Misbrug af et varemærke eller en forkert dom?

[Rejsenetværk 9604]

• 
• 
• 

Det koster at snylte på verdensberømte Noma

Noma er et meget stærkt varemærke, som ikke må bruges uden tilladelse, fastslår Højesteret.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/13/1213153835.htm

Den dom forstår jeg simpelthen ikke?

Er der nogle med juridisk indsigt der vil bruge tid på at forholde sig til dette indlæg, prøve at forklare ikke kun juraen bag, men også om muligt det rimelige i denne dom.

Jeg kan sådan set godt med lægmands brillerne på forstå aftalen mellem eventfirmaet og Noma til den ene million kroner, når præmissen for arrangementet var som beskrevet, men at det kan udgøre utilbørligt misbrug af Nomas varemærke at udlove en middag på verdens dengang bedste restaurant, ja det kan jeg ikke se noget som helst forkert i.

Denne restaurant var der skrevet om stolpe op og stolpe ned som verdens bedste restaurant, hvad forkert er der så i at udlove en middag på en restaurant der reklamerer offentlig som alle andre med at man kan booke bord, uden at spørge om lov først, og uden at skulle betale for at citere hvad netop denne restaurant bliver betegnet som overalt hvor man kunne læse om stedet

Altså, der er da mange andre stærke varemærker man kan købe et gavekort til og udlove en gevinst på - hvad nu hvis ens webtjeneste, klub, forening osv vil udlove et gavekort til et Samsung fladskærms tv hos Hifi-klubben, skal man så dybest set også spørge om lov hos Samsung og eller Hifi-klubben, og i sin yderste konsekvens betale et tillæg for at nævne navnet på producent, og eller forretning?

Jeg kan simpelthen ikke se rimeligheden i den dom, alene vurderet på artiklen.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Redigeret 14. December, 2013 af Moderator

[ThorsHammer 519]

Det koster at snylte på verdensberømte Noma

Noma er et meget stærkt varemærke, som ikke må bruges uden tilladelse, fastslår Højesteret.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/13/1213153835.htm

 

Den dom forstår jeg simpelthen ikke?

 

Er der nogle med juridisk indsigt der vil bruge tid på at forholde sig til dette indlæg, prøve at forklare ikke kun juraen bag, men også om muligt det rimelige i denne dom.

 

Jeg kan sådan set godt med lægmands brillerne på forstå aftalen mellem eventfirmaet og Noma til den ene million kroner, når præmissen for arrangementet var som beskrevet, men at det kan udgøre utilbørligt misbrug af Nomas varemærke at udlove en middag på verdens dengang bedste restaurant, ja det kan jeg ikke se noget som helst forkert i.

 

Denne restaurant var der skrevet om stolpe op og stolpe ned som verdens bedste restaurant,  hvad forkert er der så i at udlove en middag på en restaurant der reklamerer offentlig som alle andre med at man kan booke bord, uden at spørge om lov først, og uden at skulle betale for at citere hvad netop denne restaurant bliver betegnet som overalt hvor man kunne læse om stedet

 

Altså, der er da mange andre stærke varemærker man kan købe et gavekort til og udlove en gevinst på - hvad nu hvis ens webtjeneste, klub, forening osv vil udlove et gavekort til et Samsung fladskærms tv hos Hifi-klubben, skal man så dybest set også spørge om lov hos Samsung og eller Hifi-klubben, og i sin yderste konsekvens betale et tillæg for at nævne navnet på producent, og eller forretning?

 

Jeg kan simpelthen ikke se rimeligheden i den dom, alene vurderet på artiklen.

 

Venlig hilsen

Rejsenetværk

 

Rejse, jeg blev også ret forundret over dommen.

 

Uden at være jurist eller advokat, men med en vis teoretisk viden om jura samt praktisk erfaring qua "involvement" i diverse retssager har jeg dog for længst lært, at man ikke skal prøve at forstå logikken bag en dom ved brug af common sense...

Jura er en empirisk og ikke en deduktiv videnskab (hvis man overhovedet med rimelighed kan betegne jura som "videnskab"..!?):

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Jura

 

 

"Jura er læren om retsreglernes tolkning, anvendelse, tilpasning og virkning. Det videnskabelige studium af jura kaldes retsvidenskab og foretages typisk på et universitet eller i en forskningsinstitution eller tænketank. Jurist er ikke en beskyttet titel.

Ved ret forstås et system af regler af almen gyldighed, som nødvendigvis håndhæves af et retsvæsen. Disse regler, der normalt kaldes retsregler, udgør til sammen den gældende ret indenfor et retssystem og de udspringer af forskellige retskilder, så som lovgivning, retsgrundsætninger, retssædvaner, retspraksis, forholdets natur og til en vis grad lovforarbejder og den juridiske litteratur. Alt afhængig af samfundsordnen og politiske synspunkter, varierer det overlappende forhold mellem ret, moral og sædvane betydeligt"

 

Hvis du altså vil prøve at forstå baggrunden for dommen, Rejse, skal du tilbage til den artikel, du linker til:

 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/13/1213153835.htm

 

og bemærke navnlig flg. passus:

"Højesteret mener om chokolade-sagen, at lokkemidlet var en utilbørlig udnyttelse af Nomas meget stærke varemærke.

Derfor er der sket en overtrædelse af både varemærkeloven og markedsføringsloven, og Homecenter skal som nævnt af med 150.000 kroner, som er et rimeligt vederlag."

Dernæst skal du nærstudere "varemærkeloven" og "markedsføringsloven" samt undersøge den såkaldte "præcedens" i form af tidligere domme og afgørelser på området.

Hvem gider bruge tid på den slags?

Ikke jeg ihvertfald, men jeg konstaterer bare, at en restaurant som Noma er for dyr og forbundet med for meget snobberi til, at jeg nogensinde ville sætte mine ben på stedet - at Claus Meyer er medejer, gør ikke sagen bedre...

 

[Onslow 15846]

TH,

 

du har begået et fremragende og informativt indlæg med en masse links, som jeg må nærstudere, når der er ledige stunder i julen.

 

Stort set alle love er utroligt kringlede og tolkningsbare, hvilket jo meget godt illustreres ved de mange domme, som bliver omstødt ved højere instans, og nogle bliver endda genomstødt i højesteret eller den særlige klageret.

 

Hvor der ved indbrud, tyveri, drab og lignende ikke er så mange fortolkningsmuligheder, ser det ganske anderledes ud, når vi bevæger os ind i den merkantile jura, loven om ophavsret er vel det bedste eksempel herpå, og selv om bøderne og/eller erstatningerne i reglen er latterligt små, så er der dog en del, der må til lommerne.

 

Tag nu sitet her, hvor folk frit og frejdigt uploader billeder fra diverse annoncer og hjemmesider, bagateller, javel, men en klar overtrædelse af loven, med mindre man har tilladelse fra den juridiske person, der har ejendoms- brugs- og ophavsretten.

 

Jeg har selv oplevet at finde mine billeder på andres hjemmesider og i annoncer, uden at nogen havde ulejliget sig med at spørge om lov. Normalt er jeg ikke så karrig, hvis man altså spørger om lov og det er til privat brug, men hvor nogen uden tilladelser anvender min ejendom i kommercielt øjemed, da er jeg ret så konsekvent.

[Gæst]

Gu ved om Jensens bøfhus  og Mc D kan vinde tilsvarende sager.

[Rejsenetværk 9604]

Tak Thors Hammer og Onslow

 

Det ligner ikke bare en jungle, men et minefelt i en jungle det her område, men det giver jo nogle sindsygt dygtige advokater smør på brødet - den enes død, den andens brød.
Men i mine øjne har Noma måske nok vundet en juridisk sejr, men samtidig har de tabt moralsk ved overhovedet at rejse sagen.

 

De har som jeg ser det ikke forsvaret deres navn mod at en konkurrent har prøvet at snylte på navnet, og kan efter min bedste overbevisning ikke have lidt noget tab ved at en webshop har udlovet en middag på Noma, og i mine øjne såre naturligt har brugt ord og vendinger som vi alle er blevet tudet ørerne fulde af i alle de medier der har skamrost dem anmas da hypen omkring Noma var på sit højeste.

 

Selvfølgelig har Noma arbejdet sig til den position de har, men uden mediernes hjælp videre da først de havde slået igennem, kan man vel med nogen ret stille spørgsmålet om de mon ville være der hvor de er i dag?

 

De har jo ikke ligefrem selv modarbejdet at blive omtalt med alle de gængse forherligende superlativer, hvorfor så blive fortørnet over en gevinst som de får betaling for, og som de burde glæde sig over på lige fod med hver eneste gæst der besøger dem dagligt.

 

Selv skal jeg heller ikke besøge Noma, ikke fordi den er for dyr, men fordi de serverer mad som jeg ikke forstår og som jeg ikke har lyst til at spise.

 

Mit projekt derimod for 2014 er at jeg og en ven der gerne spiser dyrt ude sammen med mig, vi skal oplever Restaurationen hos Lisbeth og Bo Jacobsen, har spist der en enkelt gang for så mange år siden at det ikke tæller i dag, men jeg husker den dag i dag maden som himmelsk:

 

 

Restaurationen
http://restaurationen.dk/

 

 

De repræsenterer nogle værdier og en madkultur som jeg langt bedre kan identificere mig med end det snobberi, der også efter mit indtryk hersker omkring Noma og nye top restauranter indenfor samme genre.

 

Et faktuelt forsvar af værdien af ens brand er helt ok, men selvhøjtidelighed er ikke klædeligt - om man mener det ene eller det andet er heldigvis op til hver enkelt af os, og forhåbentlig ikke noget vi skal stå til ansvar for overfor retten.

 

Bortset fra det, så mener jeg dog Onslow at det til hver en tid er tilladt at citere i udvalg fra tekster med ophavsret, samt at linke til den hele artikel, men det er ikke tilladt at kopiere hele artiklen over i andet medie.

 

Hvordan det er med billeder er jeg ikke helt klar over, men her linker jeg også altid eksternt, og det er vel ok.

 

Det skyldes så også at jeg ikke kan finde ud af at oprette billeder i forum her, men flot er det når nogle gør det

 

Venlig hilsen
Rejsenetværk

Redigeret 14. December, 2013 af Rejsenetværk

[Larsen 6]

Nu har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med offentlig ret og lignende og ikke jura generelt, men jeg har dog et bud på hvorfor det må tænkes at Noma har en særstilling i denne situation. 

 

Jeg tror man har skal skelne imellem en middag og en middag på Noma. Dette ses bl.a. i det tilfælde med den tyske virksomhed, hvor Noma kræver en betragtelig sum for at virksomheden skal kunne reklamere med at de giver deres kunder en middag på Noma. Noma er her at betragte som et selvstændigt varemærke, som ikke blot har en værdi pga. den ydelse de leverer, men også gennem deres brand. Man må altså formode at hvis sagsøgte havde udloddet en middag på en restaurant i København og det så efterfølgende havde vist sig at der var tale om Noma, så ville det ikke være et problem, da de ikke havde forsøgt at "slå plat" på Nomas brand. Derudover så antager mange ofte at når man laver konkurrencer med specifikke præmier, at så må der være tale om et samarbejde mellem dem der udlodder præmien og firmaet præmien er fra. 

 

Man kan, med nogen rimelighed, anfægte hvorvidt det er fair at man skal straffes på denne måde. Men man kan jo også sige at hvis de ikke vælger at forfølge denne sag, så vil de stå dårligere i fremtidige scenarier hvor andre laver en lignende konkurrence. Hvis nu Eroguide.dk eller en lignende hjemmeside en dag lavede en konkurrence hvor man kunne vinde en middag på Noma, så kunne det tænkes at Noma ikke var helt tosset med associationen imellem dem og så den pågældende side, qua det emne som siden behandler og derfor vil de have muligheden for at beskytte deres varemærke i så høj grad som overhovedet muligt. 

 

Det minder jo i virkeligheden lidt om Tivolis forsvar af retten til at bruge navnet eller Disney's modvilje mod D:A:D's tidligere navn. 

[ThorsHammer 519]

Gu ved om Jensens bøfhus  og Mc D kan vinde tilsvarende sager.

 

Her kom jeg til at tænke på den gamle sag, hvor en jysk pølsemand ved navn Allan havde valgt at kalde sin pølsebod for "Mc Allan"(!)...

Mc Donalds anlagde efter nogle forgæves advarsler sag imod ham og krævede et enormt beløb i erstatning, men han nægtede at give sig, og adskillige år senere vandt han sagen i Højesteret med 5 stemmer mod 0:

 

http://www.business.dk/evb-archive/poelsemanden-fra-silkeborg-besejrede-mcdonald-s

 

Dommen tilkendte ham 40.000 kroner, og han beholdt retten til at kalde sin pølsebod "Mc Allan", men andre uheldige omstændigheder gjorde desværre, at han senere blev nødt til at kaste håndklædet i ringen...

Jeg kan godt li burgerne fra Burger King

[Goldfinger 373]

McDonalds er latterlige og blev til grin - kæden opstod iøvrigt mig bekendt i 1940.

Er der nogen der ved, om de spurgte McDonnell Aircraft om lov til "Mc" - dette firma er fra 1939.

Eller lagde de sag an mod F1 teamet McLaren, da de opstod i 1963?

Osv., osv., osv.

[Bebop 9504]

Her kom jeg til at tænke på den gamle sag, hvor en jysk pølsemand ved navn Allan havde valgt at kalde sin pølsebod for "Mc Allan"(!)...

Mc Donalds anlagde efter nogle forgæves advarsler sag imod ham og krævede et enormt beløb i erstatning, men han nægtede at give sig, og adskillige år senere vandt han sagen i Højesteret med 5 stemmer mod 0:

http://www.business.dk/evb-archive/poelsemanden-fra-silkeborg-besejrede-mcdonald-s

Dommen tilkendte ham 40.000 kroner, og han beholdt retten til at kalde sin pølsebod "Mc Allan", men andre uheldige omstændigheder gjorde desværre, at han senere blev nødt til at kaste håndklædet i ringen...

Jeg kan godt li burgerne fra Burger King

Det er jo noget helt andet. Pølsemanden og McD er i samme branche, det er de andre ikke. Men pølsemanden havde hævd på navnet, der svjh. var knyttet til noget med whiskey?

Mht Noma og de andre er det også en risiko, at forbrugeren tror, at Noma på en eller anden måde sig god for deres chokolade. Jeg forstår godt Nomas reaktion og dommen.

[Borende X 25042]

Nej, jura er noget mystisk noget. Og de, der tror, at det er den ophøjede retfærdighed, tager fejl.

Jura er ren politik

 

Jeg har en bekendt, der i 80'erne investerede i et anpartsselskab. Han kunne trække indskuddet fra i skat og skulle svare skatten under genvundne aktiver, når projektet udløb.

 

Det var et projekt, der var varmt anbefalet af selveste skatteministeren. Han hed Anders Fog Rasmussen.

 

Projektet kuldsejlede. Angiveligt grundet svindel og vildførelse af investorerne i prospektmaterialet. Selvom der kunne føres et rimeligt bevis for dette, endte Landsretten alligevel med at dømme imod investorerne.

Det ville simpelthen være for dyrt for statskassen at lade dem vinde, og præcedensen ville også være for uoverskuelig.

 

Jura = retfærdighed? Rend mig i min bare måne. Det er ren politik.

 

Redigeret 15. December, 2013 af Borende X

[ThorsHammer 519]

....Men pølsemanden havde hævd på navnet, der svjh. var knyttet til noget med whiskey?..

 

Her mener jeg, du husker forkert - som nævnt i artiklen jeg linker til, tog han under sagen navneforandring til "Mac Allan Bjerrum Pedersen":

 

"Allan Pedersen havde valgt at kalde sin pølsevogn i Silkeborg for McAllan, og det faldt McDonald's for brystet.

Fastfoodgiganten endte med at inkassere et nederlag i Højesteret med dommerstemmerne 5-0 efter tre års kamp. Som erstatning modtog Allan Pedersen 40.000 kroner fra McDonald’s.

Forinden havde han nået at skifte navn til Mac Allan Bjerrum Pedersen takket være en velvillig præst i kirken i Skals."

[Guest Sisse]

jeg syntes faktisk dommen er rigtig. syntes ikke det er i orden at et andet firma bare må skalte og valte med et andet firmanavn for at fremme sig selv uden at spørge om lov.

[Bebop 9504]

Her mener jeg, du husker forkert - som nævnt i artiklen jeg linker til, tog han under sagen navneforandring til "Mac Allan Bjerrum Pedersen":

 

"Allan Pedersen havde valgt at kalde sin pølsevogn i Silkeborg for McAllan, og det faldt McDonald's for brystet.

Fastfoodgiganten endte med at inkassere et nederlag i Højesteret med dommerstemmerne 5-0 efter tre års kamp. Som erstatning modtog Allan Pedersen 40.000 kroner fra McDonald’s.

Forinden havde han nået at skifte navn til Mac Allan Bjerrum Pedersen takket være en velvillig præst i kirken i Skals."

 

Den artikel er temmelig overfladisk. Læs her og se at jeg husker delvist ret:

https://www.djoef-forlag.dk/services/hdv/html/domme/kapitel22/U1997_253H.htm

 

"Allan Pedersen har forklaret, at han, da han fyldte 30 år, fik en flaske whisky af mærket »MACALLAN«. Siden har venner og bekendte kaldt ham dette uden skelnen mellem »Mc« og »Mac«. I en periode drev han en bar på et hotel i Silkeborg. Han fik af whisky-firmaet tilladelse til at kalde den for »MACALLAN«. Da han omkring 1. december 1993 åbnede sin pølsevogn i Virklund, kaldte han den »McAllan«. Han tænkte ikke i den forbindelse på McDonald's, men syntes blot, at det var ukorrekt at anvende whiskynavnet, når han ikke længere solgte whisky. Han mener ikke, at de produkter, han sælger – pølser, dansk bøf m.m. med sennep og ketchup, men ikke pommes frites – kan betegnes som »fastfood«. Han har selv på vognen skiltet med »good food«. Han brugte i 1994 ca. 6.000 kr. på reklame i Them Ugeavis. Efter at sagen med McDonald's er kommet frem, har han ikke haft behov for at reklamere. Kundekredsen og omsætningen fra pølsevognen, der, efter at han blev opsagt i Virklund, nu står nær centrum i Silkeborg, er steget betydeligt."

 

Bemærk at McD ikke havde noget imod det, hvis han kaldte sig "Macallan".

 

Men højesteret lagde åbenbart ikke vægt på kælenavnet og at han tidligere havde været handlende under navnet "macallan", men alene at "Mc"-forstavelsen ikke i sig selv kan opnår varemærkebeskyttelse - det er kun hvis man lægger sig tættere op ad McD at det er en krænkelse (fx hvis man nu efterligner skrifttyperne).

[Bebop 9504]

Jura = retfærdighed? Rend mig i min bare måne. Det er ren politik.

 

Nej, det er en temmelig uklar måde at konkludere på. Du må skelne mellem jura som regler, der fastsættes politisk i form af love, bekendtgørelser osv. Og så jura som afgørelser i et retssystem der fortolker reglerne.

 

Der var mange anpartsfiduser dengang med skibe og containere fx. Nogle gange hvor der ingen skibe og containere fandtes.

 

Om dommen din bekendte fik var uretfærdig i den forstand at den ikke fulgte reglerne eller om den bare var uretfærdig, fordi din bekendt var blevet snøret og havde fæstet sin lid til en ministers ikke-ansvarspådragende udtalelser gør jo en forskel.

 

Jeg kan fx ikke gennemskue hvad dommen gik på - at han skulle dække et underskud eller at han ikke fik skattefradrag?