Gæst Skrevet 12. December, 2014 Understående er kopieret fra dette link: http://www.fyens.dk/Julemyter/Er-julemanden-Coca-Colas-opfindelse/artikel/1723324 Er julemanden Coca-Colas opfindelse? Hvem skulle have troet at julemanden havde noget med prostitution at gøre? Men det har han faktisk. Forklaringen følger, når vi dykker ned i historien for at opklare, hvor meget han er i lommen på et læskedrikfirma. Coca-Cola får ofte æren for at have opfundet julemanden. Læskedrikken har også haft en finger med i spillet, men kan langtfra tage hele æren. Den trinde røde julemand, som vi kender ham i dag, har ganske rigtigt sin oprindelse omkring 1931, hvor Coca-Cola første gang præsenterer Santa Claus i rødt. Det var reklametegneren Haddon Sumblom, der stod bag denne udgave, og han skulle efter sigende have brugt sig selv som model. Tegneren leverede i øvrigt en ny udgave af "Santa Claus" hver jul de næste 30 år. Skt. Nikolaus Så Coca-Cola havde godt nok en vis medindflydelse på Julemandens farver. Men traditionen går meget længere tilbage. Konceptet med gaverne stammer fra Sankt Nicolaus fra omkring år 300. Ifølge legenden frelste han tre fattige piger fra prostitution, ved anonymt at betale deres medgift, så de kunne blive gift. Siden har især de katolske lande yndet at give gaver på hans dødsdag den 6. december. Traditionen blev taget med til USA, da hollænderne udvandrede og tog deres fejring af Sinterklaas med sig. Det var i øvrigt også dem, som gav ham det klassiske nybyggertøj på den tid. Store støvler, hue og vams. Den danske julemand Sankt Nicolaus måtte altså en transformation og en tur omkring USA igennem, inden han blev kendt som julemand i Danmark. Den ældst kendte julemand i Danmark stammer fra bogen "Peters Jul" fra 1866. Denne udgave kommer dog ikke med gaver. Han bringer i stedet den søde julestemning med sig. Gaverne kom på den tid fra nissen i den tysk indspirerede juletræsjul. Men de to traditioner er i slutningen af 1800-tallet smeltet sammen til én. I 1898 udgover Louis Moe "Julemandens Bog". I den bliver det fortalt, hvordan julemanden bruger året på at lave gaver langt mod nord. Og så er julemanden tilbage som vi kender ham i dag. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
M-Nielsen 81 Skrevet 12. December, 2014 Kan nu godt li at det er en julemand der får en sømg Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg