Slavehunden får pisk af Lady Cherie for at være ulydig

[Cato Slavehund 16]

• 
• 
• 

Slavehunden ringede på døren til Lady Cheries klinik præcist kl. 16.00, som han havde fået besked på.

Lady Cherie åbnede døren og kiggede venligt på slavehunden med sit smukke, stærke blik.  Lady Cherie var iført et timeglasformet læderkorset, som blottede Hendes flotte skuldre og Hendes vidunderlige balder og flotte ben iført lange, sorte strømper, som forsvandt ned i et par lange, sorte, højhælede støvler. Lady Cherie var ligesom ved slavehundens første besøg skøn at skue.

Slavehunden blev ført nedenunder ad den flisebelagte trappe til lokalet, hvor træningen skulle foregå. Lady Cherie satte sig på en stol og bad slavehunden tage tøjet af. Han adlød omgående. Da han havde fået alt tøjet af, kravlede han hen og stillede sig med hovedet mellem sin Herskerindes flotte ben, hvorefter Lady Cherie gav ham hans medbragte halslænke på og låste en kraftig, ret kort læder-hundesnor fast til halsbåndet. Lædersnoren var af den type, som også kan bruges som hundepisk! Så holdt Lady Cherie et sammenfoldet håndklæde foran slavehundens hoved. Han forstod omgående, hvad hans Herskerinde forventede, han skulle gøre, og greb håndklædet mellem tænderne. ”Plads!”, sagde Lady Cherie blot og begyndte at gå fremad og hen mod den flisebelagte trappe, som fører op til badeværelset.

Slavehunden havde inden sit andet besøg tilladt sig at skrive til Lady Cherie og fortælle, at han både ved sit første besøg og også ved dette andet besøg havde været i bad en halv time før, han stillede hos Lady Cherie. Svaret han modtog fra sin Herskerinde, var ikke til at misforstå: ”Slavehunden er velkommen til at bade, inden han tager hjemmefra. Men i Hellerup skal han bade! Slavehunden kører vel heller ikke over for rødt lys? Reglen er meget enkel: I Hellerup skal han bade!” – Hos Lady Cherie er der aldrig tvivl om, hvem der bestemmer! Og det synes slavehunden er både frækt og betryggende! Han behøver ikke tænke så meget over tingene, han skal bare adlyde Lady Cheries kommandoer!

Da slavehunden havde været i bad begyndte den egentlige træning. Slavehunden skulle stå og gå ”På plads!” – måske efterfulgt af kommandoerne: ”Sit!” – ”Dæk!” – ”Stå” – og ”Sid pænt!” – Den sidste kommando betød, at slavehunden skulle stå på knæ med poterne hævet foran sig.

Så blev slavehundens poter tjekket og Lady Cherie bemærkede: ”Du trænger til at få klippet negle!” – Hvilket var lidt ydmygende,  for slavehunden havde netop klippet negle før sin træning hos Lady Cherie, men åbenbart havde han ikke klippet dem tæt nok! Så krængede Lady Cherie slavehundens underlæbe ned og kort efter krængede Herskerinden hans overlæbe op – og slavehunden forstod, at hans Herskerinde var i færd med at tjekke hundens sundhedstilstand – på en gang ydmygende og frækt!  ”Stå!”, sagde Lady Cherie, da Hun var færdig med sundhedstjekket, hvor også slavehundens ører blev tjekket. Så stillede Lady Cherie et retorisk spørgsmål, som slavehunden ville have frygtet, før han mødte sin skønne Herskerinde,  men som nu føltes helt naturligt og kun meget lidt ydmygende: ”Hvad gør en hund, når den er glad for at se sin Herskerinde?” , spurgte Lady Cherie, og slavehunden begyndte omgående at logre med den hale, han ikke havde,  som var han en stor halekuperet hund!  ”Såådan, ja!”, sagde Lady Cherie, og slavehunden blev meget glad for at få ros.

Så vendte Lady Cherie sig kortvarigt om og slavehunden kunne ikke modstå fristelsen til at snuse til sin Herskerindens smukke, sexede numse. Det var en fejl! ”Hvad var det?! Hunde går ikke rundt og snuser til Kvinders numser, kan du forstå det?!” Slavehunden klog nok til ikke at svare!  - ”Stå!”, sagde Lady Cherie blot. Slavehunden ventede nervøst på det, han vidste ville ske. ”Tæl!”, sagde Lady Cherie blot og lod pisken falde første gang over slavehundens balder. ”Woouuw!”, gøede slavehunden – for hunde kan ikke tælle! Slavehunden opgav at tælle slagene, men de var ret mange – ikke vanvittigt hårde, men nok til, at slavehunde kunne mærke en dejlig varme brede sig i sine balder.  

Så tog Lady Cherie den apportklods, som slavehunden havde medbragt og kastede den over i et hjørne af rummet. ”Apport!”, sagde Herskerinden lidt efter. Slavehunden kravlede så hurtigt han kunne over og samlede apportklodsen op med tænderne og bragte den tilbage til Lady Cherie. ”Dyygtig!”. sagde Herskerinden anerkendende og slavehunden følte en glæde, som han ikke havde troet mulig, før han var så heldig at få lov til at blive trænet af Lady Cherie. Så kastede Herskerinden klodsen igen fulgt af kommandoen; ”Apport!” Det gentog sig flere gange, indtil Lady Cherie sagde: ”Stå!” og så gik Hun ind i den tilstødende gang, hvor slavehunden ikke kunne se Hende. På vejen ud i gangen lagde Herskerinden hvide skumfiduser (Marsh Mallows) på gulvet. Kort efter kom Lady Cherie tilbage og sagde: ”Søge!” Og slavehunden kravlede omgående fremad og bukkede sig ned og spiste de to-tre skumfiduser, som Herskerinden havde lagt på gulvet  på vej hen mod det sted, hvor Hun havde lagt apportklodsen; i gangens fjerne ende. Herskerinden havde lagt to fristende skumfiduser på gulvet foran apportklodsen. Slavehunden var klog nok til ikke at lade sig friste af skumfiduserne, men greb i stedet apportklodsen med tænderne og afleverede den til sin Herskerinde.

”Dyyygtig! Dyyygtig!”, gentog Lady Cherie flere gange anerkendende, mens Hun kløede slavehunden bag øret. Slavehunden blev helt salig – nærmestr lykkelig – af at blive kærtegnet lidt af sin vidunderlige Herserinde, Lady Cherie. Og han tænkte; HAR Lady Cherie allerede forandret mit ”mindset”, så jeg begynder at tænke og reagere som Hendes hund? Tanken var mere pirrende end den var skræmmende. Lige dér følte slavehunden sig som Lady Cheries lydige, hengivne hund! 

Og til sidst forbarmede Lady Cherie sig over slavehunden og gav ham den mest vidunderlige belønning han overhovedet kunne forestille sig. Herskerinden lagde sig på knæ på en stol og præsenterede sin vidunderligt velskabte numse for slavehundens forelskede blik. Lady Cherie satte en skumfidus fast mellem sine smukke, sensuelle balder og lod slavehunden vente i ophidset spænding, før Herskerinden gav den mest vidunderlige kommando, slavehunden kunne forestille sig: ”Slik!”, sagde Lady Cherie blot. Og slavehunden var atter i den syvende himmel.

Og han vidste bare, at hvis den skønne Lady Cherie gav ham lov, ville han stille til lydighedstræning igen og igen og igen… Desværre forbyder slavehundens økonomi  ham at modtage ugentlig træning. Men forventningens glæde og daglige drømme om vidunderlige Lady Cherie er også lykkebringende for en slavehund som endelig har fundet den mest fantastiske Herskerinde! Tusind tak, Lady Cherie, for at være den vidunderlige Herskerinde, De er!  Ærbødig og længselsfuld hilsen, Cato slavehund. 

***Lady Cherie*** - Heks af Guds Nåde!!!