Hvad betyder det at være mand?

[Guest tvr]

• 
• 
• 

sweetstone skrev, for 38 minutter siden:

Hvad betyder det at være mand ? betyder man tilhører det svage køn.

Haha. Der findes vel ikke et svagt køn. Men der findes mange svage mennesker - og mange så usikre på om de selv er svage, at hellere må sige meget hurtigt at "de andre" er svage. De usikre, er i mine øjne de svageste, de der har brug for at hævde sig selv. Når alt kommer til alt, er det dem der ikke holder distancen. De tomme tønder.....

 

[Den lille frøken 1402]

Bananas skrev, for 1 time siden:

Har han lov at skrive poesi i mellemtiden? Altså når han ikke er optaget af at beskytte dig og sætte grænser...

Ei jeg bliver simpelthen nødt til at svare ordentligt på den her 

For jeg mener helt overordnet, at det der gør en person tiltrækkende, er at han 

Hviler i sig selv 

At han tør stå ved hvem han er og ikke prøver at være noget han ikke er 

Der er nemlig noget utrolig sexet ved det at turde. 

Om det er maskulint ved jeg ikke, men mon ikke mod anses for at være et maskulint træk ( som kvinder selvfølgelig også kan have, da både mænd og kvinder er beriget med både maskuline og feminine træk/egenskaber) 

Så hvis en mand skriver digte,  kan det anses som maskulint, fordi han tør

Han tør bryde med det konforme

Hvis han ligger foran mine knæ og kysser mine fødder, er det vildt maskulint fordi han tør. 

Det vil den usikre mand aldrig turde. Han ville blive rædselsslagen for at blive dømt som en svækling. Den selvsikre mand der hviler i sig selv tør bryde konventionerne og springe ud i noget utraditionelt. Og det er maskulint. 

Det at turde være anderledes, turde sige sin mening, turde strikke, turde tage lyserødt forklæde på og gå i køkkenet, turde skrive digte, turde tage lyserød neglelak på ( se bare simon kvamm i xfaktor. Han har konsekvent neglelak på hver eneste fredag ) turde vise at han bliver rørt til tårer over sit barnebarns leg på gulvet eller vræle over en sørgelig film, det er fucking maskulint fordi det kræver mod. 

Og mod er maskulint OG sexet. 

Så jo - jeg tiltrækkes i høj grad af mænd der skriver poesi. Både grundet deres mod, men også fordi det taler til mit intellekt og mit hjerte. 

 

 

 

Redigeret 17. Marts, 2023 af Den lille frøken

[wag 370]

For mig er svaret meget klart: Mænd kan ikke multitaske.

Hvis man gør mere end een ting ad gangen, er man(d) en kvinde.

[Møffe 2203]

Nyde skrev, for 6 timer siden:

Jeg er på en stor "kvindearbejdsplads", hvor alt skal planlægges og diskuteres til det ender med at ingen længere kan huske hvad der egentlig var meningen med det man skulle.

Der føler jeg glæde ved at være den mand, der får løst nogle problemer uden alt for megen snak. Jeg vil jo gerne snakke om tingene, men også handle i stedet for at forhale.

God weekend til alle skønne kvinder og mænd

-Lige mine ord -jeg kan nå en masse i mens de snakker -og når jeg efter et par timer høre de forsat snakker om det samme -fortæller jeg dem at det har jeg ordnet nu;-)

[Møffe 2203]

John12 skrev, for 7 timer siden:

Interessant emne!

..... så hvis man lever uden grænser, principløst, kompromissøgende, rigid og inkompetent, så er man ..... feminin?

 

 

Nej så er man da en idiot;-)

[Fætteren 294]

Handler det ikke bare om at have en stor pik? Så har man ikke brug for at diskutere, hvad maskulinitet er 

[Guest tvr]

Fætteren skrev, for 5 minutter siden:

Handler det ikke bare om at have en stor pik? Så har man ikke brug for at diskutere, hvad maskulinitet er 

For de, der ikke har andet at byde på, gør det sikkert. 

[Bananas 17566]

Den lille frøken skrev, 1 time siden:

Ei jeg bliver simpelthen nødt til at svare ordentligt på den her 

For jeg mener helt overordnet, at det der gør en person tiltrækkende, er at han 

Hviler i sig selv 

At han tør stå ved hvem han er og ikke prøver at være noget han ikke er 

Der er nemlig noget utrolig sexet ved det at turde. 

Om det er maskulint ved jeg ikke, men mon ikke mod anses for at være et maskulint træk ( som kvinder selvfølgelig også kan have, da både mænd og kvinder er beriget med både maskuline og feminine træk/egenskaber) 

Så hvis en mand skriver digte,  kan det anses som maskulint, fordi han tør

Han tør bryde med det konforme

Hvis han ligger foran mine knæ og kysser mine fødder, er det vildt maskulint fordi han tør. 

Det vil den usikre mand aldrig turde. Han ville blive rædselsslagen for at blive dømt som en svækling. Den selvsikre mand der hviler i sig selv tør bryde konventionerne og springe ud i noget utraditionelt. Og det er maskulint. 

Det at turde være anderledes, turde sige sin mening, turde strikke, turde tage lyserødt forklæde på og gå i køkkenet, turde skrive digte, turde tage lyserød neglelak på ( se bare simon kvamm i xfaktor. Han har konsekvent neglelak på hver eneste fredag ) turde vise at han bliver rørt til tårer over sit barnebarns leg på gulvet eller vræle over en sørgelig film, det er fucking maskulint fordi det kræver mod. 

Og mod er maskulint OG sexet. 

Så jo - jeg tiltrækkes i høj grad af mænd der skriver poesi. Både grundet deres mod, men også fordi det taler til mit intellekt og mit hjerte. 

 

 

 

Sådan @Den lille frøken. Lidt mere nuanceret der.

Nu handler vel hverken poesi, eller andre kunstarter om at turde, men om at ikke kunne lade være. Men måske også lidt om at turde lade sensitiviteten leve - hvis man har noget af den slagsens, noget som de fleste mennesker har, men som mange mænd er bange for at vise frem. Især mænd som ikke er kommet i kontakt med oxytocin som små drenge. 

Det er lidt sjovt at i gamle dage, når der var tid at gå i krig - så fik poeterne och musikerne ofte standse hjemme og holde liv i kulturen og underholde aristokratin - og kvinderne. På den måden stammer rigtigt mange af os fra det nogle kalder for "bløde" og "feminine" mænd. Hvis man ikke elsker at slå andre ihjel eller selv blive slået ihjel, så tænker jeg at poeterne trak det længste strå. De forblev i live og fik knalde damerne. Selv poeter kan knalde siges det.

Flere i den her tråd beskriver alfahanner som det maskuline ideal. Mænd såvel som kvinder. Enten vil du være overhunden, eller så attraheres du af ham. Vil du være ham så risikerer du at fanges af et ideal som de færreste kan leve op til og begynder at benægte dine andre sider og den du er. Der er mange af den slagsens i kriminelle miljøer (også mange af dem som mangler oxytocin). Her er også mange alfa-wanna-be's på Eroguide, og de er bare såå søde.

Attraheres du af alfahannen og lykkes fange ham, så bliver du enten ulykkelig den dag han - og du - opdager hvem han egentlig er bag alt det der postyr, eller så bliver du ulykkelig når du opdager at den slags mand er ulidelig at leve med.
Men måske bliver det krig og han bliver sendt afsted, så du kan finde dig en poet istedet for?

Vi mænd - og kvinder - kommer i så uhyre mange skæbner og de aller fleste har noget godt - og flot - i sig, hvis det bare får chancen at komme frem.

Jeg er gammel nu og aner stadig ikke hvorfor jeg attraheres af den eller den kvinden - de ligner jo overhoved ikke hinanden, hverken i udseende eller væremåde. Og jeg bliver lige så forbløffet hver gang jeg hører andre så stensikkert fastslå hvad som er attraktivt - og hvad som er mandligt og kvindeligt.

En "rigtig" mand i min optik, fornægter ikke sig selv, vil ikke være som nogen anden, praler ikke og omgiver sig ikke af statussymboler for at være nogen.
Og han er ikke bange for sine feminine sider. Og då mener jeg ikke smink eller den slags - som jo er blevet feminint først i vores dage. Back in the days brugtes smink af begge køn i masser af kulturer - også vores.

Ligesom alle vi sunde mennesker har både østrogen og testosteron i os for at kunne fungere, har vi både mandlige og kvindlige sider. Animus og Anima for at bruge Jung.

I øvrigt har det sket mange gange at jeg sidder når jeg tisser. Når man laver nummer to, så skal man sagtens være hurtig om man skal nå at stille sig op for at tisse. 
Men jeg tænker at en maskulin mand sikkert også klarer den manøver.

[sneræven 2026]

Bananas skrev, for 16 minutter siden:

Det er lidt sjovt at i gamle dage, når der var tid at gå i krig - så fik poeterne och musikerne ofte standse hjemme og holde liv i kulturen og underholde aristokratin - og kvinderne.

Ja .. eller de blev munke.
Især hvis det var aristokratiets sønner, der kom i vejen eller ikke evnede at slås.
Og munke fik bestemt ikke lov til at komme i nærheden af kvinder.
Var det 'småfolk', var det ikke det store problem.
De blev placeret forrest i kamplinien, så de kunne blive slagtet som en 'buffer' før sværdkrigerne gik i gang.

Vores forbandede problem er, at vi står med en både kulturel og genetisk arv fra dengang ...
Masser af mænd, der først og fremmest er gearet til at slås ...
Men i løbet af et par hundrede år er de mænd gået fra at være samfundets store ideal til at være dødsens farlige.
Og ganske mange kvinder tiltrækkes af den type mænd ... selv om jeg tror at @Den lille frøken er en god del for firkantet - heldigvis da ... 
Synes også hendes andet indlæg er lidt af en opblødning.

Jeg er på linje med @Bananas på mange måder ...
Men jeg er ikke enig i at tendensen til at opstille macho-manden som ideal kun er noget kulturelt eller eet eller andet udviklingspsykologisk.
Der er en god del biologi - eller instinkt - inde over. Hos både mænd og kvinder.

På samme måde som jeg er enig med @Den lille frøken og @SweetMilf6630 i at der er en stærk biologisk faktor i forskellene mellem mænd og kvinder generelt ... 
Men det er forkert at bruge det som argument for gamle kønsroller ... 
Der er netop et utal af facetter og varianter gemt bag de biologiske forskelle ... 
Man må bare ikke overse de faktorer og indføre en slags kulturel 'tvangs-ligestilling' ...

[Den lille frøken 1402]

@Bananas og @sneræven

Jeg er egentlig lidt ked af at have fremstået unuanceret i mit første indlæg. Jeg synes det er et svært emne og meget komplekst og tror bare jeg forsøgte at forenkle det og snævre det ind sådan at det blev mere overskueligt. Og det kom så til at blive lidt for forenklet på den bekostning 

For hvordan hulan beskriver man maskulinitet når begreberne efterhånden er så flydende? Jeg synes forvirring er det der er allermest kendetegnende for vores opfattelse og definition af begreberne. 

Jeg synes jo man - trods alt - bliver klogere med alderen. Og der er intet, der kan få mig så blød i knæene som en mand der kan noget med ord. Og nu vil jeg dele en lille historie fra mit liv som ligger 15 år tilbage.

Her blev jeg forelsket i en mand der med psykologisk snilde og veltalenhed og poesi skrev sig lige ind i mit hjerte - uden at jeg overhovedet havde mødt ham. " romancen" stod på i et lille halvt års tid så vidt jeg husker og jeg var dybt afhængig af hans daglige skriverier. Jeg var i forhold med en meget " maskulin" mand, men jeg manglede noget. Jeg manglede det som min " internetkæreste" kunne give mig. Om han var maskulin eller ej aner jeg ikke og han kunne måske have været meget feminin at se på. Jeg nåede aldrig at se ham. For " forholdet" stoppede af grunde jeg ikke vil komme ind på. Men pointen var at det var underordnet om han var maskulin eller feminin. Jeg var solgt til hans ord og mesterlige formuleringer. 

Jeg ved nu ( med alderen bliver man som før skrevet klogere) at jeg ikke kan undvære det intelkektuelle med - og modspil. Jeg har været i forhold med indtil flere meget dominerende og besidderiske mænd. Igen og igen fandt jeg sammen med sådanne typer fordi jeg var tiltrukket af den type. 

Men jeg endte altid med at blive ulykkelig. Følte mig indespærret og begrænset og endte tilsidst med at tage en alvorlig samtale med mig selv. Jeg fandt ud af at vejen til ro og harmoni med en partner ikke lå hos dominerende og såkaldte " meget maskuline mænd" og begyndte at ændre mit mønster samt mit syn på maskulinitet. 

Det var en af de bedste samtaler jeg har haft med mig selv  

 

 

 

 

Redigeret 17. Marts, 2023 af Den lille frøken

[sneræven 2026]

Den lille frøken skrev, for 30 minutter siden:

hvordan hulan beskriver man maskulinitet når begreberne efterhånden er så flydende?

Min oplevelse er, som sagt ovenfor, at der er en biologisk betingede forskelle på de to køn. Som er meget svær at beskrive og indkredse .. 
MEN inden for begge køn er der meget store variationer.
Nogle mandetyper. f. eks., har meget til fælles med kvinder på mange planer.
Woody Allan blev nævnt et sted ...  ... og jojo, jeg kan sagtens identificere mig med den herre.
Jeg selv har det sådan, at jeg aldrig har været "een af drengene" men på mange måder føler mig bedst tilpas i kvinders selskab ... 
Især de 'klassisk maskuline' mænd har jeg det svært med .. jeg svinger godt med skrupskøre exentrikere ... 
Men derfor ser jeg mig afgjort stadig som mand ... og er så absolut til kvinder, seksuelt ...

Jeg tror mange af os havde håbet at kvindefrigørelsen ville bevirke at vi - også i parforhold - kunne være meget mere 'på niveau' og have både godt kammeratskab og kærlig sex.
Men det er som om kvindefrigørelsen i stedet har presset mange kvinders krav til mænd yderligere i vejret ... 
Fordi kvinderne nu er stærke, vil de have en endnu stærkere mand - som jeg synes du illustrerer meget godt og ærligt i dit første indlæg.
Og så bliver udvalget lille, for jeg kvinder ... 
Det er netop den tendens mange af os mænd er i klemme i ... 

Som du selv meget godt beskriver sidst i dit indlæg ovenfor, så har I piger faktisk gavn og glæde af at støtte jer til flere forskellige typer af mænd.
Nogle af os kan - eller vil - I bare ikke bruge, fordi I véd I er nødt til at skuffe os seksuelt ... 

Tror det var din bemærkning i dit første indlæg om, at 'meget få kvinder tiltrækkes af feminine mænd' jeg syntes virkede noget unuanceret ... 

Mener for resten at jeg i anden sammenhæng har spurgt dig om du har læst Jean Shinado Bolans to bøger ... "De indre Guinder" og "De indre Guder"
Jeg havde rigtig meget glæde af at læse dem, de satte meget på plads for mig.
 

Redigeret 17. Marts, 2023 af sneræven

[Guest Aarhuselsker]

Den lille frøken skrev, for 32 minutter siden:

For hvordan hulan beskriver man maskulinitet når begreberne efterhånden er så flydende

Er de nu det? På hvilken måde mener de at de flyder? 

[sneræven 2026]

Aarhuselsker skrev, for 1 minut siden:

Er de nu det? På hvilken måde mener de at de flyder? 

De har altid været flydende.
I 'gamle dage' var vi bare presset ind i meget faste kasser ... 
Tildels faktisk et trick for at sikre, at de to køn havde brug for hinanden, og derfor blev sammen om opfostringen af børnene .., 

[Guest Aarhuselsker]

sneræven skrev, for 4 minutter siden:

De har altid været flydende.

Tja, der har altid været forskellige grader af maskulinitet som af femininitet, men ligefrem flydende? 

[Den lille frøken 1402]

Aarhuselsker skrev, for 15 minutter siden:

Er de nu det? På hvilken måde mener de at de flyder? 

Bare det at der ikke er konsensus omkring hvad maskulinitet er er vel et godt tegn på at det flyder. 

Og nu findes der flere køn. Ikke kun 3 men endnu flere ( såvidt jeg ved) det bliver mere og mere forvirrende

 

Redigeret 17. Marts, 2023 af Den lille frøken

[Guest Aarhuselsker]

Den lille frøken skrev, for 1 minut siden:

Bare det at der ikke er konsensus omkring hvad maskulinitet er er vel et godt tegn på at det flyder. 

 

Næ, der har aldrig været en fast fortolkning af det begreb. 
Men det betyder i mine øjne ikke at det flyder, blot at begrebet fortolkes lidt forskelligt fra person til person. 

[Bananas 17566]

Aarhuselsker skrev, for 12 minutter siden:

Næ, der har aldrig været en fast fortolkning af det begreb. 
Men det betyder i mine øjne ikke at det flyder, blot at begrebet fortolkes lidt forskelligt fra person til person. 

Hvis du nu ikke tænker strikt biologiskt, så fortolkes ikke begrebet forskelligt kun fra person til person, men også fra en tid til en anden, fra en kultur til en anden. Idag når vi lever i flere kulturer samtidigt, og på samme gang bliver infiltrerede af digitale indtryk og aftryk på alle mulige måder - så ville jeg nok også sige at begrebet maskulinitet ikke har en fast form  - det flyder. Ligesom glas flyder. Min far så i maskulinitet ikke detsamme som mig som ikke ser detsamme som mine sønner, som - hvis jeg skal være ærlig - leder efter en form for maskulinitet som fungerer idag. I virkelige livet - ikke i forestillingen om hvad maskulinitet er for en størrelse.

Måske er det ikke for dig at begrebet flyder - men for mig er det nok en temmelig god beskrivelse.

[Bananas 17566]

sneræven skrev, for 3 timer siden:

 

Jeg er på linje med @Bananas på mange måder ...
Men jeg er ikke enig i at tendensen til at opstille macho-manden som ideal kun er noget kulturelt eller eet eller andet udviklingspsykologisk.
Der er en god del biologi - eller instinkt - inde over. Hos både mænd og kvinder.

 

Jeg er ikke helt sikker på at du misforstår mig ret. Selvf. er der en god del instinkt i det. Men det er en instinkt som ikke egentlig gavner os mere - hverken kvinder eller mænd. Ligesom patriarkatet har tjenet menneskeligheden meget godt i mange faser af udviklingen og historien, men idag er kontraproduktivt, så er macho-manden som ideal en rest af noget som ikke længere er funktionelt - hvis man nu ikke er i et kriminelt netværk og render rundt med våben. Interessant i øvrigt at våben idag næsten er en nødvendighed for at kunne leve op til den slags mandlige idealer.

Hvad som er en god mand idag formes af nødvendighed af hvad som er funktionelt. 

For mig er det temmelig åbenbart at patriarkatet og maskulinitet befinder sig i stor krise - en krise som har potential til at ødelægge livet og planeten. Vi har den største militære krise på mange år - i en tid når vi troede vi var kommet nogetsteds, finanssystemerne dirrer - hvis de ikke allerede er i konvulsioner, klimaet er i katastrof mode - eller på vej derhen .... Altsammen udtryk for at maskuline idealer ikke er i takt med tidens krav og behov.

At siden gamle ærevørdige idealer stadig fremstår som attraktive, er vel snarere tegn på hvor langsomt vi udvikles som biologiske væsner. Det er lidt detsamme som med angst og mod. Det er svært idag at håndtere angst, fordi vores biologi er indstillet på angst for farer som var langt mere håndgribelige end de farer som lurer idag. Så vi spiser piller istedet for at slå fjenden eller rovdyret ihjel. Og hvad er mod idag? Er det at udfordre en macho-idiot som står i din vej fordi han er fysiskt overudviklet og mentalt underudviklet? Eller er det at risikere din og familiens økonomi på aktiver eller en fantastisk tech-idé som måske kan blive noget? Fordi evnen at formere penge er jo hvad en stor del af dagens virkelige men destruktive maskulinitet handler om, ik'? 

Eller er mod så simpelt som at altid stå op for den man er, og hvad man mener?

Hvad vi attraheres af og hvad vi egentlig vil have er ikke altid detsamme. Det er som at kigge i billedblader: Nej sikken flot fyr, uha hende kunne jeg godt. Men når det kommer til stykket vil jeg kun have en kvinde som får mig at grine, som hjælper mig at finde velbehag i det at leve.

Og så må hun gerne have tits, ass and pussy. Det er jo en del af konceptet med kvinder. Vedrørende disse små detaljer er vi i hvert fald nogenlunde i takt med biologin.

Redigeret 17. Marts, 2023 af Bananas

[Guest Aarhuselsker]

Bananas skrev, for 11 timer siden:

så fortolkes ikke begrebet forskelligt kun fra person til person, men også fra en tid til en anden, fra en kultur til en anden

Netop, men betyder ikke at begrebet flyder, men at det fortolkes forskelligt, som du skriver. 
Der er, for mig, stor forskel på om forskellige grupper og tidsperioder, har forskellige opfattelser, og så et begreb flyder. 

[Guest Bødlen]

John Wayne, Clint Eastwood, Sean Connery, Vin Diesel, Shemar Moore, Jay Harrngton. 

[Guest Aarhuselsker]

Det har rumlet en del, det her spørgsmål om hvad det betyder at være mand. Det gik hurtigt over i en diskussion om hvad maskulinitet er. 

Jeg er ikke helt sikker på de 2 spørgsmål refererer til det samme begreb. 
 

Men maskulinitet : For mig er det en mand som har det godt med at han er anderledes end kvinder. En mand som har en bred orientering, er lydhør, kan skovle et lille barn op i hænderne og få blanke øjne, han kan finde ud af at fikse ting - og først og fremmest så har han ikke travlt med at fremstå maskulin. Han er velsoigneret, men sommetider også møgbeskidt, og har det fint i begge situationer. Han bruger ikke tid på at finde det rigtige tøj, trimme skægget til at se macho ud, pleje håret så det ser fint ud sat op i en knold, laver underlige piercinger og tarvelig tatoveringer.  Kort sagt, så accepter han sin krop som den er, holder den ren og pæn, men pynter den ikke som en billig Brianbil. 
Han er den som selv rækker en hånd ud, når det nødes, og han er ikke bange for at prøve noget som er fremmed, efter en risikovurdering, dog