Er du et godt menneske..?

[Guest Potatohead]

• 
• 
• 

Jeg må opponere, da jeg har gjort mig umage for ikke at benævne mig selv som et godt menneske i denne tråd. Men pointeret at i de rette sammenhænge kunne man være det, og at kompleksiteten i spørgsmålet om det gode menneske er diskussionsværdigt og essentielt.

 

Bortset fra det er jeg tilnærmelsesvis enig, the winner takes it all.

[Kenny-mand 301]

Er jeg et godt menneske?

 

Ja, jeg synes faktisk at jeg er blevet til et ganske godt menneske, til trods for at jeg stort set ikke har nogen gode minder fra min barndom som var præget af druk og vold. Så opdragelsen har jeg stort set selv stået for og det er jeg egentligt sluppet helt godt fra, hvis jeg selv skal sige det:)

Jeg vil mene det der gør mig til det gode menneske jeg er:) er at jeg altid er glad og i godt humør hver eneste dag, hvilket gir mig en masse overskud til at hjælpe de som be'r mig om hjælp uanset om jeg kender dem eller ej.

 

 

[Guest Sisse]

Jeg ved ikke om jeg er et godt menneske. Men jeg er et venligt menneske. Jeg er hjælpsom og rummelig og har en naturlig interesse i andre mennesker og deres ve og vel...

Men jeg er grådig. Jeg vil have det hele. Og bruger udspekuleret tricks for at få det.. og ser jeg mig først lun på noget skyr jeg ingen midler. Og gør hvad jeg kan for at suge mig fast og tappe til sidste dråbe..

Så nej. Jeg er vist ikke et godt menneske... jeg er bare et menneske....

[siddharta 599]

Sisse kom mig til dels i forkøbet. Ikke med årsagerne, men derimod med konklusionen: Jeg er bare et menneske.

 

Jeg arbejder hver dag på at blive bedre end, jeg var dagen før, og jeg søger glæden i det enkle. Jeg elsker, at folk omkring mig er glade, og gør, hvad jeg kan, for at dele min egen glæde ved livet, og hvad det indeholder.

 

Men det virker ikke altid, og ofte møder jeg mennesker, hvis livsvilkår ikke bringer dem glæde, og når jeg ikke kan hjælpe dem, indser jeg, at jeg langt fra er god nok. Så min konklusion er helt klar:

Jeg er som, jeg er, og der er plads til forbedringer.

[Guest Smuk Enlig Mor]

Der er mange faktorer i spil, med livsopretholdelse mener jeg instinkter som man ikke kan definere som andet end neutrale. Fortæl mig en hensigt der ikke er selvisk. Livsretopholdende, forfængelig, hvilke i deres pr definition ikke er gode, nødvendige jo men ikke som betegnede gode. Spiser jeg er jeg i live, elsker jeg formere jeg mig, sover jeg, så vågner jeg udhvilet. det er nok problemet med denne diskussion, hvad er det gode, du, Jasmin mener det er selvopretholdelse, hvor i mod, i min tvivlen jeg vil skyde på det modsatte, altså at man ofrer sig for en. Der er mange motiver for at holde sig selv i live, for at tilfredsstille sig selv, for anseelse ikke fra andre men i en forfængelig henseende. I tiden er det gode ofte blevet sammenlignet med det fuldkomne. Hvorledes forholder du dig til det, selv synes jeg det er fint da jeg mener intet og ingen indeholder udelukkende godt eller skidt. Men at mennesket er komplekst og, jo skal erkende det selvvalgte liv, hvor netop de træffende valg definerer dig.

Well spoken, Potatohead...

Redigeret 18. Juni, 2014 af Smuk Enlig Mor

[ThorsHammer 519]

Når du betragter dig selv udefra, ser du så et godt menneske..?

Gør du dig i næstekærlighed, møder du dine medmennesker i øjenhøjde, eller er dét overhovedet kriterier for, om man ER et godt menneske...?

Hvilke egenskaber er et godt menneske i besiddelse af, og har du selv disse egenskaber...?

... Min egen definition af et godt menneske er, at vedkommende er uselvisk, selvopofrende og empatisk... Alle egenskaber som jeg selv mener at besidde - dog uden at være et overmenneske...

 

Det spørgsmål vil jeg overlade til andre at besvare - nærmere bestemt Gud

Vi er nemlig alle "syndere for Vor Herre".

 

Smuk Enlig Mor, du opstiller nogle kriterier for, hvornår og hvordan man er et "godt" menneske, herunder næstekærlighed, empati, selvopofrelse" etc.

På samme måde opstillede i sin tid farisæerne nogle leveregler, som de mente ville bringe dem tættere på Gud, hvis de ellers levede efter reglerne.

Den opfattelse kritiserede Jesus og så dem til en vis grad som hyklere - han foretrak generelt at være i selskab med såkaldte "syndere" inkl. skøger og "toldere" (læs: mennesker, der økonomisk udbytter andre!) frem for de "fromme" farisæere

Min ven "Google" har hjulpet til at finde et par gode afklarende "skriv" om emnet her:

 

http://kristrupkirke.dk/Praestetanker/Blad24.pdf

 

”Martin Luther fastslår i sit skrift 'Mod Latomus',at synden er absolut - i den forstand,at selv den mindste synd er den største synd!

Synd kan ikke gradueres! Dette er netop kernen i Jesu skærpelse af loven, at synd er synd og uanset synden er vi alle lige fjerne fra eller tætte på Gud.”

 

http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/vi-er-alle-i-samme-b%C3%A5d

du læser Mosebøgerne – især 4. og 5. – vil du se, at der er rigtig mange bud, love og regler, der skal overholdes, hvis man skal være en ortodoks jøde. Hele jødedommen er bygget op omkring disse bud og regler, og man kan til et vist punkt opnå retfærdighed ved at overholde buddene og dermed være en "god" jøde.

Vi kristne har også Det gamle Testamente og dermed de 10 bud, som – hvis du læser dem igennem – faktisk ikke er umulige at overholde. Men Jesus radikaliserede buddene kraftigt i det, der kaldes for "bjergprædikenen" i Matthæus-evangeliet kap. 5-7. Prøv at læse dem! Der har du bud, som du ikke kan overholde. Og hvorfor satte Jesus dem så op?

Det gjorde han, fordi han ville gøre op med jødernes tro på, at de kunne "nå" Gud eller gøre sig fortjent til frelse ved at overholde nogle leveregler. Det medførte nemlig, at nogle jøder følte sig bedre end andre og mente, de havde ret til at dømme dem, der ikke gik den lige vej. Tænk bare på historien om kvinden, der blev taget i utroskab, og som efter jødisk lov skulle stenes, men som Jesus intet gør ved.

Så Jesus gør op med de selvretfærdige jøder ved at opstille så grelle krav, at ingen kan overholde dem, og derfor ryger vi alle i samme båd som syndere, der ikke selv kan nå op til Gud. Han gjorde indsigelse imod, at hvis blot vi overholder buddene, ja, så er vi ikke afhængige af Vorherre mere.

Så vi er alle syndere for Vor Herre og dermed lige langt fra – eller tæt på – ham, og derfor må vi også være solidariske overfor hinanden, da ingen er mere værd end andre. Kan du se, at der ud af Jesu tale vokser det menneskesyn, vi kender som det kristne? At alle er lige meget værd, uanset køn og alder og nationalitet.

Luther sagde, at vi alle er både syndere og retfærdige (simul justus et peccator), og det giver mening ud fra det ovenstående, ikke?

Vi er syndere, uanset hvad vi gør og alligevel allerede retfærdige, fordi Gud siger god for os, også når vi ikke har fortjent det.

vis du læser Mosebøgerne – især 4. og 5. – vil du se, at der er rigtig mange bud, love og regler, der skal overholdes, hvis man skal være en ortodoks jøde. Hele jødedommen er bygget op omkring disse bud og regler, og man kan til et vist punkt opnå retfærdighed ved at overholde buddene og dermed være en "god" jøde.

Vi kristne har også Det gamle Testamente og dermed de 10 bud, som – hvis du læser dem igennem – faktisk ikke er umulige at overholde. Men Jesus radikaliserede buddene kraftigt i det, der kaldes for "bjergprædikenen" i Matthæus-evangeliet kap. 5-7. Prøv at læse dem! Der har du bud, som du ikke kan overholde. Og hvorfor satte Jesus dem så op?

Det gjorde han, fordi han ville gøre op med jødernes tro på, at de kunne "nå" Gud eller gøre sig fortjent til frelse ved at overholde nogle leveregler. Det medførte nemlig, at nogle jøder følte sig bedre end andre og mente, de havde ret til at dømme dem, der ikke gik den lige vej. Tænk bare på historien om kvinden, der blev taget i utroskab, og som efter jødisk lov skulle stenes, men som Jesus intet gør ved.

Så Jesus gør op med de selvretfærdige jøder ved at opstille så grelle krav, at ingen kan overholde dem, og derfor ryger vi alle i samme båd som syndere, der ikke selv kan nå op til Gud. Han gjorde indsigelse imod, at hvis blot vi overholder buddene, ja, så er vi ikke afhængige af Vorherre mere.

Så vi er alle syndere for Vor Herre og dermed lige langt fra – eller tæt på – ham, og derfor må vi også være solidariske overfor hinanden, da ingen er mere værd end andre. Kan du se, at der ud af Jesu tale vokser det menneskesyn, vi kender som det kristne? At alle er lige meget værd, uanset køn og alder og nationalitet.

Luther sagde, at vi alle er både syndere og retfærdige (simul justus et peccator), og det giver mening ud fra det ovenstående, ikke?

Vi er syndere, uanset hvad vi gør og alligevel allerede retfærdige, fordi Gud siger god for os, også når vi ikke har fortjent det.

Hvis du læser Mosebøgerne – især 4. og 5. – vil du se, at der er rigtig mange bud, love og regler, der skal overholdes, hvis man skal være en ortodoks jøde. Hele jødedommen er bygget op omkring disse bud og regler, og man kan til et vist punkt opnå retfærdighed ved at overholde buddene og dermed være en "god" jøde.

Vi kristne har også Det gamle Testamente og dermed de 10 bud, som – hvis du læser dem igennem – faktisk ikke er umulige at overholde. Men Jesus radikaliserede buddene kraftigt i det, der kaldes for "bjergprædikenen" i Matthæus-evangeliet kap. 5-7. Prøv at læse dem! Der har du bud, som du ikke kan overholde. Og hvorfor satte Jesus dem så op?

Det gjorde han, fordi han ville gøre op med jødernes tro på, at de kunne "nå" Gud eller gøre sig fortjent til frelse ved at overholde nogle leveregler. Det medførte nemlig, at nogle jøder følte sig bedre end andre og mente, de havde ret til at dømme dem, der ikke gik den lige vej. Tænk bare på historien om kvinden, der blev taget i utroskab, og som efter jødisk lov skulle stenes, men som Jesus intet gør ved.

Så Jesus gør op med de selvretfærdige jøder ved at opstille så grelle krav, at ingen kan overholde dem, og derfor ryger vi alle i samme båd som syndere, der ikke selv kan nå op til Gud. Han gjorde indsigelse imod, at hvis blot vi overholder buddene, ja, så er vi ikke afhængige af Vorherre mere.

Så vi er alle syndere for Vor Herre og dermed lige langt fra – eller tæt på – ham, og derfor må vi også være solidariske overfor hinanden, da ingen er mere værd end andre. Kan du se, at der ud af Jesu tale vokser det menneskesyn, vi kender som det kristne? At alle er lige meget værd, uanset køn og alder og nationalitet.

Luther sagde, at vi alle er både syndere og retfærdige (simul justus et peccator), og det giver mening ud fra det ovenstående, ikke?

Vi er syndere, uanset hvad vi gør og alligevel allerede retfærdige, fordi Gud siger god for os, også når vi ikke har fortjent det.

 

Hvis du læser Mosebøgerne – især 4. og 5. – vil du se, at der er rigtig mange bud, love og regler, der skal overholdes, hvis man skal være en ortodoks jøde. Hele jødedommen er bygget op omkring disse bud og regler, og man kan til et vist punkt opnå retfærdighed ved at overholde buddene og dermed være en "god" jøde.

Vi kristne har også Det gamle Testamente og dermed de 10 bud, som – hvis du læser dem igennem – faktisk ikke er umulige at overholde. Men Jesus radikaliserede buddene kraftigt i det, der kaldes for "bjergprædikenen" i Matthæus-evangeliet kap. 5-7. Prøv at læse dem! Der har du bud, som du ikke kan overholde. Og hvorfor satte Jesus dem så op?

Det gjorde han, fordi han ville gøre op med jødernes tro på, at de kunne "nå" Gud eller gøre sig fortjent til frelse ved at overholde nogle leveregler. Det medførte nemlig, at nogle jøder følte sig bedre end andre og mente, de havde ret til at dømme dem, der ikke gik den lige vej. Tænk bare på historien om kvinden, der blev taget i utroskab, og som efter jødisk lov skulle stenes, men som Jesus intet gør ved.

Så Jesus gør op med de selvretfærdige jøder ved at opstille så grelle krav, at ingen kan overholde dem, og derfor ryger vi alle i samme båd som syndere, der ikke selv kan nå op til Gud. Han gjorde indsigelse imod, at hvis blot vi overholder buddene, ja, så er vi ikke afhængige af Vorherre mere.

Så vi er alle syndere for Vor Herre og dermed lige langt fra – eller tæt på – ham, og derfor må vi også være solidariske overfor hinanden, da ingen er mere værd end andre. Kan du se, at der ud af Jesu tale vokser det menneskesyn, vi kender som det kristne? At alle er lige meget værd, uanset køn og alder og nationalitet.

Luther sagde, at vi alle er både syndere og retfærdige (simul justus et peccator), og det giver mening ud fra det ovenstående, ikke?

Vi er syndere, uanset hvad vi gør og alligevel allerede retfærdige, fordi Gud siger god for os, også når vi ikke har fortjent det.

"Hvis du læser Mosebøgerne – især 4. og 5. – vil du se, at der er rigtig mange bud, love og regler, der skal overholdes, hvis man skal være en ortodoks jøde. Hele jødedommen er bygget op omkring disse bud og regler, og man kan til et vist punkt opnå retfærdighed ved at overholde buddene og dermed være en "god" jøde.

Vi kristne har også Det gamle Testamente og dermed de 10 bud, som – hvis du læser dem igennem – faktisk ikke er umulige at overholde. Men Jesus radikaliserede buddene kraftigt i det, der kaldes for "bjergprædikenen" i Matthæus-evangeliet kap. 5-7. Prøv at læse dem! Der har du bud, som du ikke kan overholde. Og hvorfor satte Jesus dem så op?

Det gjorde han, fordi han ville gøre op med jødernes tro på, at de kunne "nå" Gud eller gøre sig fortjent til frelse ved at overholde nogle leveregler. Det medførte nemlig, at nogle jøder følte sig bedre end andre og mente, de havde ret til at dømme dem, der ikke gik den lige vej. Tænk bare på historien om kvinden, der blev taget i utroskab, og som efter jødisk lov skulle stenes, men som Jesus intet gør ved.

 

Så Jesus gør op med de selvretfærdige jøder ved at opstille så grelle krav, at ingen kan overholde dem, og derfor ryger vi alle i samme båd som syndere, der ikke selv kan nå op til Gud....

Så vi er alle syndere for Vor Herre og dermed lige langt fra – eller tæt på – ham, og derfor må vi også være solidariske overfor hinanden, da ingen er mere værd end andre....

Vi er syndere, uanset hvad vi gør og alligevel allerede retfærdige, fordi Gud siger god for os, også når vi ikke har fortjent det."

Redigeret 18. Juni, 2014 af ThorsHammer

[fafnersbane 7623]

Når du betragter dig selv udefra, ser du så et godt menneske..?

 

Gør du dig i næstekærlighed, møder du dine medmennesker i øjenhøjde, eller er dét overhovedet kriterier for, om man ER et godt menneske...?

Hvilke egenskaber er et godt menneske i besiddelse af, og har du selv disse egenskaber...?

 

... Min egen definition af et godt menneske er, at vedkommende er uselvisk, selvopofrende og empatisk... Alle egenskaber som jeg selv mener at besidde - dog uden at være et overmenneske...

 

Men alt det der, imo, gør mig til et godt menneske, starter altid med mit hjerte... Det er stort, og kan rumme de fleste og faktisk også det meste....

 

Jeg lever, for det meste, efter at være i overensstemmelse med mit hjerte, således at mine hensigter, når jeg møder mine medmennesker, er gode og rene...

       

Så ja, jeg mener afgjort, at jeg på bundlinien er et godt menneske...

 

Endnu engang begynder du en debat, hvor du har lånt flere af dine meninger andre steder. Flere passager i dine indlæg her er ordrette

citater fra siden dindebat.dk. Jeg synes ikke, det er holdbart, at man ikke citerer sine kilder.

 

- Og nu får jeg nok  den knarvorne BX på nakken for altid at være god for en sur bemærkning!

[Borende X 25042]

Endnu engang begynder du en debat, hvor du har lånt flere af dine meninger andre steder. Flere passager i dine indlæg her er ordrette

citater fra siden dindebat.dk. Jeg synes ikke, det er holdbart, at man ikke citerer sine kilder.

 

- Og nu får jeg nok  den knarvorne BX på nakken for altid at være god for en sur bemærkning!

 

Lige præcis, Faf :D .

Jeg havde end ikke læst indlægget til ende, før jeg tænkte, at det måtte en gammel sur regnelærer, der reagerede :lol:

[Guest nicegent2]

tjah jeg er ikke et godt menneske i min egen optik, det vil jeg lade andre om at bedømme i stedet.

 

Derimod forsøger jeg at være et ordentligt menneske, hvilket  ikke nødvendigvis er det samme som et godt menneske.

 

Jeg sætter pris på ærlighed, empati ,loyalitet, evnen til at vælge mellem hvad man bør og hvad man gør, vilje til at vælge og fravælge.

 

Det vigtigste er, at man kan se sig selv i spejlet uden fortrydelse når dagen er omme.

 

God sommer til her alle.

 

"True beauty lies in imperfection"

[Borende X 25042]

Derimod forsøger jeg at være et ordentligt menneske, hvilket  ikke nødvendigvis er det samme som et godt menneske.

Jep, her kan jeg godt være med.

 

Et ordentligt menneske har styr på tingene, tager hensyn til andre, overholder sine aftaler og øvrige forpligtelser, så andre ikke kommer i fedtefadet.

Aktuelt eksempel: Nikitas streng om mærkelige bollofon-bookinger. Eller mangel på samme.

 

At være et godt menneske er dog mere problematisk, idet der emm her bliver lagt en religiøs/kirkelig dimension ind over begrebet, og her bliver det altså nærmest til en idealtilstand.

 

Hvor mange gode mennesker har vi så tilbage?

[Lasse9 7]

Et godt menneske er, en person, der udviser respekt for andre og viser hensyn.

Begrebet er et normativt begreb, som afpasses efter de konkrete omstændigheder. Nogle gange vil også det gode menneske udføre handlinger, som udefra betragtet ville blive opfattet som dårlige handlinger eller adfærd - alt ud fra, hvad man vil opnå eller forhindre.

Et godt menneske kan foretage handlinger, der er forkastelige og endda strafbare. og dertil er der fastlagt en standard for, hvad, der er lovligt.

Dernæst kan indlægges en idé om, at handlingen også skal være etisk forsvarlig eller uanfægtelig.

Søren Kierkegaard har skrevet om moral og etik, hvilket vel nærmest ligger den dualisme nærmest, som SEM lægger op til en diskussion af.

Ingen kan vel til enhver tid sige, at vi altid handler som det gode menneske burde gøre.

I visse situationer kan man uden at lægge afstand til den normative forståelse, alligevel foretage handlinger, som ikke forenelige med at være et godt menneske.

De fleste har dog - alligevel - grundlæggende en forståelse af, hvad der er acceptabel social adfærd.

Rørlæggeren, klaphatten og "brugtvognsforhandleren" har en agenda - med reference til den ovenfor nævnte tråd, der ikke er socialt acceptabel.

[Gæst]

Det er jo ganske korrekt at hvis man googler lidt vil man finde nedenstående på Jubii debat

 

 

 

Når du glor på dit eget fjæs i spejlet, ser du så et godt menneske? Gør du dig i næstekærlighed, møder du folk i øjenhøjde, eller er dét overhovedet kriterier for om man ER et godt menneske?

Hvilke egenskaber laver et godt menneske og har du disse egenskaber?        

 

  

Jeg synes nu ikke man skal male fanden på væggen af den grund. Jeg er dog enig i, at hvis man tager afsæt i noget andre har skrevet, er det god debat skik, at man oplyser sin kilde.

 

Nu er det ligesom sagt, og mon ikke SEM tager det til efterretning, men det ændre nu ikke på, at trådens emne er ganske spændende og interessant, hvilket også fremgår af de mange seriøse svar. Jeg synes så også, at det er vigtigt at se tingene i det fulde perspektiv, og ikke bare stikke til det man ikke bryder sig om. Jeg synes SEM er et frisk pust på EG. Hun opretter mange spændende tråde, skriver gode indlæg, og hendes sprog færdigheder gør, at det er en fornøjelse af læse hvad hun har på hjertet. Jeg har ligeledes dyb respekt for at hun har modet til også at skrive om følsomme ting . At nogen så har svært ved at skelne imellem oprigtighed og markedsføring - Tja......det må de ligesom selv ligge og rode med.

 

 

 

 

 

 

Redigeret 18. Juni, 2014 af Bluejacket

[Guest Potatohead]

jeg er selv ikke vild med citater, men her er et, oprindelsen kender jeg ikke lige, men mon ikke det er fra Robinson eller fangerne på fortet. :  "Jeg følger den der søger/higer efter sandheden, ikke den der ved udsagn besidder denne". Ja det er hverken Jesus eller Kierkegaard. Men lad os bare erstatte sandhed med det gode, jeg følger den der higer det gode, ikke den der selvbestaltet ytrer at de besidder denne.

 

Den der vil det gode, ikke bare i gerninger men så absolut i tanke, en gerning må dog altid opstå af motiv , derved tanke. Bare min tese. er på vejen mod et menneske man kan betegne som tilnærmelsesvis godt. Ikke gerningen, tanken. Gerningen kan have utallige motiver, men tanken, om end man ikke lyver for selvet, må stå klar.

 

 

Det forder jo dynamik og udvikling at man aldrig når målet, herligt.

 

 

[Guest youknowwho]

Når du betragter dig selv udefra, ser du så et godt menneske..?

 

Gør du dig i næstekærlighed, møder du dine medmennesker i øjenhøjde, eller er dét overhovedet kriterier for, om man ER et godt menneske...?

Hvilke egenskaber er et godt menneske i besiddelse af, og har du selv disse egenskaber...?

 

... Min egen definition af et godt menneske er, at vedkommende er uselvisk, selvopofrende og empatisk... Alle egenskaber som jeg selv mener at besidde - dog uden at være et overmenneske...

 

Men alt det der, imo, gør mig til et godt menneske, starter altid med mit hjerte... Det er stort, og kan rumme de fleste og faktisk også det meste....

 

Jeg lever, for det meste, efter at være i overensstemmelse med mit hjerte, således at mine hensigter, når jeg møder mine medmennesker, er gode og rene...

       

Så ja, jeg mener afgjort, at jeg på bundlinien er et godt menneske...

 

Nej det er jeg ikke

[hrlillemand 37]

Ja, jeg er et godt og ordentligt menneske. slet og ret 

[Spice 211]

Ja, jeg er et godt menneske. Jeg har været venlig og booket fire timer hos Nikita!

[Ratata 2876]

Ja, jeg er et godt menneske. Jeg har været venlig og booket fire timer hos Nikita!

 

 

Var det ikke 5 timer, som Nikita skrev??? :mrgreen:

[Spice 211]

Var det ikke 5 timer, som Nikita skrev??? :mrgreen:

 

Forbandet også! Jeg må endelig tage mig sammen og købe en notesbog.

[Guest Potatohead]

Det er jo så smukt og befriende at man kan svare simpelt på et spørgsmål. Det gør jo det så lettere at måtte sige sige lad os logge af, det sidste er sagt!!

 

Desværre er der nogle, eller i hvert fald en, der tror at det gode findes mellem mennesker og ikke et absolut udsagn, der i øvrigt allerede er pointeret, nej det findes der hvor man søger og i den vidensformidling der er blandt folk. At man ikke i alene tilstand kan overhovedet vide noget om hvad det gode/onde er. Men først finder det i spejlingen af et andet menneske.

 

Ja menneske blot, som nogle siger, og lad os så da så være tilfredse i det, tilfredse i stilstand, tilfredse i vandet der ej risler, men med en bagtanke, der, dybt bag i hovedet om at der er frodige bække der vil frem, om det der kunne have været.Vær menneske  blot hig ej efter mere og læn dig tilbage i sædet.

 

Jo jeg er menneske blot, det gør ikke at jeg ikke søger det bedre, ikke at jeg ikke tager stand, om end jeg er fuldt ud bevidst om tvivlen.

 

Måske er det rigtigt livet er for kort til refleksiv debat, lad os holde os til det vi kender. pik og patter.

[Guest Smuk Enlig Mor]

Det er jo så smukt og befriende at man kan svare simpelt på et spørgsmål. Det gør jo det så lettere at måtte sige sige lad os logge af, det sidste er sagt!!

 

Desværre er der nogle, eller i hvert fald en, der tror at det gode findes mellem mennesker og ikke et absolut udsagn, der i øvrigt allerede er pointeret, nej det findes der hvor man søger og i den vidensformidling der er blandt folk. At man ikke i alene tilstand kan overhovedet vide noget om hvad det gode/onde er. Men først finder det i spejlingen af et andet menneske.

 

Ja menneske blot, som nogle siger, og lad os så da så være tilfredse i det, tilfredse i stilstand, tilfredse i vandet der ej risler, men med en bagtanke, der, dybt bag i hovedet om at der er frodige bække der vil frem, om det der kunne have været.Vær menneske  blot hig ej efter mere og læn dig tilbage i sædet.

 

Jo jeg er menneske blot, det gør ikke at jeg ikke søger det bedre, ikke at jeg ikke tager stand, om end jeg er fuldt ud bevidst om tvivlen.

 

Måske er det rigtigt livet er for kort til refleksiv debat, lad os holde os til det vi kender. pik og patter.

Fra hjertet, TAK..!... Tak fordi du deler ud af dine filosofiske og dybere tanker herinde - og fordi du tør... Tanker der afføder refleksioner i mit indre, og som jeg helst ikke vil undvære, nu hvor du har åbnet op for godteposen...   - Du giver EG en anden dimension... Dine ord og dine tanker fascinerer mig, og ofte må jeg læse dem flere gange, for virkelig at kunne forstå dybden af dem...

 

Mja... Ville vist bare sige tak...