Sugarbabe VS. glædespige

[Gentleman and a Scholar 1247]

• 
• 
• 

Jeg synes ofte det sker, at når der kommer en tråd hvor der skal føres semantisk diskussion om de forskellige nuancer af at købe intimitet, så er der nogle typer som sidder med en stor lyst til at behandle emnet med en stor grad af reduktionisme og kynisme. ”Det er bare et andet navn for en luder” lyder det først, og ”de prøver bare at virke finere end de er!” lyder det dernæst i det jantelovsdanske ekkokammer. Som om at en fremvisning af kynisme får dem til at virke større overfor spørgsmålet end de egentlig er. Uhindret reduktionisme af spørgsmålet fører ellers på et tidspunkt til ”alle kvinder er i bund og grund ludere!!” og lignende incel-idioti, og der er intet stort at hente der. Blot en trist og enfoldig måde at betragte intimitet og erotik på.

I sugarbabes websitens tidlige dage fattede jeg interesse for at oprette en relation til en yngre kvinde. Jeg blev facineret af begrebet ”The kept woman” – den holdte kvinde, som vist stammer fra 1800-tallet. Altså en kvinde som får stillet midler til rådighed, til at have råd til både bopæl og husholdning og en magtfuld problemløser i sit bagland. ”Sugar baby” begrebet er fra det tidlige 1900-tal, og skulle signalere både aldersforskellen og at relationen var både sød, luksuriøs og behagelig. Alt i alt afsøgte jeg mulighederne for at have sådan en relation at tage op, når der var tid. En der ikke forlangte at jeg skulle ses med hendes familie, aldrig blev misfornøjet når arbejdet og virksomheden måtte gives forrang, altid var klar når der var behov, og som ville være en villig modtager af andet og mere end penge.

Men alt i alt skulle det vise sig at være noget af et pladder-ero-gammelromantisk luftkastel fra min side. Jeg fik ret hurtigt en fornemmelse af at sugarbabes website på efterspørgselssiden blev omsværmet af købere i discount segmentet, som tillige så sit snit til presse ubeskyttet sex ud af – potentielt – mindre erfarne kvinder. På udbudssiden – njaeh, jeg håber ikke jeg støder nogen hvis jeg postulerer at der fandtes mange piger på kanten. Altså piger som måske i nogen tid har vandret ud af den forkerte tangent, og ikke har haft de sundeste relationer på visse tidspunkter i livet, og derfor som konsekvens heller ikke kunne levere det jeg søgte.

Jeg søgte derfor i stedet i retning af rejse-dates, hvilket der også findes platforme til. Der fandt jeg relationen, afslapningen, sexen og de gode oplevelser – med piger som ikke var skandinaviske. Det var rigtig godt, men desværre meget tidskrævende at arrangere.

Det interessante her er ikke, at sugarbabes blev endnu en prostitutionsplatform, for det er det uomtvisteligt. Det interessante er nærmere spørgsmålet om hvorfor det dog ikke kunne fungere anderledes?

Mit ydmyge bud er, at det ikke kunne fungere anderledes i Danmark. Danskerne arbejder simpelthen ikke nok for deres personlige relationer. Undtagelsen er udeluikkende når der er forhåndsgaranteret tilbagebetaling. Ikke noget med at forføre og gøre sig umage over alle grænser. Når man kan sende en “1500 sut og knep?” besked bliver den helligste relation mellem mand og kvinde behandlet som en ting der ligger i en køledisk, og det gør mig bare uendeligt trist at dette er hvad Danskerne tilsyneladende foretrækker, endsige evner. Evnen til at arbejde for sine relationer er desværre som en muskel. Hvis den ikke bruges bliver den svag, og så dør romantikken og spillet mellem mand og kvinde. Det spil kan sagtens være der selv om der er penge indblandet. Men det er stendødt i Danmark.

Naturligvis skal man altid gøre sig umage, hvis ikke ligefrem kurtisere, en kvinde man agter at have sex med i den tid man er i rummet sammen. Ellers kunne man lige så godt stille sig ned til et glory hole og være ligeglad med hvad der er på den anden side. Ja, det er reduktionismen og kynismen kastet tilbage i masken på de “store” semantikere.

Løsningen for mig blev i sidste ende at jeg giftede mig igen, og denne gang med en yngre kvinde. Hende mødte jeg i øvrigt på en af mine rejser.

 

[Ubeskriveligt 781]

Det er selvfølgelig et meget subjektivt emne.  Jeg tror en del mænd bruger sugardating som en anden form for Escortguide. Og som man råber i skoven får man svar.

Til gengæld tror jeg mange af pigerne eller kvinderne inde på sugardating mere ønsker at finde et forhold ala Gina Jaqueline end at ende i et forhold som luderen nede på Istedgade.

Til sidst kan man stille spørgsmålstegn om hvor mange mænd i Danmark virkelig har råd, mulighed og lyst  til at bruge den slags penge som en "rigtig" Sugarbabe ville koste med gaver, hotelbesøg, rejser og betaling osv. Jeg tvivler på markedet er så stort.

Men jeg bruger selv sugardating, da jeg synes det giver mig noget som almindelige GP ikke kan tilbyde.

Summa summarum der er en forskel men man skal selv ville den og finde den.

 

[Bror Myra 418]

Gentleman and a Scholar skrev, for 20 timer siden:

Jeg synes ofte det sker, at når der kommer en tråd hvor der skal føres semantisk diskussion om de forskellige nuancer af at købe intimitet, så er der nogle typer som sidder med en stor lyst til at behandle emnet med en stor grad af reduktionisme og kynisme. ”Det er bare et andet navn for en luder” lyder det først, og ”de prøver bare at virke finere end de er!” lyder det dernæst i det jantelovsdanske ekkokammer. Som om at en fremvisning af kynisme får dem til at virke større overfor spørgsmålet end de egentlig er. Uhindret reduktionisme af spørgsmålet fører ellers på et tidspunkt til ”alle kvinder er i bund og grund ludere!!” og lignende incel-idioti, og der er intet stort at hente der. Blot en trist og enfoldig måde at betragte intimitet og erotik på.

I sugarbabes websitens tidlige dage fattede jeg interesse for at oprette en relation til en yngre kvinde. Jeg blev facineret af begrebet ”The kept woman” – den holdte kvinde, som vist stammer fra 1800-tallet. Altså en kvinde som får stillet midler til rådighed, til at have råd til både bopæl og husholdning og en magtfuld problemløser i sit bagland. ”Sugar baby” begrebet er fra det tidlige 1900-tal, og skulle signalere både aldersforskellen og at relationen var både sød, luksuriøs og behagelig. Alt i alt afsøgte jeg mulighederne for at have sådan en relation at tage op, når der var tid. En der ikke forlangte at jeg skulle ses med hendes familie, aldrig blev misfornøjet når arbejdet og virksomheden måtte gives forrang, altid var klar når der var behov, og som ville være en villig modtager af andet og mere end penge.

Men alt i alt skulle det vise sig at være noget af et pladder-ero-gammelromantisk luftkastel fra min side. Jeg fik ret hurtigt en fornemmelse af at sugarbabes website på efterspørgselssiden blev omsværmet af købere i discount segmentet, som tillige så sit snit til presse ubeskyttet sex ud af – potentielt – mindre erfarne kvinder. På udbudssiden – njaeh, jeg håber ikke jeg støder nogen hvis jeg postulerer at der fandtes mange piger på kanten. Altså piger som måske i nogen tid har vandret ud af den forkerte tangent, og ikke har haft de sundeste relationer på visse tidspunkter i livet, og derfor som konsekvens heller ikke kunne levere det jeg søgte.

Jeg søgte derfor i stedet i retning af rejse-dates, hvilket der også findes platforme til. Der fandt jeg relationen, afslapningen, sexen og de gode oplevelser – med piger som ikke var skandinaviske. Det var rigtig godt, men desværre meget tidskrævende at arrangere.

Det interessante her er ikke, at sugarbabes blev endnu en prostitutionsplatform, for det er det uomtvisteligt. Det interessante er nærmere spørgsmålet om hvorfor det dog ikke kunne fungere anderledes?

Mit ydmyge bud er, at det ikke kunne fungere anderledes i Danmark. Danskerne arbejder simpelthen ikke nok for deres personlige relationer. Undtagelsen er udeluikkende når der er forhåndsgaranteret tilbagebetaling. Ikke noget med at forføre og gøre sig umage over alle grænser. Når man kan sende en “1500 sut og knep?” besked bliver den helligste relation mellem mand og kvinde behandlet som en ting der ligger i en køledisk, og det gør mig bare uendeligt trist at dette er hvad Danskerne tilsyneladende foretrækker, endsige evner. Evnen til at arbejde for sine relationer er desværre som en muskel. Hvis den ikke bruges bliver den svag, og så dør romantikken og spillet mellem mand og kvinde. Det spil kan sagtens være der selv om der er penge indblandet. Men det er stendødt i Danmark.

Naturligvis skal man altid gøre sig umage, hvis ikke ligefrem kurtisere, en kvinde man agter at have sex med i den tid man er i rummet sammen. Ellers kunne man lige så godt stille sig ned til et glory hole og være ligeglad med hvad der er på den anden side. Ja, det er reduktionismen og kynismen kastet tilbage i masken på de “store” semantikere.

Løsningen for mig blev i sidste ende at jeg giftede mig igen, og denne gang med en yngre kvinde. Hende mødte jeg i øvrigt på en af mine rejser.

 

Att debatten om GP versus sugarbabe blir förvirrad beror på att å ena sidan har vi den begreppsliga (semantiska) diskussionen om vad orden egentligen innebär, å andra sidan har vi att förhålla oss till vad är det för piger (och vad erbjuder de och vad söker de) som finns på sidor som sugardaters.dk och seeking.com

Vad gäller den rent begreppsliga diskussionen så anser jag att det inte finns någon riktigt skarp gräns mellan, till exempel, låta sig bjudas på en resa eller få lägenheten renoverad – gifta sig rikt – vara älskarinna åt en man som bjuder på resor och ger gåvor – vara fast älskarinna med en fast och generös "månadspeng" (ett gammalt svenskt ord för "kept woman" är "hålldam" – det är väl det som jag förknippar med "sugarbabe")– kurtisan – "hobbyhora" som träffar ett begränsat antal män, men får betalt per gång – den exklusiva heltidseskorten som träffar en mer begränsad skara män (som betalar bra för en träff) – piger som arbetar på bordell eller går på gatan. Det går att diskutera var gränsen för prostitution går, men jag vill hävda att den är rätt flytande om man med prostitution menar sex mot någon form av ersättning.

Vad gäller SB-sidorna så har jag i alla fall för Sverige (och jag tror det gäller i viss mån för Danmark och andra länder) uppfattningen att det som erbjuds i mångt och mycket inte är sugarbabies (det vill säga fasta träffar mot en fast månadspeng och/eller betald lägenhet), utan de används av svenska tjejer som söker (betalda) träffar och av svenska män som söker (enstaka) träffar. En anledning är att sidor där pigerne lätt kunde sätta in annonser och söka kunder har försvunnit. Det beror i Sverige på att rättsmyndigheterna ser det som koppleri (alfonseri) att tillåta piger annonsera och en del andra länder så försöker kristna och radikalfeministiska grupper stoppa alla sidor som har med sex att göra. SB-sidorna kan ju hävda att de inte erbjuder sex mot ersättning och för pigerne tror jag att tröskeln för att annonsera på en SB-sida är lägre för då är de ju inte en "prostituerad" "hora". Jag har (ännu) inte träffat några piger via SB-sidor, utan de SB jag har haft har jag träffat på annat sätt. Men från bekanta som träffar piger via SB-sidor har jag förstått att det handlar om betalt per gång, men att det både finns riktigt dyra och exklusiva piger (10 000 SEK per träff, min bekant har god ekonomi) och rätt unga (även under 18) oerfarna piger som ännu inte har fått "skinn på näsan" och inte förstår vad kan de ta betalt och att sätta gränser.

På grund av sammanblandingen mellan av vad som egentligen erbjuds på SB-sidor och vad egentligen begreppet "sugarbaby" betyder så går det att förstå varför diskussionen lätt blir förvirrad!