, tjo det er vel ok engang imellem, men kun envejs, manden forkæller konen.......brokkeriet er steget kraftig....

Ligeså vel, som det kan være svært at sparke liv i den 150 kg tunge dovne mand, kan det være sin udfordring at sparke liv i en kone, der har smidt håndklædet i ringen og har styr på sine tv serier.

Selvfølgelig prøver man med rejser, blomster, massage, forkælelse, hente en is eller hvad hun nu har lyst til selvom man er ret træt efter 15 timers arbejde......... meeennnnn på et tidspunkt bliver det altså for tungt

Personlig var jeg aldrig startet med denne hobby, hvis bedre halvdel havde holdt sig attraktiv....... hvorfor skulle jeg det??? så ville jeg hellere have brugt alt mit krudt (og det er ikke så lidt) på at charmere hende.... overraske hende med rejser, købe tøj til hende, små udflugter, blomster etc.

Alt det jeg gjorde engang

Skal siges jeg holder mig selv fit for fight.... almindeligvis ikke under 3 gange træning om ugen.... klæder mig pænt..... og har duftene på...... og ikke næsehår..... ingen bumser eller rød hud pga elendig kost... kort sagt, udfra de forudsætninger der er, holder jeg mig rimeligvis så godt det kan lade sig gøre

Har prøvet det med elskerinder og one "days" stand osv....... men må sige at glædespigerne trækker mere, fordi man er sammen med dem den aftalte periode og så smutter man igen altså lidt nemmere at håndtere rent samvittighedsmæssig :!:

[Heine 1644]

enig LiderligFyr - intet er sort/hvidt - intet er absolut - og enhver generalisering er en fornærmelse mod den enkelte - MEN jeg tror godt vi kan tillade os at læse den kæmpe store interesse der er for Fifty Shades, Mad Men o.s.v. ind i den sammenhæng at kvinder har de samme drømme om passion og lidenskab som vi har.

Men ellers har du ret - en sofakartoffel er ikke nødvendigt maskulinum - det kan sandeligt også være femininum (gående mod intetkøn )

MHT til at tage sin egen medicin - så har jeg for eksempel lige sendt hausfrauen ud at løbe 15 kilometer i det her vejr "det vil være godt for dig skat" - medens jeg selv holder ild i pejsen og hører La Traviata... beskidt og utaknemmeligt ja - men nogen skal jo gøre det :)

[Gæst]

Jo de har helt og aldeles de samme ønsker som os

Nogle vil have romantik, nogle vil have en "bad guy", nogle vil have tryghed........... har man ikke dækket sine behov i forholdet, finder man jo ofte andre måder at dække det på ;)

[Sidespringeren 226]

Hmmmmm? Jeg købte faktisk alle tre bind af "Fiftyshades" til min bedre halvdel for lang tid siden, og jeg tror ikke, at hun har tygget sig igennem de første 1½ bind endnu.... Så det var vist ikke lige DET, der skulle til for at genføde hendes drifter?

Det er fuldstændig rigtigt, at vi i det ideelle forhold bør være der for hinanden, være ærlige for hinanden, og hver især kæmpe for at vedblive med at være attraktiv for den anden.... Men svar mig lige på, hvordan man indleder den svære samtale?????

"ØØøøøøeeeeehhh, skat..... Jeg elsker dig egentlig stadig, men har sgu' lidt svært ved at tænde på dig rent fysisk, efter at du har taget de sidste 10 kg på og stort set kun sjosker rundt i dit gamle joggingtøj! - Er det mon indgangsbønnen til et nyt og bedre parforhold?

Hjemme hos mig tror jeg sgu' mere, det ville blive en udgangsbøn!

Vh. Sidespringeren

[Heine 1644]

det er en svær samtale - vi tog den for snart mange år siden efter vi fik barn nummer 2 - og hustruen havde 10 ekstra kilo 2 år efter.

For - der er bare ikke nogen vej udenom - uanset hvor tungt/svært det er. Jeg vil ikke stå 25 år efter beslutningen skulle have være taget og sige "hvis bare.." men - når det er sagt - så er jo mange måder at servere den på. I vores tilfælde var det faktisk efter at jeg havde simuleret at jeg ikke kunne få rejsning - så det kom mest til (i første omgang) at handle om min manglende performance - ikke hende(s). Så var der lidt lydhørhed overfor "hvad der skulle til for at få os tilbage i sporet".

Og så fortalte jeg - at jeg simpelthen havde svært ved at genkende den smukke åleslanke kvinde jeg forelskede mig i, og at jeg opfattede det mest som om at hun var uinteresseret i et liv med mig. Og så spurgte jeg hvad JEG kunne gøre for at kalde den pige frem i hende igen. Det virkede - måske også fordi det nogengange skal formuleres. 3 måneder senere var hun på kampvægten Hvilket så betød at vi stort set tømte de lokale manufakturhandleres lagre for kropsnært tøj ...

I den forbindelse kommer jeg lige til at tænke på min gamle gode ven H. der efter at jeg hentede ham en morgen, hos det der mindede om en strandet hval (vi skulle på jagt), sagde i bilen - efter 10 kilometers tavshed " Ved du hvad H. Jeg ved godt at alle de grimme dumme tykke piger også skal kneppes - jeg er bare SÅ træt af at det altid skal være af mig...."

DET lovede jeg mig selv at den opgave skulle han have lov til at have - helt alene

Timing is everything ....Skal man have flyttet noget hos nogen - er det jo sjældent en god ide at starte samtalen "Hør nu her fede flæskebjerg..." - også selv om det måske var det man havde lyst til :)

[Gæst]

Hmmmmm? Jeg købte faktisk alle tre bind af "Fiftyshades" til min bedre halvdel for lang tid siden, og jeg tror ikke, at hun har tygget sig igennem de første 1½ bind endnu.... Så det var vist ikke lige DET, der skulle til for at genføde hendes drifter?

Det er fuldstændig rigtigt, at vi i det ideelle forhold bør være der for hinanden, være ærlige for hinanden, og hver især kæmpe for at vedblive med at være attraktiv for den anden.... Men svar mig lige på, hvordan man indleder den svære samtale?????

"ØØøøøøeeeeehhh, skat..... Jeg elsker dig egentlig stadig, men har sgu' lidt svært ved at tænde på dig rent fysisk, efter at du har taget de sidste 10 kg på og stort set kun sjosker rundt i dit gamle joggingtøj! - Er det mon indgangsbønnen til et nyt og bedre parforhold?

Hjemme hos mig tror jeg sgu' mere, det ville blive en udgangsbøn!

Vh. Sidespringeren

Jeg var så heldig at få serveret den i et kæmpe skænderi Men desværre blev der ikke taget ligeså godt imod den, som i Heines tilfælde Det var hun da ligeglad med...... Skal siges vi har ofte snakket om at gå fra hinanden, og hvem ved, måske det bliver sådan ;)