Øl, fisse og hornmusik

[AalborgLook 5177]

• 
• 
• 

Fandt denne artikel i Nordjyske:

 AALBORG:Efter 25 år som kunde hos Spar Nord blev Glenn Olesen fra Frederiksberg sidste år smidt på porten.  
Bankens forklaring: At den manglede oplysninger om hans personlige forhold.
Ifølge Glenn Olesen selv skyldes udsmidningen, at han reagerede på, at bankens snagen i private forhold var gået for vidt.
Den revisoruddannede Glenn Olesens konflikt med Spar Nord startede i august sidste år.
Her tikkede der i alt tre beskeder ind fra Spar Nord.
Den første handlede om skat.
- Spar Nord forlangte at få direkte adgang til mine personlige oplysninger hos Skat, fortæller han.
Det fik første gang Glenn Olesen op i det røde felt.
- Jeg forstod simpelthen ikke, hvad Spar Nord skulle med mine skatteoplysninger.
Kort tid efter var der atter elektronisk post fra Spar Nord.
- Nu forlangte de, at jeg scannede mit pasbillede og sygesikringsbevis og sendte billedet til dem.
Det forstod Glenn Olesen heller ikke.
- Jeg havde jo forevist de to dokumenter til borgerservice i Frederiksberg Kommune, da jeg skulle have MitId. Og MitId skulle jeg jo bruge, når jeg loggede på min netbank hos Spar Nord, siger han.
Senere på måneden kom den tredje og sidste besked fra Spar Nord.
Nu skulle Glenn Olesen svare på op imod 50 spørgsmål om sin privatøkonomi - blandt andet om, hvor mange gange og penge han regnede med at hæve i en pengeautomat i løbet af et år.

Et irriteret svar
Da han blev spurgt om, hvad hans seks årlige hævninger i kontantautomater "primært skal bruges til", skrev han i irritation i svarfeltet:
"Daglige fornødenheder såsom øl, fisse og hornmusik. Kære Spar Nord, I er for langt ude".
Så var der tavshed fra Spar Nord frem til 31. oktober.
Her modtog Glenn Olesen et brev.
Banken sagde ham op efter 25 år som kunde.
Begrundelse: Spar Nord havde "ikke modtaget det forespurgte" og havde derfor ikke "et betrygget kendskab til dit brug af os".
- Det var kun oplysninger om skat, som jeg afviste. Jeg kunne som sagt simpelthen ikke se, hvad banken skulle bruge mine skatteoplysninger til, siger Glenn Olesen.

Spar Nord henviser til hvidvasklov
Han forstår godt, at bankerne skal holde øje med, om der hvidvaskes penge blandt kunderne.
- Men hvis der er mistanke om hvidvask, kan de jo bare sende en konkret forespørgsel til en transaktion. Så ville jeg have svaret med en eventuel dokumentation, siger Glenn Olesen.
Nordjyske har forelagt Glenn Olesens oplevelse for Spar Nord.
Her lyder det, at banken i kraft af hvidvaskloven er forpligtet til at indhente en række oplysninger fra dens kunder, så banken kan sikre "et betryggende kundekendskab."
- Vi er klar over, at det kan virke overvældende for nogen kunder. Af samme årsag forsøger vi også at gå i dialog med vores kunder om baggrunden for indhentningen af oplysninger. Jeg vil dog gerne medgive, at vi altid kan lære af kundernes oplevelser og undersøge, om det kan give anledning til ændringer i forhold til den måde, som vi i dag håndterer opgaven på, skriver kommunikationschef Neel Rosenberg i en mail.
Bankerne er gennem hvidvasklovgivningen forpligtet til at kende deres kunder og deres forbrugsmønstre og rette henvendelser til kunderne, hvis de ser et ændret eller usædvanligt forbrug af den måde, kunderne bruger deres konti på.
Lovgivningen skelner ikke mellem store og små beløb, for det er ikke nødvendigvis beløbenes størrelse, der er afgørende.

[AalborgLook 5177]

Gad vide hvad alle de kontant hævninger skal bruge til...

[Guest tvr]

Tjah, og Bankerne kan ikke selv udnævne deres Administrerende Direktører. Der er regler for this, that and the other.....  Det Spar Nord vil vide, er jo ikke noget Spar Nord har fundet på. Især ikke for en kunde, de har haft i årevis. Det er et spørgsmål om at de kan dokumentere den viden, den enkelte medarbejder alligevel har. Og svarer man ikke på spørgsmålene, kan det godt være den specifikke viden findes blandt medarbejderne, men den er ikke dokumenteret ved at være nedskrevet (helst af kunden), så banken har et problem..... Det er selvfølgelig galimatias, men banken beskytter bare sig selv mod et bureaukrati der går i selvsving - og bliver micro managed af politikerne