Virkeligheden

[warmgun 4143]

• 
• 
• 

Det er så vildt at se at der ikke er en eneste herinde der skriver at der kan være noget om snakken! Det her handler om kusse og fisse og en masse argumentationer om at kvinderne ikke lider skade! De har selv valgt deres levevej og de må selv handle derefter. Kvinder er noget man køber føj da

Den der med at tage skade har du bragt op før. Jeg har vist tidligere svaret, men gør det gerne igen.

Der findes i rigtig mange brancher mennesker, der knækker pga. deres job. Om man er den rette til jobbet, ved man ikke, når man starter, men det er vigtigt, at man stopper, når man kan mærke, at det ikke dur med det job.

Tilbage til starten af tråden. Når jeg besøger en GP, er det for at leve en fantasi ud. Derfor har jeg altid haft kontakt med pigen, så der er rene linjer.

[Bear 8086]

Morten, du benytter dig af et ganske fint retorisk trick når du skriver i det indledende indlæg: 

"Når alt er sagt så er mange af os udlærte i at argumentere os ud af enhver situation som går imod vores overbevisninger..."

Hvilket du så blot refererer til når der så kommer et argument som du ikke er enig i eller bryder dig om.

Det efterlader mig med indtrykket at du overhovedet ikke er interesseret i debatten men blot er en troll.

[Romantikeren 1263]

Hvorfor går jeg til glædespiger, jeg må indrømme at inderste inde ville jeg gerne have ungået det, men omvendt har jeg ikke fortrudt det. Det skyldes nok i virkeligheden min fortid.

En fortid jeg har svært ved at være mig selv bekendt. et liv i fængsel åndeligt som konkret ( ikke et rigtigt fængsel er ikke kriminel, er bare hvad skal man sige forkert indrettet ) sådan en følelse kæmper jeg stadigvæk idet nogle har plantet det frø i mig ved at overbevise mig om at jeg er behandlingskrævet, men hvad skal jeg behandles for?

Man har i statens tjerneste stille og rolige pillede mig fra hinanden, dem der skulle hjælpe mig har gjort det værre. det endte kun i fortvivlse, rodløshed, rastløshed manglende tillid til autoriteter psykologer, pædagoger og sagsbehandler og desværre også mine nærmeste til tider. og en meget svær depression som jeg stadig oplever efterveerne af. til tider og prøver at genskabe det tabte, men noget forbliver fortabt, noget vil aldrig heles.

Så jeg besøger glædespiger for at holde menningsløsheden væk og kedsomheden på grund af en absurd førtidspension. og i dårlige periode er det min antidepressiv og nogen gange savner jeg bare en kvinde. jeg slapper virkelig af i selskab med disse kvinder, sjove, underfundige, søde, betænksomme, empatiske, intelligente, jordnærer, virkelig smukke smilende, og nogen gange er det nok bare de lytter og jeg lytter til dem. jeg lærer rigtigt meget om mig selv og jeg lærer rigtigt meget om det at være menneske.

det er del af min selvterapi når jeg vil forsøge at erkende hvad vil det egentlig sige at leve? jeg skal først nu lærer at leve livet i alder af i starten af 30erne. Erotik og sex nærvær mellem 2 forskellige køn er en del af rigtige mange mennesker, men alt for sjældent været en del af mig.   

[Gæst]

Det er totalt sort snak.

[Filosoffen 2257]

 

Men tænk lige over hvis virkeligheden er en anden

​Hmm... Virkeligheden er jo altid en anden... Der er nemlig ikke én bestemt virkelighed... der er mange forskellige virkeligheder.

At man bliver påvirket(herunder evt. skadespåvirkninger) af at købe/sælge sex, er lige så sikkert som at man bliver påvirket af at leve sit liv.

Påvirkningen hos det enkelte individ er dog individuel og meget forskellig. Dvs. der er mange forskellige virkeligheder - i princippet er der en virkelighed pr. individ.

Så at tale om "virkeligheden", som om der er en bestemt endegyldig virkelighed for alle individer, giver derfor ingen mening.

[Brutus 2039]

Hvorfor går jeg til glædespiger, jeg må indrømme at inderste inde ville jeg gerne have ungået det, men omvendt har jeg ikke fortrudt det. Det skyldes nok i virkeligheden min fortid.

En fortid jeg har svært ved at være mig selv bekendt. et liv i fængsel åndeligt som konkret ( ikke et rigtigt fængsel er ikke kriminel, er bare hvad skal man sige forkert indrettet ) sådan en følelse kæmper jeg stadigvæk idet nogle har plantet det frø i mig ved at overbevise mig om at jeg er behandlingskrævet, men hvad skal jeg behandles for?

Man har i statens tjerneste stille og rolige pillede mig fra hinanden, dem der skulle hjælpe mig har gjort det værre. det endte kun i fortvivlse, rodløshed, rastløshed manglende tillid til autoriteter psykologer, pædagoger og sagsbehandler og desværre også mine nærmeste til tider. og en meget svær depression som jeg stadig oplever efterveerne af. til tider og prøver at genskabe det tabte, men noget forbliver fortabt, noget vil aldrig heles.

Så jeg besøger glædespiger for at holde menningsløsheden væk og kedsomheden på grund af en absurd førtidspension. og i dårlige periode er det min antidepressiv og nogen gange savner jeg bare en kvinde. jeg slapper virkelig af i selskab med disse kvinder, sjove, underfundige, søde, betænksomme, empatiske, intelligente, jordnærer, virkelig smukke smilende, og nogen gange er det nok bare de lytter og jeg lytter til dem. jeg lærer rigtigt meget om mig selv og jeg lærer rigtigt meget om det at være menneske.

det er del af min selvterapi når jeg vil forsøge at erkende hvad vil det egentlig sige at leve? jeg skal først nu lærer at leve livet i alder af i starten af 30erne. Erotik og sex nærvær mellem 2 forskellige køn er en del af rigtige mange mennesker, men alt for sjældent været en del af mig.   

Kære Romantiker, øv for et lorteliv!
Dit indlæg passer egentlig ikke ret godt i denne tråd, men du havde brug for at komme ud med det, fint!
For du ser jo ikke noget negativt ved at du køber sex. Tværtimod er dine pigebesøg en slags åndehuller i håbløsheden.
Jeg læser dog at du hellere ville have haft en kone/kæreste at dele både sex-livet og alt det andet med. Det er forståeligt, for uanset pigernes umiddelbart varme (og ofte reelle) empati, så varer det kun kort og kan ikke erstatte et socialt samvær med andre (både mænd og kvinder).
Jeg kender dig ikke og kan ikke foreslå nogen rigtig god vej ud af sumpen. Du har sikkert prøvet ALT. Jeg vil dog blot pointere, at det er kun dig, som kan trække dig ud - men det kan ofte være nødvendigt med nogen i den anden ende til at holde rebet.
Opsøg andre i foreninger, klubber mm (sorry, det HAR du sikkert prøvet, men alligevel). Og husk: Folk orker ikke at høre om andres (dine) problemer, de har ofte nok i deres egne. Fokusér på de positive ting - hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at undertrykke i  problemerne. Vær interesseret i andre menneskers liv - og ja, også déres problemer. Og hvis det er muligt, så gør noget for andre, hjælp hvor du kan; kvinder elsker mænd, der gør en forskel ;0)

Alt godt!
/Brutus